Copy
MALERMESTERNYT
AUGUST 2021
View this email in your browser
ET SPÆNDENDE EFTERÅR

Efteråret står for døren, og vi ser frem til en mere normal hverdag med kun få coronarestriktioner. Vores generalforsamling er noget af det første, der løber af stablen, og vi håber at se rigtig mange af jer. Vi holder generalforsamlingen på Copenhagen Admiral Hotel den 24. september og besøger efter generalforsamlingen Frimurerne. Et spændende besøg, som vi ser meget frem til.

Denne gang er der et interessant medlemsportræt med Lena Krogh Petersen fra Frederiksberg Beregnerservice. Der er god inspiration at hente, så læs endelig artiklen nedenfor.

Sidst men ikke mindst er der nyt om muligheden for varierende ugentlig arbejdstid. Regler der kan give nye muligheder for mange.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Claus Spaabæk Malersektionen
PORTRÆT AF LENA KROGH PETERSEN, FREDERIKSBERG BEREGNERSERVICE


Medlemsportræt

Lena Krogh Petersen var tilbage i 1985 den første kvinde der blev beregner. Efter mange år som beregner i forskellige malervirksomheder startede hun i 2005 for sig selv, selvom hun var alene med 2 børn. Det har hun aldrig fortrudt.
 
”Jeg elsker min selvstændighed – det giver et højt drive, og så er det bare sjovere, også selvom der skal lægges mange timer.”
 
I dag servicerer Lena og 4 medarbejdere rigtig mange malervirksomheder og særligt store nybyggerisager, er der efterspørgsel på. Frederiksberg Beregnerservice har mange faste kunder, og de oplever ikke konkurrence fra de andre 8 virksomheder/beregnere, der er i Danmark. ”Vi har ligesom inddelt landet geografisk imellem os, selvom vi ikke har talt om det, og det fungerer godt. Jeg servicerer primært Storkøbenhavn.”

Læs hele artiklen her.

Hvis du ønsker, at din virksomhed skal være næste medlemsportræt,
så skriv til Helle på helle@simonsen-co.dk
Kurser i Malersektionen

Husk de to spændende kurser, der afholdes i oktober og november. Vi sender snart yderligere information ud.

07. oktober 2021 Skimmel og fugt i byggeriet
Fugt i byggeprocessen er et stort problem som maler og kan have store konsekvenser.

Kurset afholdes på Nyborg Strand.
 
11. november 2021 Kvalitetssikring
Kursus omkring kvalitetssikring for malervirksomheder, hvor vi kommer rundt om udførelse af kvalitetssikring og de mere juridiske aspekter.

Kurset afholdes på Kursuscenter Skovshoved.
Vidste du at varierende ugentlig arbejdstid er en mulighed?
 

Maleroverenskomsten giver mulighed for at indgå aftale med medarbejderen om arbejde efter varierende ugentlig arbejdstid.
 
Maleroverenskomstens §2 stk. 2: Efter aftale med medarbejderen kan den ugentlige arbejdstid varieres, blot den gennemsnitlige arbejdstid indenfor en 12 måneders periode er 37 timer. Aftalen skal være skriftlig og skal ligge indenfor kl. 06.00 og kl. 18.00.
Eventuel klub- eller lokalafdeling af Malerforbundet skal orienteres med kopi af aftalen. 
 
Man skal dog være opmærksom på arbejdsmiljølovgivningen, der bl.a. sikrer, at medarbejderen holder en ugentlig fridag. Der må heller ikke arbejdes mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit, set over en 4 måneders periode.

Læs hele artiklen her.
 
Hvis du har ønsker til noget, vi skal sætte fokus på i nyhedsbrevet, så skriv meget gerne til helle@simonsen-co.dk.
Skærpede bødesatser fra Arbejdstilsynet 
 
Overtræder din virksomhed arbejdsmiljølovgivningen, koster det nu endnu flere penge. Fra første september 2021 stiger bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljøloven igen. Årsagen er det brede arbejdsmiljøforlig fra 2019. I tabellen kan du se, hvad denne stigning kommer til at betyde:
 
Grundbøderne for almindelige eller grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven stiger fra henholdsvis 20.000 og 40.000 kroner til 24.600 og 44.600 kroner. 
 
En bøde fra Arbejdstilsynet til en arbejdsgiver er dog sammensat af flere elementer ud over grundbøden. 
Grundbøden kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død. Herefter kan bøden forhøjes yderligere, hvis der er skærpende eller særlig skærpende omstændigheder ved overtrædelsen. Når den samlede bøde er beregnet, vil den blive differentieret i forhold til virksomhedens størrelse på  overtrædelsestidspunktet. 
 
Eksempler på beregning af bøder til arbejdsgivere er illustreret i tabellen - klik her.

 
Nye medlemmer

Vi er glade for at byde velkommen til følgende nye medlemmer: 

- Duma Service Aps, Tolvkarlevej 255, 3400 Hillerød, Tlf. 71805285
- KNS Entreprise Aps, Kollundvej 27, 2770 Kastrup
- JS Malermestre Aps, C/O Stefan Møller Hansen, Trepkasgade 25 st.tv., 8000
  Århus C, Tlf. 26704100
- Armara Byg, Kystvejen 256, 4671 Strøby, Tlf. 50119508
- Malerfirma Nordic Painthouse, Bøllemosegyden 13, Radby, 5491 Blommenslyst, 
  Tlf. 30319413
- VK Malerfirma 2021 Aps, Ribe Landevej 398, 7100 Vejle, Tlf. 60868253
       
Generalforsamling
 
Generalforsamlingen i Malersektionen afholdes den:
 
24. september 2021

Copenhagen Admiral Hotel

Toldbodgade 24-28, København K

Program:
09.00 -  09.30  Kaffe
09.30 -  10.15  Generalforsamling 
10.15 -  10.30  Pause
10.30 -  12.15  Generalforsamling
12.15 -  12.30  Afrunding af generalforsamling
12.
30 – 13.00  Frokost i restaurant SALT
13.00 -  13.30  Afgang med bus
13.30 -  15.30  Rundvisning i Frimurerlogen, Blegdamsvej 23
15.30 -  16.00  Afgang med bus til hotellet
16.00 -  18.30  Indtjekning og fri i København
18.30 -  19.00  Velkomstdrink
19.00 -  ?       Middag på restaurant Salt

 
Vi glæder os meget til at se rigtig mange af jer. Tilmelding foretages på udsendte formular til Claus Spaabæk.
 
Kurser i DI Dansk Byggeri

Tilmeld dig et af DI Dansk Byggeri's spændende og veltilrettelagte kurser. Du kan læse mere om det enkelte kurser ved at klikke på linket.

1. Byggeriets overenskomster:

På dette kursus kommer du hele vejen rundt om de relevante arbejdsretlige og overenskomstmæssige forhold, der er gældende for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Læs mere om kurset her.

2. DI’s Bestyrelsesuddannelse: 

Med DI’s bestyrelsesuddannelse lærer du at få en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet og tackle de udfordringer, virksomheden står overfor. Bliv en stærk holdspiller, så du kan løse komplekse bestyrelsesopgaver. Læs mere om kurset her.
 
3. Forhandlingsteknik i byggeriet: 

På kurset går vi i dybden med, hvordan man bedst kan gennemføre en interessebaseret forhandling, hvor begge parter er tilfredse og føler sig som vindere. Du lærer, hvordan du kan prioritere mellem forskellige mål for din forhandling, og du bliver udrustet med de rigtige værktøjer og forhandlingsteknikker. Læs mere om kurset her.

 

Satser pr. 1. marts 2021

De generelle satser, der er gældende pr. 1. marts 2021 kan downloades her.

Har du spørgsmål omkring satserne, er du velkommen til at kontakte Claus Spaabæk på tlf. 3377 4510 eller mobil 5218 5907.
Facebook
Website
LinkedIn
Malersektionen i Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106 - 1358 København K -
Tlf: 33 77 45 10 - Mail: clsp@di.dk






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
DI Dansk Byggeri Malersektionen · H.C.Andersens Boulevard 18 · Copenhagen V 1553 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp