Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 13. september 2021

Plenar i Strasbourg: Se med hjemmefra

I denne uge er der plenarsamling i Europa-Parlamentet. Der er som altid rigeligt med vigtige afstemninger og spændende debatter at følge. Eksempelvis debatter om:

  • EU som en sundhedsunion og grænseoverskridende sundhedstrusler. Mandag ca. 17.00. Se med her.
  • Platformsarbejde. Mandag ca. 18.00. Se med her.
  • EU’s klimalovgivning efter seneste IPCC-rapport. Tirsdag ca. 09.15. Se med her.
  • Oversvømmelser, hedebølger og skovbrande i Europa. Tirsdag ca. 11.30. Se med her.
  • Situationen i Afghanistan. Tirsdag ca. 15.00. Se med her.
  • Kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, holder State of the European Union-tale. Onsdag kl. 09.00. Se med her.
  • Deling af skatteoplysninger i EU. Onsdag kl. 15.00. Se med her.
  • Pressefrihed og retsstat i Polen. Onsdag ca. 17.00. Se med her.
  • Kønsbaseret vold på listen over EU-kriminalitet. Onsdag ca. 19.00. Se med her.
  • Vende de negative sociale konsekvenser ved coronapandemien. Onsdag ca. 21.30. Se med her.
  • Transparens om udvikling, køb og distribution af corona-vacciner. Torsdag ca. 14.30. Se med her.

Von der Leyen holder 'State of the European Union'-tale

Europa-Parlamentets samling i Strasbourg den kommende uge udgør rammen for en vigtig Europa-politisk begivenhed, nemlig den årlige 'State of The European Union'-tale fra Kommissionsforkvinde, Ursula Von Der Leyen. Talen ser tilbage på det seneste år og udstikker kursen for det kommende års arbejde i Kommissionen. Vi forventer at von der Leyen gør status over Corona-bekæmpelsen og genopretningen af EU-landenes økonomi, arbejdet med den digitale dagsorden og selvfølgelig klimapolitikken og EU’s rolle i verden - en dagsorden der kalder på øget opmærksomhed efter USA’s tumultariske Afghanistan-exit.

Senere på efteråret kommer Kommissionens arbejdsprogram med de mange forslag vi kan forvente fra Kommissionen i løbet af det kommende år. Her vil Kommissionen blandt andet følge op på migrationspakken fra 2020 med en ny handlingsplan mod menneskesmugling, nye initiativer om cirkulær økonomi og finansieringen af ’fit for 55’-klimapakken. Talen finder sted onsdag morgen og transmitteres på Europa-Parlamentets hjemmeside.

 EU's skatteregler er forældede og ineffektive

I denne uge i Strasbourg stemmer vi om en rapport der er det helt store ’sundhedstjek’ af EU's skatteregler. Generelt er der, på tværs af Parlamentet, enighed om at reglerne og håndhævelsen af dem skal strammes op. EU-landene skal for eksempel være bedre til at udveksle skatteoplysninger, Kommissionen skal sætte hårdere ind overfor medlemslande der sælger EU-statsborgerskaber, og så skal Parlamentet have bedre adgang til landenes skatte-data.

For os er én af de helt store sten i skoen når det kommer til EU's skattelovgivning, at den stort set er umulig at ændre. Det kræver i de fleste tilfælde énstemmighed blandt medlemslandene, og så længe der er skattely i EU-lande, bliver der ikke strammet nævneværdigt op. Sammen med den socialdemokratiske gruppe og den yderste venstrefløj i Parlamentet foreslår vi Grønne at skattespørgsmål fremover skal afgøres med kvalificeret flertal.

Enstemmighed er en forældet tankegang der er ude af trit med det EU vi har i dag hvor landenes økonomier er så tæt forbundne. Vi håber på opbakning til både rapport og ændringsforslag, og så må Kommissionen altså lytte til os i Parlamentet.

Medicinalgiganter nægter stadig at dele vaccine-viden

Corona-pandemien har vist at EU's kompetence på sundhedsområdet skal forbedres markant for at håndtere fremtidige sundhedskriser. Som en del af en forstærket sundhedsunion fremlagde EU-Kommissionen i november 2020 en pakke som forstærker Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og giver Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme (ECDC) et langt større ansvar. Pakken rummer også et forslag til en forordning som skal styrke samarbejdet om grænseoverskridende sundhedstrusler.

Sidstnævnte har Margrete været De Grønnes ordfører på, og vi har blandt andet fået langt bedre gennemsigtighed, datasikkerhed, inddragelse af civilsamfundet og fokus på EU's ansvar over for lavindkomstlande. De sejre vil Margrete tale mere om når sagen i eftermiddag debatteres i salen.

På vej mod EU's sundhedsunion

Corona-pandemien har vist at EU's kompetence på sundhedsområdet skal forbedres markant for at håndtere fremtidige sundhedskriser. Som en del af en forstærket sundhedsunion fremlagde EU-Kommissionen i november 2020 en pakke som forstærker Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og giver Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme (ECDC) et langt større ansvar samt en forordning som skal styrke samarbejdet om grænseoverskridende sundhedstrusler.

Sidstnævnte har Margrete været De Grønnes pennefører på, og vi har blandt andet fået langt bedre gennemsigtighed, datasikkerhed, inddragelse af civilsamfundet og fokus på EU's ansvar over for lavindkomstlande. Sejre Margrete vil tale mere om når sagen i eftermiddag debatteres i salen.

Regler for Wolt-bude og kønsbaseret vold tilføjes listen over EU-forbrydelser

Kommissionens udspil om fair arbejdsforhold for det man kalder platformsarbejdere, er til afstemning på denne plenarsamling. Disse år ser vi en markant stigning i atypiske ansættelsesforhold som f.eks. Wolt-bude og Uber-chauffører. I EU er det efterhånden 11% af EU’s arbejdstagere der ikke er ansat på klassisk vis som lønmodtagere med en ansættelseskontrakt hos en arbejdsgiver. Derfor skal Parlamentet debattere hvordan vi bedst sikrer disse menneskers rettigheder.

En anden vigtig sag som står Kira nært, handler om at tilføje kønsbaseret vold til listen over EU-forbrydelser – en spændende ligestillingsdebat der kommer til at dele vandene i salen. Praktisk betyder forslaget at kønsbaseret vold skal anerkendes for hvad det er: et grænseoverskridende systematisk problem der ikke bare er en kvindesag men en menneskerettighedssag. Går forslaget igennem, vil det betyde at EU får kompetence til at sætte minimumsstandarter for strafferammerne og på den måde bedre lave en solid europæisk indsats for at beskytte piger, kvinder, LGBTQI+-personer og andre personer der er særligt udsatte i kraft af deres køn.

Ugens tweet

Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet, så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2021 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.