Copy
NYHED fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Ny Ottolenghi-serie: 90 nye opskrifter baseret på indholdet i skabe, skuffer, køleskab og fryser
Download forside

Fakta om bogen
:
Titel: Ottolenghi Testkøkken – SHELF LOVE
Forfatter: Yotam Ottolenghi & Noor Murad
Fotograf: Elena Heatherwick
Oversætter: Signe Lyng
Omfang: 256 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 1. oktober 2021
Download portræt af Yotam og Noor, fotokreditering: Elena Hardwick 

Den britisk-israelske stjernekok Yotam Ottolenghis retter er fulde af eksotiske krydderier og komplekse smagssammensætninger, men alligevel er de overraskende simple. Ottolenghi er madskribent for bl.a. The Guardian og forfatter til kogebøgerne Jerusalem, Plenty, Sødt og Smag med flere. Han ejer en række populære restauranter i London. I spidsen for Ottolenghis testkøkkenkolleger står Noor Murad, der kalder sig "de mellemøstlige festmåltiders ukronede dronning". 
 
Yotam Ottolenghi & Noor Murad

Ottolenghi Testkøkken
SHELF LOVE

Første kogebog i ny serie, hvor du kommer med ind i Ottolenghis testkøkken og får gode ideer til, hvordan du på smarteste vis bruger det, du finder i dit køkken til at sætte skøn mad på bordet.

"Året var 2020. Den usikre grund under fødderne fik os til at gribe efter det ægte og velkendte, og alle veje førte, ikke særlig overraskende, til køkkenet. Vi gjorde det, vi alle sammen er bedst til, og gav os til at udarbejde opskrifter baseret på det, vi havde i skabene, køleren, fryseren og spisekammeret. Vi fandt frem og tog ud og rodede og regerede. Vi plyndrede køkkenet for at fylde spisebordet og opdagede snart, at alle opskrifter – al mad, alle retter – kan laves 'a la Ottolenghi', hvis man ved hvordan og er villig til at arbejde med det, man har." (Yotam Ottolenghi i bogens forord)

Arbejdet i køkkenet førte til Ottolenghi Testkøkken – SHELF LOVE der er den første Ottolenghi Testkøkken-bog, hvor Yotam og hans kreative kokke-team videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, der står på køkkenhylden. Dér – på den bagerste hylde – står en dåse mung-bønner, en pose fuldkornsmel, tørrede grøntsager og svampe, saltsyltede citroner og pasta i ejendommelige former. Og selvfølgelig skal man også tømme grøntsagsskuffen, plyndre køleskabet og se, hvad der gemmer sig fryseren.

Ottolenghi Testkøkken-serien giver os en masse grundlæggende regler, men det handler også om at bryde reglerne, sætte sit eget præg og skabe simple men fantastiske retter. Derfor er alle opskrifter suppleret med Lav din egen version-bokse. 

I Ottolenghi Testkøkken – Shelf Love er der 90 nye opskrifter fordelt på kapitlerne:
OMME PÅ BAGERSTE HYLDE: med ingredienser fra spisekammeret: butterbeans, saltet citron, kokos, pasta, kikærter etc.
DIN GRØNTKASSE: med ingredienser fra grøntsagskassen: krydderurter, auberginer, løg, butternut-græskar, tomater etc.
HVEM TAGER OPVASKEN? mad, der kun kræver 1 gryde eller 1 fad eller 1 skål.
KØLESKABET I SØGELYSET: opskrifter, som skal tømme køleskabet – masser af hygge og mormormad.
DIN FRYSER – DIN BEDSTE VEN: med ingredienser fra fryseren: frosne grøntsager, dej, skaldyr, frugt etc.
OG TIL SLUT: det søde – kager og desserter.

Det er muligt at få udvalgte opskrifter fra Ottolenghi Testkøkken – SHELF LOVE til redaktionelt brug. Omtale af bogen og visning af opskrifter må ikke ske før 1. oktober. Kontakt Mette Rou Lund met@lrforlag.dk, telefon 60 24 16 05 
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2021 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.