Copy
Kom med til Rotary Horsens Kunstmesse 2021
View this email in your browser

Kære dig med kunst-interesse.

Igen i år indbyder Rotary Klubberne i Horsens dig til Rotary Kunstmesse - så kom og oplev malerier, skulpturer, fotokunst og grafik.

40 anerkendte kunstnere fra det ganske land udstiller lørdag 6. og søndag 7. november - begge dage kl. 10-16.


Entré: 50 kr. (børn under 12 år gratis)


I år trækker vi lod om 10 værdibeviser a 1000 kr. til køb af kunst på messen - værdibeviserne udloddes på indgangsbilletten og udtrækkes en gang i timen.

Hele overskuddet fra messen går til lokale og internationale humanitære formål.

Vi holder også i år messen i Magasinet på FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.

Man kan parkere tæt ved indgangen, og der er mulighed for at købe en kop kaffe i Kunstmessens café.

Du er meget velkommen til at følge med på facebook-siden, hvor du løbende kan se præsentation af nogle af  kunstnerne samt udvalgte værker. 

Mange hilsner fra

Horsens Vestre Rotary Klub,
Horsens Østre Rotary Klub
Vitus Bering Rotary Klub


PS.
Vi håber, at du vil videresende denne invitation til dine venner og netværk.

MØD KUNSTNEREN

I 2017 færdiggjorde grafiker, illustrator og kunstner Terese Andersen sin uddannelse i Digital Markedsføring på Copenhagen Business Academy og tog i 2018 yderligere kurser i at arbejde med websites i programmet WordPress samt Google AdWords og Google Analytics.
Hun har mere end 20 års erfaring i reklamebranchen med alt indenfor layout og desktop af grafisk design til  annoncer, brochurer, digitalt materiale, egne illustrationer, satire og storyboards til reklamefilm.
Og så er det blandt andet et af hendes kunstværker af fangen Carl August Lorentzen, der flygtede fra fængslet i Horsens tilbage i 1949, som du kan se på flyers og plakater for kunstmessen i år.
NYT I ÅR:
Særudstilling inspireret af Lorentzens fangeflugt


I år har 21 af de udstillende kunstnere hver især skabt et værk med inspiration fra Lorentzens berømte fangeflugt lillejuleaften i 1949. Særudstillingen hedder ”En kunstners hånd”, og på den fortolker kunstnerne Lorentzens frihedstrang med ordet FRIHED.
Værkerne kan dels opleves på en særudstilling i forbindelse med messen, dels studeres nærmere i en bog, der udgives i forbindelse med messen. Bogen hedder som særudstillingen ”En kunstners hånd”.
Det er kunstneren Kirsten Hammond Andersen, som er initiativtager til bogen, mens ideen om særudstillingen er fostret af Frank Buchgraitz, der er medlem af Rotary Horsens Vestre og primus motor bag Rotary Kunstmesse.
Bogen kan købes for 100 kr.
Facebook

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp