Global konference i Sønderborg med fokus på bæredygtighed og verdensmål.
Brug den 26. oktober til at få ny viden om bæredygtige initiativer worldwide, mød engagerede og dedikerede oplægsholdere og få inspiration til egne aktiviteter.
Denne dag -hvor temaet er "A Green Inclusive Restart" - samler Impact the Future virksomheder, startups, borgere, byer og uddannelsesinstitutioner til en perlerække af oplæg om, hvordan vi kan arbejde sammen om løsninger til at opfylde de nationale og globale mål for de 17 verdensmål.
Internationale speakers
Målet med Impact the Future er at bygge en bro mellem generationer, aktører, virksomheder m.fl.,der arbejder for at skabe et bæredygtigt samfund for alle. Flere end 30 internationale og nationale talere, herunder John Elkington, Andrew Keen, Helle Søholt, Michael Møller og Kjeld Stærk stiller op til spændende foredrag i løbet af dagens omfattende program.
Breakout sessions
I programmet kan du vælge en af i alt 12 breakout sessioner med bla. Precis Digital, SDU, Waterkant, Global Compact Network Denmark, TDC Group, Katapult Foundation, KPMG, BMW Foundation, Saga og Home.earth. Emnerne i disse sessions spænder bredt og omfatter bl.a.:
- hvordan indarbejder du Verdensmålene i din kerneforretning?
- hvordan Sønderborg bevæger sig mod en bæredygtig fremtid?
- hvordan kan du optimere din indflydelse som investor eller start-up
Medlemsrabat
Sønderborg Vækstråd kan tilbyde medlemmer 15 % rabat på køb af billetter til konferencen samt netværksmiddagen. Du skal indtaste voucher-koden ITF15 på billetkøbssiden for at indløse rabatten.
Læs mere og tilmeld dig her.
Sønderborg Vækstråd deltager på konferencen og
ser frem til konstruktiv dialog og sparring med lokale virksomheder,
der ønsker at igangsætte initiativer med fokus på bæredygtighed og verdensmål.
|