Copy
Se evt. denne mail i din browser

Byggerier ved Tommerupperne

Den seneste tid er der offentliggjort planer om at bygge flere steder i Tommerupperne.
Det er især ved Savværksgrunden i Tommerup Stationsby.
Udover et friplejehjem skal der også bygges seniorboliger. 
Der er ønske om at bygge dem i 17 meters højde. Det kan man høre mere om på et møde den 18. november i Erhvervsparken TEP.
Læs mere i denne folder.

I Tommerup by er der ønsker om at bygge mellem Sortebrovej og Skolevej. Foreløbig betyder det, at en lille skov er blevet fældet.
Læs mere i Fyens Stiftstidende.

Tilbage i stationsbyen er der også kommet lokalplansønske om 53 lejeboliger på den gamle frabriksgrund på Smedevej 12. 
Læs mere i Fyens Stiftstidende (betalingslink) Eller hos Assens Kommune

Arbejdsdag på søndag

Det er en stor dag!
Nu har lokalrådet endelig fået fuldmagt til at bygge legeplads og infohytte ved Tallerupsøerne. Det har været et lidt større administrativt arbejde, end vi lige havde forudset.

Først skal vi dog lige have sat 29 solcellelamper op. 
Det gør vi på søndag den 14. november kl. 10.
Det vil være rigtigt dejligt, om du vil komme og være med. Vi har brug for alle gode kræfter.

Hvis ikke vi når at blive færdige med nogle af tingene i 2021, risikerer Tommerupperne, at nogle fondsmidler går tabt. Så der er en god grund til at komme og hjælpe til, hvis ikke vi skal smide penge i søen.

Det er i øvrigt rigtigt hyggeligt, og så er er gratis middagsmad. Vi begynder for enden af Parkvej.
Læs mere her

Generalforsamling i lokalrådet

Hermed inviteres du til generalforsamling i Tommeruppernes Lokalråd den 24. november kl. 19:30.
Vi mødes i det gamle rådhus på Møllebakken 22 i Tommerup by.
Dagsordenen er i følge vedtægterne. (se dem her).

Neejjjjjj - jeg risikerer jo at blive valgt! 
Det gør du ikke. De fleste, der er på valg, ønsker at genopstille, og der er allerede en kandidat til den plads, der bliver ledig. Det er dejligt med gode frivillige.
Hvis du kunne tænke dig at være med i lokalrådet, så kontakt formand Martin Winther-Gaasvig eller en af os andre i lokalrådet.

Kom og hør, hvad vi arbejder med og giv gode råd til de næste projekter. 
Her er det nuværende lokalråd, hvor der dog mangler et enkelt medlem på billedet.
Lokalrådet 20/21 er: Sofia Svensson, Karsten Pedersen, Michael Grundsøe, Jakob Schjødt,
Vibeke Holm Jensen, Martin Winther-Gaasvig, Sven Erik Schmidt, Svend Aage Kristensen og Jakob Storm.

Vellykket vælgermøde

Byggeriet til den nye vestfynsjernbane er lige gået i gang. Det giver nogle nye muligheder for flere lokaltog på den nuværende jernbane. Men det kræver en indsats fra de lokale politikere. 

Det var noget af det, der blev debatteret af borgmesteren og medlemmer af Assens Kommunes Miljø, Teknik og Planudvalg.
Mødet den 28. oktober var lavet i et godt samarbejde mellem Vissenbjerg Lokalråd og Tommeruppernes Lokalråd og foregik hos Revision Fyn i den gamle fine ventesal på Tommerup Station.
Mange venlige hilsner
Jakob Schjødt-Pedersen, Tommeruppernes Lokalråd
Del på Facebook Del på Facebook
Send et tweet Send et tweet
Send til en ven Send til en ven

Se mange flere arrangementer i vores kalender her:
https://tommerupperne.dk/tommeruppernes-lokalraad/kalender/ 

Har du arrangementer til kalenderen?
Så skriv til kalender@tommerupperne.dk

Tak fordi du læser med!

Hvis du mener, der er flere der skal vide mere om Tommerupperne og læse vores nyhedsbreve, så send gerne denne mail videre,

https://tommerupperne.dk/kontakt-til-lokalraadet/nyhedsbreve/

Twitter
Instagram
Facebook
Hjemmeside
Postadresse:
Tommeruppernes Lokalråd
Skelskovvej 1
Tommerup 5690
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du får disse nyhedsbreve?
Opdater indstillinger eller Afmeld nyhedsbrev / unsubscribe.

Email Marketing Powered by Mailchimp