Fem uger dette efterår har Lars Lyngberg-Larsen været i præstepraktik hos Ane LaBranche. Lars er cand. Theol fra Københavns Universitet og er ved at afslutte sin uddannelse på Pastoralseminariet. Lars har taget del i alle præstens opgaver, herunder børne- og ungeudvalgets arbejde. Det fortæller han om her:

Kommer man ind i børne- og ungeudvalgets koordinerende arbejde, kommer man ind i et kreativt værksted. Det flyder med gode idéer. Idéer, hvor fokus er at give børn og unge et tilhørsforhold til kirken. Spørgsmålet er: Gør man ikke langt mere end det?

Projekter målrettes, så de giver børn og unge en tryghed ved kirken. De skal vide, at kirken også er deres – at det er et fællesskab, de også er en del af. Det bliver ikke nødvendigvis sagt specifikt, men det ligger implicit, at kristendommen skal ”leges ind”. Målet er, at de skal vælge kirken og kristendommen, fordi de har lyst.

Til minikonfirmand, midt i forløbet, er det ganske tydeligt, at børnene glæder sig til dagens program. Det ser man allerede i SFO’en når man henter børnene sammen med minikonfirmandunderviser, Birgitte Nabe-Nielsen. Allerede der, lægger man mærke til et fuldstændig afgørende element, når det gælder minikonfirmand. Den personlige relation. Børnene ved, at Birgitte har planlagt noget godt til dem og kommer forventningsfulde med spørgsmål om hvad de skal i dag og hvad der er til guf. 

Guffet er vigtigt. Børnene har været i skole hele dagen og har brug for at få hævet blodsukkeret. Det gør dem modtagelige for læring, men det er også en anledning at lære bordvers. Der synges ”alle gode gaver”, men med ”klap” og på melodiuddrag af ”We will rock you” fra Queen. De får fortalt gode historier, men der spilles også ”Historie-facts bingo” med popcorn som spillebrikker. Det hele leges ind.

Legen fortsætter, når børnene kommer til spaghetti- eller familiegudstjeneste med deres forældre. De får flere gode fortællinger og en ting med hjem, som billede på det de lærte, så de også kan huske det, når de kommer hjem. De får lov at tage aktiv del i tjenesten. De tæller bedeslagene, når tjenesten begynder og får lov at finde ting i præstens kæmpebibel. De deltager aktivt og får oplevelsen af at være med.

Det er gudstjenester som indeholder hele pakken. Der forkyndes på et niveau, hvor børnene kan være med, men det betyder ikke, at de voksne er udenfor. De får en gudstjeneste med det hele og er kun glade for, at der er nogen, der har sørget for programmet og aftensmaden eller en slikpose. Det gør det nemt for forældrene at vælge det til. Børn og unge skal kunne være med, men børne og unge arbejdet er også at lave kirke og forkynde for forældre.