Copy
Nyhedsbrev - 11. februar 2022

NYT FRA PLATFORMEN

OPEN CALL: FELTARBEJDE

Udviklingsresidency for nyuddannede scenekunstnere, efterår 2022

Performing Arts Platform har nu åbent for ansøgninger til to scenekunstneriske feltarbejder i Aarhus i september og oktober 2022. Hvert forløb varer 2 uger, og har til formål at give professionelle, nyuddannede (indenfor de seneste 2 år) scenekunstnere mulighed for at udforske det frie scenekunstfelt og afsøge potentialer for fremtidige samarbejder og evt. produktion i Aarhus. FELTARBEJDE er en unik mulighed for at gå i felten med jeres undersøgelser - med honorar, bolig, mentor, facilitering, studio-tid og netværk.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 2. marts kl. 12:00
Læs mere på vores hjemmeside 
Eller i facebook begivenheden her.

Morgenbriefings på Performing Arts Platform

Onsdage kl. 8:30-9:30

Restriktionerne er lettet og vores morgenbriefings kører nu igen regelmæssigt hver onsdag kl. 8:30-9:30. De ugentlige morgenbriefings foregår i afslappede rammer, og består, foruden den gratis morgenbuffet, af et kort oplæg fra en inviteret gæst efterfulgt af samtale og netværk. Efter vinterferien kan du bl.a. møde Kassandra Production til en briefing om Arts & Politics, du kan møde Kunstneren Tæt På, eller høre hvad leder af White Hole Theatre, Jakob Tekla, har at fortælle om sammenhængen mellem scenekunst, VR, gaming og animation. Følg med på vores facebookside, hvor du også kan tilmelde dig de enkelte briefings, som offentliggøres løbende.

Kom til Nytårskur og uddeling af Scenekunstens Priser

Tirsdag d. 8. marts kl. 16-18

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 8. marts hvor vi inviterer til Performing Arts Platforms årlige Nytårskur og uddeling af Scenekunstens Priser. Nytårskuren er en festlig, kollegial fejring, hvor vi hylder scenekunsten, hinanden og året der gik - og er for alle, som er del af det aarhusianske scenekunstmiljø. Festlighederne løber af stablen på Bora Bora, tirsdag d. 8. marts kl. 16-18.
Følg med på Performing Arts Platforms hjemmeside og facebook-side, hvor vi snart åbner for tilmeldinger - og løfter sløret for årets nomineringer.
 

ANDRE NYHEDER

Lancering af Rethink Scenekunst Nu

Aarhus Teater d. 22. februar kl. 10.00 - 13.00

Kom og vær med til lanceringen af Rethink Scenekunst Nu - en ny bæredygtighedskampagne, der skal accelerere arbejdet med bæredygtighed. Scenekunstbranchen har i flere år arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed, men det har været et klart ønske fra landets teatre, kompagnier og producenter at få accelereret arbejdet. Det er baggrunden for den nye kampagne som Bæredygtig Scenekunst NU har skabt sammen med Dansk Teater og andre vigtige aktører på tværs af scenekunstbranchen. Performing Arts Platform er samarbejdspartner på kampagnen, som vi ser meget frem til at få kickstartet d. 22. februar.

Aarhus Teater d. 22. februar kl. 10-13
Frist for tilmelding: 15. februar
Se invitation, program og tilmelding her.

OPEN CALLS

RAPP2022 - Scenekunstneriske eksperimenter i Aarhus, marts 2022

Seachange Lab i Aarhus afholder RAPP2022, et kunstnerisk forskningsprogram for scenekunsteksperimenter. I dette års udgave af RAPP sættes der fokus på det unge, aarhusianske scenekunstmiljø og deres visioner og ideer for, hvor scenekunsten skal hen. RAPP2022 inviterer derfor Aarhus-baserede scenekunstkunstnere og -grupper (unge professionelle såvel som semi-professionelle og vækstlag), til at indsende et forslag til et praktisk scenekunstnerisk eksperiment.

Ansøgningsfrist: 23. februar 2022
Læs mere og ansøg her.
 

Ovation: udviklingsprogram for kunstnere & kreative

Nu har du mulighed for at deltage på Ovation - et  professionelt tilrettelagt udviklingsprogram, som hjælper dig med at skabe en økonomisk bæredygtig forretning med afsæt i dine kreative og kunstneriske evner. Ovation er rettet mod kunstnere og kreative iværksættere. Programmet består af et intensivt 4 ugers kompetenceforløb, efterfulgt af sparring med en kompetent mentor, samt diverse netværksarrangementer. Ovation er primært for deltagere fra Region Midtjylland, men kontakt os, hvis du er interesseret og er bosiddende andetsteds.

Det første hold starter op d. 20. april.
Frist for ansøgning: 30. marts 2022
Læs mere og søg her.

Haut: Udviklingsresidency i København, maj 2022

IN PROCESS – Failing is a residency for artists and choreographers in the initial stages of developing an artistic project, testing an artistic idea or a collaboration and in need of a Black Box and professional feedback. The residency is offered by HAUT and takes place May 2-8 2022 at Teatret Zeppelin.

Deadline: March 4th 2022
Read the Open Call here
 

Deltagelse i Internationale Tanzmesse NRW 2022

Skal du eller dit kompagni med på Statens Kunstfonds stand på Internationale Tanzmesse NRW i Düsseldorf i september 2022?  Der er stadig mulighed for at søge om deltagelse. Den internationale markeds- og festivalplatform er målrettet aktører inden for dans, koreografisk arbejde og performance, og den danske deltagelse koordineres af JC Copenhagen.

Fristen er d. 15. februar kl. 14:00
Læs mere og ansøg her.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Statens Kunstfond, Koreansk-nordisk udveksling, frist 24. februar kl. 14
For professionelle scenekunstnere, som arbejder med aldring som tema eller har en kunstnerisk praksis rettet mod ældre borgere. Læs mere her

Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje, frist 28. februar kl. 12
Der kan søges både til mindre kulturprojekter (maks 100.000 kr.) og større kulturprojekter (over 100.000 kr). Læs mere her.

Statens Kunstfond, Arbejdslegater for Scenekunst, frist 1. marts kl. 14
Støtte til udviklingen af skabende kunstnere, som allerede har en vis produktion bag sig. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Tværæstetiske projekter for musik og scenekunst, frist 1. marts kl. 14.
Tilskud til projekter, turnéaktiviteter og projektudvikling i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Huskunstnerordningen, frist 1. marts kl. 14.
Tilskud til kunstnerhonorar i forbindelse med børn og unges møde med professionelle kunstnere i skoler og dagtilbud. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Artist in residence, frist 1. marts kl. 14
For kommuner, der ønsker at tilknytte kunstner/kunstnergruppe i en længere periode for at fremme børn og unges møde med kunst. Læs mere her.

Nordisk Kulturkontakt, frister i januar-marts
Nordic Culture Point har en række programmer med deadline i januar, februar og marts. Heriblandt Mobility Funding, network funding, Culture and Art Programme.
Læs om de forskellige puljer her.

Nordisk Kulturfond, Opstart, åben fra 11. jan-11. juni
Maks 25.000 kr. til et nordisk projekts tidligere faser.
Læs mere her.
Copyright © 2022 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Performing Arts Platform, Ketut Subiyanto og Maksim Goncharenok fra Pexels.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp