Copy
Vis denne e-mail i din browser
28. januar 2022

Velkommen til hjemmekamp i HTH Herreligaen mod Skjern Håndbold onsdag den 9. februar kl. 19.30 i Thyhallerne

Vi har glædet sådan glædet os til at kunne skrive dette: Endelig kan vi invitere til håndbold igen! Det sker, når vi tager imod Skjern Håndbold på hjemmebane i en nyrenoveret og udbygget Thyhallen, hvor der nu er plads til endnu flere tilskuere, og hvor faciliteterne for afvikling af Erhvervsklubbens arrangement er helt i top.

Vi sluttede december måned godt af med to sejre over hhv. TMS Ringsted på hjemmebane og SønderjyskE Herrer på udebane. Netop derfor var det ekstra surt, at de tre kampe omkring jul og nytår blev aflyst efter det store corona-udbrud i HTH Herreligaen - vi ville gerne have redet videre på den gode bølge, men vi krydser fingre for, at vi kan fortsætte de gode takter, når vi skal i gang med de mange kampe i februar og marts.

Skjern Håndbold har kæmpet lidt med tingene i efteråret, men som os sluttede de også godt af og ligger pt. på en godkendt 5. plads i ligaen. Hos vestjyderne venter et gensyn med stregkæmpen Emil Bergholt, som Mors-Thy Håndbold havde glæden af de to forrige sæsoner - lad os give ham og resten af Skjern Håndbold en varm velkomst i Thisted.

VIP-arrangementet inden kampen og i pausen foregår i den nye Hal D, som ligger bagved den mobile tribune i forlængelse af Hal A. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i nye flotte rammer med mere plads og bedre forhold. Lad os nu vise, hvem der er Danmarks bedste håndbold-publikum. Lad os få fyldt hallen igen og lav noget larm på lægterne, så vi kan hjælpe drengene på vej mod to gode points. Vi ses i Danmarks bedste Erhvervsklub - og vi ses til håndbold!

Vær opmærksom på, at selv om restriktionerne forsvinder pr. 1. februar, så tjekker vi coronapas ved indgangen.

Program for hjemmekamp i Thy Hallerne onsdag d. 9. februar 2022
  • Kl. 18.00: Dørene til VIP-loungen åbnes
  • Kl. 18.15: Dagens menu: Stegte ål - sponseret af Skovsted Ålefarm v. Bjarne Thomsen.
    Tilberedt og tilbehør sponseret af Montra Hotel Hanstholm. Øl og vand sponseret af Thisted Bryghus og snaps af Thylandia.
  • Kl. 18:45: Interview med cheftræner Niels Agesen
  • Kl. 19:30: Kampen mod Skjern Håndbold starter
Billetsalg til kampen starter mandag d. 31. januar kl. 15.00 på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Bemærk: Sidste tilmelding til spisning er mandag d. 7. februar kl. 12.00.
HUSK at tilmelde spisning, når du booker billetter og HUSK afmelde spisning, hvis du bliver forhindret.
OBS: Spisning tilvælges på side 2, når du har valgt plads.

Har du problemer omkring bestilling af billetter, så kontakt Johannes på jv@morsthy.dk

Vi glæder os til at se jer til håndbold i Mors-Thy Håndbold!
Twitter
Facebook
Website
© 2022 Mors-Thy Håndbold A/S


Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp