Copy
View this email in your browser

Samfundet og kulturlivet er åbent igen - og foråret er på vej! 

I dette nyhedsbrev kan du læse om en række vigtige datoer for alle jer, der beskæftiger jer med kunst og kultur i det nordjyske. 
  • Vær med i Kulturmødets program (frist 1. marts 2022)
  • Region Nordjyllands lille kulturpulje (frist 1. marts 2022)
  • Puljen "Kultur i Nærheden" (frist 1. april 2022)
  • Puljen til mindre projekter under "Sund med Kultur" (frist 3. april 2022)
  • Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje (frist 1. juni 2022)

Bliv en del af programmet på Kulturmødet 

Kulturmødet er hele Danmarks Kulturmøde! Sæt derfor kryds i kalenderen d. 25.-27. august og kom til Mors for at opleve Kulturmødet - eller måske for selv at være en del af det. 
 
Et vigtigt element i Kulturmødets programlægning er de ansøgninger og forslag til programindhold, der kommer fra kulturlivets aktører og interessenter fra hele landet – kunstnere, kulturinstitutioner, erhverv, medier, politikere og kreative ildsjæle.

På Kulturmødets hjemmeside kan du læse mere om dette års fem temaspor og udfylde formularen for at søge om at indgå i programmet. 
  • Ansøgningsfrist den 1. marts 2022.
Du kan blive kontaktet af Kulturmødet for at uddybe din ansøgning. Dit programindhold behøver derfor ikke være helt færdigudviklet, når du sender din ansøgning, men du skal give et realistisk bud på tema, indhold og medvirkende.
 
Gå til Kulturmødets ansøgningsskema

Den lille kulturpulje

Der er i 2022 afsat 0,5 mio. kr. til Region Nordjyllands lille kulturpulje fordelt på to ansøgningsrunder.

Den lille kulturpulje støtter mindre projekter, forprojekter og forundersøgelser, hvor en hurtig og forholdsvist lille bevilling gør en stor forskel for den kulturelle udvikling i Nordjylland. Støttebeløb fra den lille kulturpulje ligger normalt mellem 10.000 kr. og 50.000. 
  • Kommende ansøgningsfrister: 1. marts og 1. november 2022 
Læs mere om den lille kulturpulje

Puljen Kultur i Nærheden

Med puljen ønsker Regionsrådet at udvikle lokale fællesskaber omkring kunst og kultur i de nordjyske landdistrikter og mindre bysamfund.

Ved den første ansøgningsrunde i år har der været en overvældende interesse i form af ikke mindre end 52 ansøgninger fra beboerforeninger, kulturinstitutioner, kulturelle samråd m.v. fra hele Nordjylland. Med puljen opfordres der til et samspil mellem en lokal forening eller organisation, borgerne og kunstnerne.
  • Kommende ansøgningsfrister: 1. april og 3. okt. 2022. 
Læs mere om Kultur i Nærheden
KulturKANten - det nordjyske kultursamarbejde mellem de 11 kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet - ønsker med "Sund med Kultur - Puljen til mindre projekter", at fremme sundheden i Nordjylland gennem kunst og kultur.

Puljen henvender sig særligt til selvstændige professionelle kunstnere og mindre kulturelle foreninger/aktører, som søger støtte til mindre kunst og kulturprojekter målrettet bedre sundhed og trivsel for børn og unge samt svage og udsatte borgergrupper. Der gives støtte til projekter på op til 50.000 kr. med maksimal 6 måneders varighed.
  • Ansøgningsfrist den 3. april 2022.
Hent vejledning som pdf

Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje

Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje støtter udvikling og iværksættelse af initiativer, som sætter kunst og kultur i samspil med sundhedsområdet. Regionsrådet har i 2022 afsat 1.000.000 kr. til puljen. 

Alle, der samarbejder om udviklingsprojekter inden for kultur- og sundhedsområdet i Nordjylland, kan søge puljen. Det kan f.eks. være hospitaler, kommuner, plejehjem, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og professionelt arbejdende kunstnere. 

Inden ansøgningsfristen er der mulighed for projektsparring med administrationen for yderligere kvalificering af projektet.
  • Ansøgningsfrist den 1. juni 2022
Læs mere om Kultur og Sundhedspuljen


Med venlig hilsen,
Kultur-teamet i Region Nordjylland

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt kulturnyheder fra Region Nordjylland.

Afmeld nyhedsbrev    Opdater dine præferencer 

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Region Nordjylland - Kulturnyt · Niels Bohrs Vej 30 · Aalborg Ø 9220 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp