Lige nu udspiller krisen i det østlige Ukraine sig med Rusland som en hovedaktør, og den sikkerhedspolitiske situation kan meget vel været ændret, i tiden mellem disse linjer skrives (red. d. 15.2.2022) og bladet når ud til medlemmerne. Rusland lader således til at være et evigt aktuelt emne. Temaet for dette nummer af Noter er dog mere bredt end det samtidshistoriske. Her kommer en kort præsentation af artiklerne:

Den første artikel af lektor emeritus Erik Kulavig er et mikrohistorisk studie i tiden umiddelbart efter den russiske revolution. I artiklen får man et indblik i, hvorledes især den forhenværende officer Sergej Nikolaevitj Uskov agerede i tiden umiddelbart efter den russiske revolution., Dermed belyses hvorledes gamle modsætninger fra samfundet før revolutionen blev dyrket i tiden derefter og dermed kastes lys på en interessant periode i den russiske historie.

I artiklen ”Serbien og Rusland” – et symbolsk partnerskab’ skitserer lektor fra Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen historiske relationer mellem de to lande og disses betingenhed af interesser. Artiklen kommer desuden ind på hvordan dette påvirker EU’s udvidelse på Balkan og gør dermed netop vinklen med Serbien, relevant for historieundervisning i de danske gymnasier.

To små artikler fra EuroClio’s sekretariatet fortæller om mødet med et russiske forlag og historielærere og belyser dermed hvordan russerne selv oplever historieundervisning i Rusland. Artiklerne er et eksempel på hvor man i mødet og samarbejdet med russerne forsøger at forstå Rusland bedre.

Professor emeritus, dr.phil. Bent Jensen har skrevet om, hvorledes han oplevede at arbejde som forsker med Sovjetunionens historie i skyggen af Den Kolde Krigs ideologiske konflikter. I artiklen kritiserer forfatteren den revisionistiske opfattelse af Sovjetunionen. Bent Jensen kaster et kritisk blik på undervisningssektoren og på flere af datidens lærebøger om Sovjetunionen og de kommunistiske regimer.

Morten Lassen fortsætter i sin artikel ”Nordkorea med Balalajker?” med den samme kritik, dog ud fra et nuværende lærerperspektiv, hvor han undersøger de danske lærebøgers fremstilling af Rusland under Putin.

I det didaktiske hjørne har redaktørerne valgt at sætte lys på SRP-processen set ud fra en elevvinkel, som er forhåbentlig interessant netop i her SRP-perioden. Derudover er der i det didaktiske hjørne en artikel om foreløbige resultater fra en undersøgelse af historielæreres valg og brug af materialer som er skrevet af Historielærerforeningens formand Niels Nøddebo Petersen og tidligere fagkonsulent i historie Christian Vollmond samt Morten Lassen som er forfatter til en af temartiklerne.

Med denne mangfoldighed af tekster ønskes der en god og interessant læsning af bladet. Husk at se katalog med de interessante kurser samt skrivning fra historiefagets fagkonsulent og foreningens bestyrelse/ formand.