|
Affaldsindsamling
@ Ren Vold: Sæt kryds i kalenderen søndag den 20. marts kl. 10-13, hvor vi i samarbejde med Miljøgruppen i Christianshavns Lokaludvalg holder affaldsindsamling på Christianshavn. Vi mødes til fælles morgenmad i Christianshavns beboerhus på Dronningensgade 34, kl.10.
Vi har snappere, poser og handsker som du kan låne. Du skal blot medbringe dit gode humør og alle dine venner og tilbringe et par timer ude i den friske luft, hvor vi i fællesskab hjælper hinanden med at rengøre naturen til glæde og gavn for natur, miljø og mennesker. I samme weekend afholder Christiania affaldsindsamling.
@ Ren Indre By: Sæt kryds i kalenderen den 2. april kl. 10-13, hvor vi i samarbejde med UngEnergi og Kulturhus Indre By holder affaldsindsamling i Indre By, omkring søerne. Vi mødes ved Kulturhus Indre By på Charlotte Ammundsens Plads 3.
Vi har snappere, poser og handsker som du kan låne. Du skal blot medbringe dit gode humør og alle dine venner og tilbringe et par timer ude i den friske luft, hvor vi i fællesskab hjælper hinanden med at rengøre naturen til glæde og gavn for natur, miljø og mennesker.
Du har mulighed for at deltage i affaldsindsamlinger over hele landet og du kan også arrangere din egen affaldsindsamling. Se mere på Danmarks naturfredningsforenings hjemmeside.
Hold øje med vores facebook for yderligere information.
|
|
|
Gratis fuglekasseworkshop
Vil du være med til at redde fuglene i byen? Så kan du hjælpe med at bygge en fuglekasse til dem.
Lørdag den 19. marts kl. 10-14. Vi mødes på Rigensgade 19 - ved Jerusalemskirken.
Alle er velkomne, både voksne og børn. Dog skal mindre børn være ifølge med en voksen.
Vi har alle materialerne og udstyr til at bygge fuglekasserne på stedet. Du skal blot huske varmt tøj, da vi står ude i gården og bygger kasserne.
Vi bygger så mange fuglekasser som mulig. Grundet manglende gamle, hule træer i byen, manglerne småfuglene steder de kan bruge til reder.
Om søndagen kan du hjælpe til med at sætte fuglekasserne op i Østre Anlæg kl. 12-15. Mødested; Den store legeplads i Østre Anlæg, nær Malmøgade.
Arrangementet laves i samarbejde med København K. spejderne i Jerusalemskirken.
|
|
|
Plastikforurening
Sidste år deltog vi i World Clean Up Day - som var arrangeret af Plastic Change. Det indkomne plastikaffald blev sorteret og kategoriseret efter producenten og efterfølgende blevet til baggrundsinformation til Plastic Changes årlige Producent Tjek, der foregår over hele landet. På baggrund af disse data blev der udarbejdet en rapport over Danmarks største plastikforurenende producenter.
Hvis du er nysgerrig, kan du her læse resultatet af undersøgelsen af hvilke producenters affald vi oftest finder ude i naturen. En rekord som de færreste erhverv ønsker sig: Dansk Producent Tjek rapport 2021
Ifølge Plastic Change har rapporterne fra både Danmark og på internationalt plan, givet en masse mediebevågenhed og senest har verdens største plastikforurenende producent – Coca-Cola – med pres fra arbejdet fra Break Free From Plastic, meldt ud, at de vil arbejde aktivt for at reducere deres affaldsmængder, bl.a. ved at indføre reduktionsmål for deres engangsplast. Dermed er med til at etablere reelle genbrugssystemer på deres emballager. Det er et postivt skridt, set i forhold til tidligere, hvor de kun genanvendte deres amballage, hvilket betyder at plastikken igennem en energikrævende proces for igen at blive smeltet om til en eller anden form for plastikprodukt igen. Læs mere om Coca-Cola’s nye udmeldinger om genbrugelige flasker her: https://www.reuters.com/business/sustainable-business/coca-cola-criticized-plastic-pollution-pledges-25-reusable-packaging-2022-02-10/
En anden nyhed er, at der for nyligt er indgået en global aftale i FN om at bekæmpe plastikforurening.
Læs mere om den globale plastik-aftale her.
|
|
|
Inspiration
En god bog:
Hvis du ønsker at øge biodiversiteten i din have, kan du finde masser af inspiration i den nye bog 'Biodiversitet – Sådan skaber vi en rigere natur er skrevet af biolog Michael Stoltze og Mona Klippenberg, Begge har arbejdet med biodiversitet i en årrække. Bogen giver dig inspiration til at give plads til hjemmehørende planter, som er særligt gode for sommerfugle og bier.
En god artikel:
I Politiken den 16. februar skriver Søren Astrup en artikel om, at København skal forberede sig på fremtidens varme. Hvis København ikke i tilstrækkelig grad forbereder sig på de stigende temperaturer, som følge af klimaforandringerne, kan byen blive en bageovn. Fænomenet kaldes varmeøer . Ifølge en ekspert kan det nye projekt Lynetteholmen, bidrage til en øget stigning i varmen. Det er de høje huse, de sorte tage og asfalten, der er med til at holde på varmen. Læs mere i artiklen 'København skal forberede sig på fremtidens varme'.
|
|
|
Miljøpunkt - dit lokale mødested for natur og miljø
Er du interesseret i natur og miljø og har du gode ideer eller mangler inspiration så besøg os på kontoret på Brolæggerstræde 14 A st., 1211 København K.
Vi står klar med en kop kaffe og er klar til dialog om et mere bæredygtigt liv i Indre By og på
Christianshavn. I øjeblikket er vi gang med at planlægge byttemarkeder, affaldsindsamlinger og masser af andre miljøforbedrende projekter. Og du er inviteret til at deltage.
Ring gerne i forvejen, så du er sikker på at vi er på kontoret og ikke ude i bydelen, hvor vi arbejder for mere natur og en bæredygtig fremtid.
Send os gerne en mail: miljopunkt@a21.dk. Eller ring på tlf. nr. 3393 2121
|
|
|
|
|