Copy
View this email in your browser
Vi bygger DM i Skills
Opbygningen af DM i Skills er i fuld gang, og det er en langt større opgave, end de fleste forestiller sig.
36 mand, stilladsarbejdere, elektrikere, tømrere og vvs-folk knokler på for sikre, at teltbyen står klar til DM i Skills den 28. april.

19.000 arbejdstimer går forud, for at teltbyen er helt færdig med betongulve, strømkabler, vand, toiletter og scener.

Der bliver rejst i alt 18.700 m2 telte, trukket 17.500 meter kabler og 1.400 meter vandledninger. Der bliver støbt betongulve og lagt 2669 aluminiumgulvplader, der er så robuste, at de kan bære både fly og møllevinger.
48 oliefyr sikrer den rette temperatur i teltene, og alene under forberedelserne forventes det, vi drikker 11.000 liter kaffe😉

Glæd dig til at besøge DM i Skills 2022 i Høng – det bliver helt fantastisk.

Se programmet for DM i Skills 2022
 
70 ”Young Reporters” er klar til DM i Skills
70 elever fra 8. klasserne fra Skolen på Herredsåsen i Kalundborg kaster sig ud i journalistikkens svære kunst under DM i Skills.

Eleverne vil suse rundt i deres blå reporter-hoodies, lave interviews og rapportere fra DM i Skills. Målet for de unge reportere er, at skrive en hel avis, der forklarer deres kammerater alt om DM i Skills og erhvervsuddannelserne.

Læs mere om ”Young Reporters”
 
Nyt koncept sikrer kendskab til erhvervsuddannelser i kommuner
Mini Skills er et nyt koncept, der udbreder kendskab til erhvervsuddannelser i kommunerne.

I Helsingør afholder man Mini Skills som en ”hands- on” uddannelsesdag for alle 7. klasser, og i Ballerup Kommune kører Mini Skills over to dage.
Konceptet er udviklet af ungdomsskolen i Helsingør, og udføres i tæt samarbejde med UU-vejledning, erhvervsskolen og Helsingør Erhvervs- og Industriforening.

"Hamren og banken, grin og duften af bagværk slår os i møde, da vi træder ind i de flotte gamle værftshaller i Helsingør tæt på Kronborg. Hallen summer af aktivitet".
600 energiske 7. klasse-elever er i fuld gang med at ”arbejde” og udforske håndværksfag på rækken af stande, hvor erhvervsdrivende fra Helsingør kommune har arrangeret workshops.

Læs artiklen om MiniSkills her
Foto: Joel Münster-Swendsen / Ungdomsskolen i Helsingør
Sponsorer og bidragsydere
DM i Skills er glade for gode sponsorer og bidragsydere.

- Uden vores mange sponsorer og partnere var der ikke et DM i Skills. Vi glæder os meget over deres opbakning, siger Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark.

Se hovedsponsorer og bidragsydere
 
Facebook
Website






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
SkillsDenmark · Ny Kongensgade 15, 1. sal · Copenhagen 1472 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp