Copy
View this email in your browser
I dette nyhedsbrev fra Region Nordjylland kan du læse om en række vigtige datoer for alle jer, der beskæftiger jer med kunst og kultur i det nordjyske. 
  • Kom til Kulturens Visionsdag
  • Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje (frist 1. juni 2022)
  • Region Nordjyllands store kulturpulje (frist 1. sep. 2022)

Sæt kryds i kalenderen 17. maj 2022

Vær med, når Region Nordjylland igen inviterer til Kulturens Visionsdag den 17. maj 2022 på Kulturstationen i Skørping.

Region Nordjylland inviterer alle nordjyske kulturaktører, kunstnere, institutioner, foreninger, politikere og andre interesserede til åben dialog og spændende oplæg.

I løbet af dagen vil vi bede jer om at komme med input til udviklingen af Region Nordjyllands Kulturplan 2024-2027. Vi vil gerne have jeres feedback på Region Nordjyllands oplæg og samtidig høre jeres forslag til andre vigtige temaer.

Invitationen sendes ud inden længe via dette nyhedsbrev, i Facebook-gruppen Nordjysk Kulturforum og på hjemmesiden.
 
Hent information om visionsdagen som pdf

Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje

Region Nordjyllands Kultur og Sundhedspulje støtter udvikling og iværksættelse af initiativer, som sætter kunst og kultur i samspil med sundhedsområdet. Regionsrådet har i 2022 afsat 1.000.000 kr. til puljen. 

Alle, der samarbejder om udviklingsprojekter inden for kultur- og sundhedsområdet i Nordjylland, kan søge puljen. Det kan f.eks. være hospitaler, kommuner, plejehjem, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og professionelt arbejdende kunstnere. 

Inden ansøgningsfristen er der mulighed for projektsparring med administrationen for yderligere kvalificering af projektet.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2022.
 
Læs mere om Kultur og Sundhedspuljen

Region Nordjyllands Store Kulturpulje

Der er i 2022 1,6 mio. kr. til uddeling i den store kulturpulje. Du kan søge til kulturelle udviklingsprojekter inden for tre indsatsområder. 

Partnerskab og Netværk
Vi understøtter udviklingen af kulturelle netværk og nye samarbejder. Læs mere om indsatsområdet i Kulturplan 2019-2022.

Kulturel Udvikling
Vi understøtter, at der finder kulturel udvikling sted i hele Nordjylland. Læs mere om indsatsområdet i Kulturplan 2019-2022,

Kultur, Klima og Bæredygtighed
Som noget nyt støtter puljen også kulturelle aktiviteter, der øger bevidstheden om klima, bæredygtighed og grøn omstilling og synliggør kunstens potentiale i forhold til den grønne dagsorden. 

Ansøgningsfristen er den 1. sep. 2022. 
 
Læs mere om den Store Kulturpulje


Med venlig hilsen,
Kultur-teamet i Region Nordjylland

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt kulturnyheder fra Region Nordjylland.

Afmeld nyhedsbrev    Opdater dine præferencer 

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Region Nordjylland - Kulturnyt · Niels Bohrs Vej 30 · Aalborg Ø 9220 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp