Copy
View this email in your browser

Din indre censor er snu

Kære <<Fornavn>>

Du ved sikkert allerede, hvad det vil sige at skrive med intention. Du starter dit skriveprojekt eller din skriverejse med at formulere en hjertelig intention. Hjertelig er et nøgleord. Din intention skal komme fra hjertet.

Intentionen hjælper dig med at sætte den indre kurs og den aktiverer et usynligt felt i dig, der nærmest fungerer som en magnet. Det, der er din intention, vil møde dig undervejs og i processen. For når du skriver intuitivt går du ud i vildnisset med din pen. Du forlader din komfortzone, du går ud af dit fængsel.

Din intention stammer fra hjertet. Den er et dybfølt ønske om at folde din længsel ud. En dyb, spirituel længsel måske, der manifesterer sig gennem sproget.

Du sætter i gang. Du har sommerfugle i maven og er begejstret. Endelig er du på vej. Du skriver, du har skabt rum og sat tid af. Din intention føles godt og løfter dig. Du husker den, især i starten, men så sker der noget. Din indre censor begynder at rumstere. Den kaster med sten, selvom den selv bor i glashus.

Din intention er en trussel

Din indre censor ser din intention som en trussel, eftersom din intention stammer fra hjertet og vil føre dig ud af din komfortzone. Det vil sige, at ”stemmen” vil bakke om alt det, der er i modstrid med din intention. Den vil give dig ret i, at du ikke har tid. Den vil bifalde dine overspringshandlinger og den vil smide brænde på det bål, der bakker op om dine undskyldninger. Uanset hvad de handler om, så vil den give dig ret.

Hvis du f.eks. har en intention om nære den intuitive del af dig selv i stedet for at analysere og udtænke, så er det ikke usandsynligt, at du ender et sted, hvor du plejer at være. I analysen. I tanken. Hvis du har skrevet før og øvet dig på forskellige skrivearter og måder og har fået kritik og feedback på det, vil stemmen fortælle dig, at du har brug for det nu.

Du får øje på mangler.

Kan du se det? Du er i færd med at nære den ”gamle” del af dig selv. Hende, som elsker at analysere og blive analyseret. Det kommer til at fylde og det intuitive dør ud som de sidste flammer på et bål.

Hvad gør man så?

Huske og tilbage

Du går tilbage. Du starter forfra. Du genlæser din intention, mærker dens kraft og måske justerer du lidt i den. Det er ikke unormalt, at vi justerer kursen undervejs. Ofte kan det være en god ide.

Starte forfra? Orker jeg det? Men gør det, for ofte tager det tid at få øje på det, der egentlig står i vejen. Det, der bor bag undskyldningerne og overspringshandlingerne.

Hver gang vi møder op til det tomme papir starter vi forfra. Vi begynder igen. Fra et nyt sted.

Du fik øje på det. Det, der stod i vejen. De snedige tricks fra din indre censor. Gamle mønstre, som holdt dig fast. Tillykke. Du er klar til at begynde på ny.

Intuitiv skrivning er en tur ud i vildnisset. Den første kreative fase kan være kaotisk, fuld af løse ender og en masse spørgsmål. Stil dem i din skrivebog og skriv videre.


eBogen Din Indre Censor

Jeg har skrevet en eBog om Din Indre Censor og den er du velkommen til at rekvirere. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com og få din kopi. Den er god og gratis. Lad ikke din indre censor få det sidste ord.

 
Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.
– Clarissa Pinkola Estès –

 
Intuitiv skrivning i skoven

På Fortællerskens Sommerskriveskole skal vi også en tur ud i vildnisset. Vi skal i skoven. Sommerens kursus hedder ”Intuitiv Skrivning, Skoven” og jeg har åbnet for tilmeldinger. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive. Det foregår online og du kan være med, uanset hvor du bor i verden. 

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Du behøver med andre ord ikke at vide, hvad du vil skrive om og du skal hellere ikke have alle svarene på forhånd. Tværtimod.
Alle kan være med, du behøver ikke at have særlig skriveerfaring.

Fra juni til slutningen af august

Forløbet varer 3 måneder fra juni til slutningen af august. Du modtager skriveafsæt og øvelser, som inviterer dig ind i skovens univers og kalder på intuitiv skrivning.

Forløbet kan være med til at skærpe din intuition og gøre dig mere lydhør for hjertets fortællinger.

Sommerskriveskolen er for dig, som har lyst til et sommerligt skriveeventyr. Samtidig får du en introduktion til intuitiv skrivning og det landskab, vi her skal skrive os ind i, er skoven.

Vi møder træer og deres symbolik, frænder og farer. Vi løser opgaver og gåder og har det sjovt med at skrive. Vi tager på sommereventyr sammen.

Læs mere herunder. Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april, så længe pladser haves.

Kurset er et skrivecirkelforløb og der vil være en hemmelig gruppe på Facebook til holdet, et rum som jeg holder i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. Her bevidner vi hinandens proces og fortællinger uden dom og kritik. Vi lytter og siger tak for det, vi hører.

Vil du hellere skrive på egen hånd, så er Sommersjæl kurset for dig. Det starter den 1. maj. Se mere herunder. Husk at du får ravnerabat ved tilmelding senest den 10. april, så det er ved at være tid til tilmelding, hvis du skal være med og gerne vil spare lidt på deltagergebyret.

Kærlig hilsen og god påske
Lene

Fortællerskens Sommerskriveskole

Kursus: Intuitiv Skrivning – Skoven

Kursusstart: 1. juni 2022

Deltagergebyr

Pris DKK 1900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april
DKK 1700,-

Beløbet er inklusive moms.

Beløbet kan deles op i 2 rater og det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding. Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

Der er et begrænset antal pladser på holdet. Pladserne gives efter først-til-mølle.

TILMELDING - Fortællerskens Sommerskriveskole
INVITATION - Fortællerskens Sommerskriveskole

Skriverejsen Sommersjæl

skriveforløb for kvinder
starter den 1. maj 2022

Kom, lad mig invitere dig med på en inderlig skriverejse gennem sommeren.

I pagt med årshjulet fra maj til august. Hver måned modtager du et inspirerende skrivebrev med afsæt og øvelser. Du vil rejse gennem forskellige landskaber og spejle din sjæl. Og som noget nyt får du hver måned mulighed for at udvælge dig en særlig frænde som ledsager.

Skal det være et dyr eller en plante fra den keltiske tradition? Eller vælger du jokeren?

Et inderligt skriveforløb

Sommersjæl er et inderligt skriveforløb for kvinder. Det er et eSkrivekursus og det betyder, at der ikke vil være en ydre cirkel. Du får således rig lejlighed til at skabe dit eget rum og din balance i forhold til det indre og det ydre. Sommeren er en udadvendt tid, men vi har også brug for at nære det indre.

Sommersjæl er forankret i årshjulet og du vil få mulighed for at danse mellem landskaber. Det indre og det ydre.

Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien. Du får spørgsmål til refleksion og inspirerende skriveafsæt som vil vække din skriveglæde.

Skriverejsen Sommersjæl
eSkrivekursus for kvinder
starter den 1. maj 2022 (varighed fire måneder)

Pris DKK 1400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. april 2022
Pris DKK 1200,-


Som deltager i Sommersjæl får du

  • 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
  • Vælge en særlig frænde – et dyr, en plante eller jokeren
  • Du kan i forløbet konsultere mig som intuitiv skrivecoach og få vejledning og personlig inspiration og guidning i din skriveproces. Hvis du har brug for det, skriver til mig på e-mail og får et personligt og kærligt svar. Jeg ser dig, jeg hører dig og jeg lytter til det, du fortæller.
  • Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
  • Du finder ro og indre retning i en urolig tid
  • Du mærker din sommerkraft
  • Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
  • Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
  • Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger

Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.

TILMELDING - SKRIVEREJSEN SOMMERSJÆL
SKRIVEREJSEN SOMMERSJÆL (Invitation)

Step across the boundary and the trespass of story will begin. The forest takes a deep breath and through its whispering leaves an incipient adventure unfurls. The quest. In the lull – not the drowsy lull of a lullaby – but the sotto voce of a woodland clearing, scented with story as it is with wild garlic; this is the moment of beginning, the pause on the threshold before the journey. So many tales begin here, hard by a great forest… ”

 Jay Griffiths –

Copyright © 2022 Skrivecoach Lene Frandsen, All rights reserved.