Copy
View this email in your browser
DM i Skills er klar til start
290 konkurrencedeltagere fra 49 forskellige fag, 60 udstillere og 22 demonstrationsfag er ved at være på plads og klar til, at DM i Skills 2022 skydes i gang i morgen i Høng.

Teknikken – der blandt andet omfatter 17.500 meter kabler - bliver testet, de sidste materialer hejses på plads, og værktøjet bliver klargjort.
Enkelte deltagere - som anlægsgartnerne, der har en stor opgave foran sig - er faktisk allerede i gang med konkurrencen og det første jord- og flisearbejde.

- Jeg har glædet mig længe - men jeg glæder mig nok mest til at se det færdige resultat," siger Sofie Barsted Christensen fra Himmerland Boligforening, der går på AMU Nordjylland Sandmoseskolen og arbejder sammen med makkeren Mikkel Derosche Grønhøj Tromberg fra samme skole, der er i lære hos Gistrup Anlæg og Service.

Der er gratis adgang og masser at se på, så skynd dig til Høng i morgen. Der er åbningsceremoni klokken 9 med taler, indgangsmarch og flot sceneshow. Og derefter kan man gå på opdagelse blandt de mange spændende konkurrencer og udstillere på det 22.000 m2 store udstillerområde.

Se programmet her
 
Vi sender live fra 49 fag
Hvis du ikke har mulighed for selv at nå til DM i Skills 2022 i Høng torsdag, fredag eller lørdag, kan du stadig få et indblik i de 49 erhvervsuddannelser, der er repræsenteret i konkurrencerne, når vi sender live.

SkillsDenmark sender live fra hvert af de 49 konkurrencefag i løbet af de næste dage, så du kan følge alt fra bygningsstruktører og alubyggere til konditorerne og frisører kæmpe det bedste, de har lært. Gennem liveoptagelserne kommer du helt tæt på de smukke konditorkager, snedkernes fantastiske håndværk og de mest komplicerede svejsninger og oplever også spændingen og sveden på panden hos deltagerne, når konkurrencen spidser til.

Følg med på www.youtube.com/c/SkillsDenmarkVideo, hvor der også sendes live fra åbning og afslutning.
Hvis der er et fag, du er særligt interesseret i, kan du her se et program for hvornår der sendes live herfra

Find billeder her - vi lægger nye op på flicker hver dag til fri afbenyttelse
Ny digital konkurrenceplatform testes ved DM i Skills
 
Karosserikteknikerne er et af de seks fag, der tester den nye digitale konkurrenceplatform, CIS, ved DM i Skills i år. CIS står for competition-information-system.

-Vi forventer, CIS bliver en succes ved DM i Skills i år. Det er et gennemtestet internationalt konkurrencesystem, som anvendes med stor succes, både ved WorldSkills og EuroSkills, siger Jens Søndergaard Hansen, chefkonsulent i SkillsDenmark og Technical Delegate Worldskills and EuroSkills.

Læs artiklen her
Facebook
Website






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
SkillsDenmark · Ny Kongensgade 15, 1. sal · Copenhagen 1472 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp