Copy
VinMessen i Brøndsalen på Frederiksberg, lørdag d. 3. december

I foreningens bestyrelse har vi besluttet, at "genoptage" VinMessen i Brøndsalen på Frederiksberg og indbyder derfor  medlemmerne til at byde på de 15 mulige pladser ved udstillingen.
-

VinMessen foregår lørdag d. 3. december og det er planlagt at sælge adgangsbilletter til 2 slots. Fra kl. 12.00 – 15.00 og fra 15.30 – 18.30

En stand koster kr. 1.000 + moms, som bedes indbetalt umiddelbart efter tildelingen.

Bestyrelsen har besluttet, at deltagelse på foreningens messer fremover foregår via lodtrækningsprincippet. Dette skyldes den store interesse for at udstille på standene blandt vores medlemmer.

Vi har dog også aftalt, at foreningens 2 nyeste medlemmer har fortrinsret, idet vi meget gerne vil tiltrække flere medlemmer til foreningen, blandt de mange vinfirmaer i Danmark, som endnu ikke er medlem.

Hvis du vil være med, skal du hurtigst muligt og senest d. 14. oktober svare på e.mail  web@forvin.dk at du ønsker at deltage, samt oplyse firmanavn og webside. Lodtrækning om de mulige pladser sker ved foreningens bestyrelsesmøde d. 20.10. og stadeholderne skal betale standleje senest 1.11.2022, ellers videregives pladsen til den næste på listen uden yderligere varsel.

-

Der har tidligere været afholdt velbesøgte vinmesser i Brøndsalen på Frederiksberg, indtil Coronaen lukkede for dette i 2020. Foreningens forrige formand Svend Leth afholdt hvert år en tilsvarende julevinmesse og erfaringerne herfra viser, at de godt 200 billetter til hvert slot, sælges meget hurtigt. Til orientering opkræves kr. 250,- for kundeadgang, via Billetnet, eller lign. ligesom ved Garagevin i Avedøre.
Ifm med udstillingen, er det muligt at læsse varevogne af, via indgangen i Josty, lige udenfor Brøndsalen og derefter parkere på Frederiksberg. El- og PlugIN hybridbiler kan parkere gratis på Frederiksberg.

-

Links og SEO værdier til vores medlemmer.

I bestyrelsen undrer vi os over, at der stadig er  rigtig mange af vores medlemmer med web-shops, som ikke udnytter mulighederne for at oprette værdifulde søgeord under menupunktet "VIRKSOMHED"  på www.forvin.dk

Alle medlemmer med web-shops og et gyldigt fødevarebrev, kan oprette sin virksomhed og dermed helt gratis opnå, at logo og links roterer på foreningens forside, samt at op til 15 søgeord kan blive eksponeret højt via f.eks. googlesøgninger.

Især medlemmer med nicheområder, vil kunne få betydelig ekstra og gratis synlighed, da Google søgninger efter mindre vinområder og særligt sjældne druer, vil kunne give særdeles gode søgeresultater og hits.
-

Mange medlemmer reklamerer heller ikke aktivt med sit medlemskab af foreningen på egen hjemmeside. Er du det mindste i tvivl om, hvordan dette kan gøres, så se dette eksempel fra en af vores tidligere formand Knut. 
www.vinentusiasten.dk   Han har et fint link i bunden af forsiden. Et lignende kan også indsættes under kontakt

 

Hvis du har udfordringer med at oprette et sådant backlink, så skriv en mail til web@forvin.dk så forsøger vi at hjælpe dig a.s.a.p.

-

Bestyrelsen overvejer at indføre et sådant backlink som medlemskrav efter næste generalforsamling. Dette skyldes at det har endog meget stor SEOværdi for alle vores medlemmer. Men frivillighed er naturligvis det nemmeste.

 

De bedste vinhilsner

Da formanden er på udlandsrejse hermed

På formandens vegne
Niklaus BS mobil 5089 9950

Copyright © 2022 Foreningen af Danske Vinimportører, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp