Copy
Netværksgruppen for Træbyggeri
Nyhedsmail nr. 8, d.19. August 2020

Kære læser

Vi håber I har haft en god sommerferie, hermed lidt nyt fra Netværksgruppen for Træbyggeri.

Build in Wood konferencen i Docken nærmer sig, København er blevet Early Adopter City i det Europæiske projekt, Build-in-Wood, og der afholdes en gratis digital workshop i forbindelse med dette d.27. august. Læs mere herunder.

Der er stor interesse for etablering af en arbejdsgruppe med fokus på lydforhold. Læs mere herunder. 

Hvis du har forslag til nye aktiviteter eller hvis du vil bidrage til eksisterende, så tag gerne fat i os. 

De bedste hilsner fra
Netværksgruppeleder Peder Fynholm &
Netværkskonsulent Lea Klaaborg Stubman
 


KALENDER

Build in Wood
Docken, København 
25. & 26. august 2020

Build-in-Wood
Digital workshop
27. august 2020


 

Build-in-Wood

Workshop om træbyggeri i Københavns kommune, torsdag d.27. august 9-12.

I samarbejde med Københavns kommune som 'Early Adopter City' i Build-in-Wood.


Build-in-Wood er et EU-støttet projekt, der fokuserer på at øge anvendelsen af træ i etagebyggeri. Som en del af arbejdet involveres 6 såkaldte ’Early Adopter Cities’ i Europa, hvor en af dem er København. For at facilitere initiativerne ift. anvendelse af træ i etagebyggeri i Københavns Kommune afholdes torsdag den 27. august den første digitale workshop til at opstarte denne proces. Der vil blandt andet komme indlæg fra Växjö kommune, for at give indspil til hvordan vi kan bygge mere med træ. Se programmet for dagen her.

Alle med interesse for emnet kan deltage online. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig. Der vil være mulighed for at komme til orde i det omfang det tætpakkede program tillader det.
 
Tilmeld dig via netværkskonsulent:
Lea Klaaborg Stubman på:
lkl@teknologisk.dk

Læs mere om de forskellige 'Early Adopter Cities' her: https://www.build-in-wood.eu/early-adopter-cities

Build-in-Wood er et 4-årigt projekt, der løber fra september 2019 – august 2023. Projektet har 21 partnere i og uden for Europa, der repræsenterer hele værdikæden i byggeriet. Projektet koordineres af Teknologisk Institut og er støttet af EU’s Horizon 2020 program via Grant Agreement No. 862820.  

Læs mere om projektet her:
www.build-in-wood.eu

Build in Wood Konferencen

Build in Wood konferencen er blevet flyttet til d. 25. & 26. august 2020 på grund af omstændighederne. Flere hundrede interessenter og træentusiaster samles for at diskutere og forbedre potentialet i anvendelsen af træ i byggeriet. Se mere på hjemmesiden her.

Det er stadig muligt at deltage online til konferencen, hvor man kan få 15% rabat ved at benytte nedenstående rabatkode:
TeknologiskInstitut15.

Vi håber at se så mange træentusiaster som muligt, også selvom datoen er flyttet! 

3 x TRÆ

I en tid, hvor den grønne omstilling og bæredygtighed er på den politiske dagsorden som aldrig før, og hvor alle brancher forventes at byde seriøst ind med løsninger, er der potentielt konkurrencefordele at hente for virksomheder, der arbejder innovativt, fx med at bygge i træ.

Arkitektskolen Aarhus, Ingeniørhøjskolen v. Aarhus Universitet og VIA University College har alle uddannelsesforløb, der retter sig mod træbyggeri, da interessen for træ som byggemateriale er stærkt stigende.

Tre webinarer tager udgangspunkt i de tre uddannelsessteders oplevelser af, hvad der rører sig i træbyggeriet herhjemme, men også i udlandet. Webinarerne er lavet i samarbejde med InnoBYG, Innovationsnetværket for Bæredygtigt Byggeri. Tilmeld dig ét eller flere af webinarerne og bliv inspireret af cases og få ny viden.

Træbyggeriets skjulte samlinger tirsdag den 15. september fra 10-11

Præfabrikeret træbyggeri: ecotech og hightech tirsdag den 22. september fra 10-11

Træ og Tektonik tirsdag den 29. september fra 10-11

Læs mere og tilmeld dig her.

Arbejdsgrupper i
Netværksgruppen for Træbyggeri

Arbejdsgruppen Brandforhold har løbende haft stor aktivitet og drives med et varierende antal møder om året med Teknologisk Institut og DBI som tovholder. Der er stor interesse for at etablere en arbejdsgruppe med fokus på lydforhold i træbyggeri. Har du interesse og kompetencer indenfor området er du meget velkommen i arbejdsgruppen. 

Arbejdsgrupper i netværket er:
  • Lydforhold
  • Nordisk samarbejde
  • Uddannelse
  • Pilotprojekter
  • Brandforhold
Netværkets aktiviteter har et uvildigt, fagligt og teknisk udgangspunkt, som skal facilitere udviklingen inden for træbyggeri i Danmark. 
 
Det er gratis at deltage i netværket, vores forventning er, at medlemmer bidrager positivt til at opnå god og sikker anvendelse af træ i byggeriet. 


Ønsker du at tilmelde dig en arbejdsgruppe, eller har du forslag til nye arbejdsgrupper, kan du gøre dette på InnoBYGs hjemmeside her.


Netværksgruppen for Træbyggeri er faciliteret af Teknologisk Institut og støttet af InnoBYG,
Byggeri og Anlæg, Gregersensvej 4,
DK-2630 Taastrup


Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2020 Netværksgruppen for Træbyggeri, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp