Copy
Kære støtter

Det vil glæde os meget at se dig til vores ekstraordinære årsmøde, som finder sted her på søndag. Derfor denne påmindelse.

Som du måske kan huske fra årsmødet det 21. juni, så nåede vi ikke at præsentere de flotte resultater, vi sammen har opnået i 2019 og gennemgå økonomien. Det gør vi nu på søndagens møde, hvor der også vil være mulighed for dialog og for at møde den nye bestyrelse.

Som et særlig indslag vil vi vise kortfilmen ”Overcoming” om hverdagen for to unge med synshandicap i henholdsvis Danmark og Nepal. En film om, hvordan to unge klarer sig imponerende godt, selv under vanskelige vilkår. Filmen er produceret af Mission Øst og viser forskellen mellem at have et handicap i et velfærdsland som Danmark og et fattigt udviklingsland som Nepal. I Nepal arbejder Mission Øst netop med at inkludere børn og unge med handicap i lokalsamfundet.

Kom til det ekstraordinære årsmøde, som finder sted i

Sankt Lukas Festsal, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup søndag den 16. august kl. 15.00 – 16.30

Der er direkte adgang gennem indgangen til Sankt Lukas Stiftelsens Kirke, Bernstorffsvej 20A, 2900 Hellerup. Der er mulighed for parkering på P-pladsen ved Stiftelsens hovedindgang på hjørnet af Bernstorffsvej/Tuborgvej og på Bernstorffsvej.

På grund af Corona-restriktioner er forhåndstilmelding en forudsætning for deltagelse. Ring eller send en e-mail senest 14. august.

E-mail: admin@missioneast.org
Telefon: 39 61 20 48

Vi vil sikre behørig afstand og sørge for håndsprit, ligesom der vil blive serveret kaffe og forfriskninger. Alle er velkomne. Kun medlemmer, der har betalt 2020 årskontingent før 1. maj, har stemmeret. Er du i tvivl, kan du henvende dig til os.

Kom gerne i god tid, så vi kan få os en god snak forinden.

Vi glæder os til at se vores støtter!

Med venlig hilsen,
 
Torben Andersen
Bestyrelsesformand i Mission Øst


 
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
YouTube
YouTube
Instagram
Instagram
Website
Website
Copyright © 2018, Mission Øst
All rights reserved.


Vores mail-adresse er:
Mission Øst
Skt. Lukas Vej 13
Hellerup 2900
Denmark

Føj os til din adressebog


Vil du ændre måden du modtager mails på?
Du kan 
opdatere din præferencer eller afmelde dig nyhedsbrevet