Copy

Former dine egne planter! Så, del, stiklinger! Sådan gør man! Æblerne er klar til selvpluk! Ugens tilbud.

Share Share
Vi har fyldt Netbutikken op med nye spiselige dejlige ting, krydderier, mm. Du kan lade dig friste af her:
Find vores netbutik her.
Øko Æblesæsonen er begyndt
Kom forbi og pluk selv alle hverdage kl. 8.00-16.00 samt lørdag d. 12. september kl. 10.00-16.00.
Lav dine egne planter
Hvis man drømmer om flader af farve, i haven, snorlige rækker af lavendler, eller bare rigtig mange stauder at lege med, så er det godt at så dem selv, man får en masse planter for sin umage, for en frøposes pris, og så er de meget mere levedygtige end de forcerede kæmpeplanter man kan få i plantecentrene, som kommer fra opvarmede drivhuse hvor de har det som prinsessen på ærten til de kommer hjem i din havevirkelighed, og får det virkeligt hårdt uden konstant høj temperatur, i regn og blæst, irriterende skadedyr, og meget mindre gødning. det er de søreme virkelig ikke vant til. Når du sår dem selv kommer du helt sikkert til at pine dem lidt på et tidspunkt og det er godt for overlevelsesdygtigheden.
 
Jeg har nogen gange et hyr med at forklare den indlysende sandhed for kunder som synes at vores planter er for små. Men det er ikke desto mindre sandt, en lille plante som har måttet slås for livet i en potte, uden kunstgødning, med lidt for lidt vand, uden dørs, den har bare den vildeste lyst til at leve, og et enormt potentiale for vækst så snart den kommer under bedre forhold, så vil den vokse som besat, Kæmpepotter til ingen penge har dels belastet klimaet ret voldsomt med opvarmning, kunstgødning, vandforbrug og transport, - der er mange kilometers transport af både det ene og det andet i sådan en potte, - og så har den nået til grænsen af sit vækstpotentiale. Når man planter den ud så vokser den baglæns i protest over at alle dens kemiske, termiske og andre krykker og støttehjul pludselig bliver taget fra den.
Det er en visdom de fleste gartnere og rigtige planteskole ejere kender til, men svært at huske når en montrøst stor lavendel koster 30 kr. i butikken.
Stauderne kan sås nu
Og oktober med, men når temperaturen er dalet som nu, så er det egentligt ideelt at få dem i jorden. Så hurtigt som muligt.
Jeg ved jo at mange er rimeligt forvirrede over hvad det er der skal sås hvornår og især hvorfor.
Det er egentligt meget enkelt, det handler om frøenes overlevelse, og hvor planterne kommer fra. Egentligt handler det om hvad der forhindrer frø i at spire, som er en mindst lige så spændende historie som hvad der får dem til det.
Planter fra kolde dele af verden
Har en indbygget ide om at der først skal gå en lang vinter før det er umagen værd at sende en spire op. Det er en egenskab som er skabt ved simpel udvælgelse, de frø som har ventet med at spire til det blev forår har overlevet og formeret sig, og egenskaben er gået i arv til de nye generationer, de overivrige som er spiret før vinteren er gået til.
Det betyder at flerårige planter fra Norden, Nordamerika, Rusland, kolde dele af Japan mv. skal man så om efteråret. De vil så ligge og vente i jorden og spire til foråret, når temperaturen er præcis som det passer dem.
Flerårige planter fra middelhavsområdet
Og den tempererede zone rundt om jorden skal ikke kuldebehandles, for i deres naturlige habitat er der ikke en lammende frost om vinteren som ville slå nye planter ihjel, så de vil spire med det samme. Men det er alligevel en god ide at så dem nu, der er et langt efterår hvor de nye stauder kan lave rødder og planterne nå at blive levedygtige før vinteren.
Det en god ide at potte dem op så snart de har dannet de første rigtige blade, så de kan vokse sig til inden det bliver koldt. De unge planter kan godt klare sig udendørs, men det er nemmere for dem og de kommer hurtigere i gang igen til foråret hvis man stiller dem i et opvarmet drivhus når det begynder at blive koldt. Med disse planter er den største fare egentligt at de bliver overvandede, for mange af de planter vi gerne vil dyrke, kommer fra tempererede egne hvor der er koldt og tørt om vinteren, som i bjerge og hvis de er for fugtige om vinteren så rådner rødderne, det gælder f.eks. lavendler, rosmarin, timian, og salvie.  
Den tredje gruppe er flerårige planter fra troperne, de har ingen hæmninger og kan spire året rundt når det bare er varmt nok, det vil sige inde i stuen det meste af året. De vil vælte op og her er begrænsningen ikke temperaturen, men at der ikke er lys nok i vinterhalvåret til at de kan trives, der skal plantelys til for at de ikke bare bliver nogle svagelige blege lange bengler som fortvivlet vokser for at fange noget lys, så de kan få gang i fotosyntesen, ligesom kartoffelspirer i en lukket pose. Men de er ikke dagens emne. Det er de stauder og andre planter man kan så nu og dyrke udendørs.
Og så er der ingen regler uden undtagelser, nogle vil spire selvom de ikke burde, og nogle vil vente til foråret selvom de burde spire med det samme, og det er helt i orden, Man skal ikke give op på en bakke med frø før der minimum er gået et år, for der er også noget der hedder frøhvile.
For nogle planter skal ikke bare kuldebehandles, de er så kloge at de er klar over at hvis de kommer i jorden straks når de er modne, så kan de i deres hjemlande nå at lave nye overlevelsesdygtige planter før vinteren sætter ind, men hvis de venter så går det ikke. Så skal der en vinter til, men det går så nogen gange over gevind, så der skal to vintre til. Det handler f.eks. om Kvan, Sødskærm og Juleroser. Det er nemt at se at de alle sår sig selv overdådigt, men hvis man sår dem så kan det være trægt. Du kan godt nå at så dem nu her i september, og de vil komme op nu eller til næste forår
Og så er der måder at snyde vinterhvilen på, hvor man enten kommer selve frøene i en tæt pose i fryseren eller køleskabet i 4-8 uger før man sår dem eller sår dem og stiler hele bakken i køleskabet i en plasticpose i 4-8 uger, og så kan man så dem som man vil på året, hvis der ellers er lys nok til de unge planter, men ærlig talt så er det uendeligt meget nemmere at lade naturen gå sin gang, og lade vinterbehandlingen ske men det er vinter helt af sig selv.
Man kan så dem i bakker med 5-10 cm. jord, og lade dem stå udendørs, eller i drivhus, bare der er koldt. Man skal sørge for at bakkerne er i sikkerhed for mus, storm, overvanding af regn, og ikke bliver brugt til kattebakke, vælter eller andre ulykker. De skal holdes fugtige, men bestemt ikke våde, det er kun godt hvis de får sne og frost, men de må ikke tørre ud.
Frøene vil spire på et tidspunkt, man skal være tålmodig. Nogen gange spirer de lidt uventet med et samme, og så skal man bare passe dem indtil foråret, evt. potte dem i potter, så de kan danne et godt rodnet før vinteren
Du kan finde alle mine staudefrø her:
Find dem her
Chiliplanterne og andet tropisk skal ind nu!
Temperaturen falder, og hvis man vil have modnet alle de grønne chili på dem så skal de inden for, helst i en lys vindueskarm, ellers i hvert fald i drivhuset. Giv dem en større potte med det samme, det kan de godt lide, og så er chancen for at overvintre dem meget større.
Det samme gælder andre tropiske planter som de smukke flerårige lilla basilikum, ananassalvie, appelsinsalvie, mexicansk estragon - Tagetes lucida og citrongræs, som kan overvintres hvis de er i fin form, dvs. i større potter.
Del og hersk
Del dine rabarber
Det er også nu man skal grave sin gamle enorme rabarber op og dele dem, Rabarber kan lave rødder som beton, som knudrer rundt så det er umuligt at vide hvor hvad hører til, og med tiden bliver de mindre produktive. Del dem på højkant, med en kniv, eller en spade så der er minimum et fint skud på hver rod del, og plant dem igen med det samme i jorden eller i store potter.  De skal vandes meget grundigt i nogle uger efter delingen.
Og del dine stauder.
Mange stauder har godt af at blive delt, især dem hvis naturlige form er at vokse ud af så der med tiden bliver en tom og tør plet midt i planten. Så er det tid til at grave dem op og enten dele den med fingrene og en kniv, i mange små planter, hvis man kan, og ellers med nogle drabelige spadehug, lodret ned i planten så hver del beholder nogle friske gode skud. Man deler stauder når blomstringen er ovre, og alt efter hvordan efteråret er så kan man gøre det til sidst i oktober. Pointen er at give dem plads, og sørge for at de når at danne nye rødder inden vinteren sætter en stopper for væksten.
 
Dagliljer, fersken bladet klokke, sanguisorba, phlox, knopurt, geranier, margueritter salvia, nepeta og mange andre stauder som bliver træede med tiden har godt af det og man får et mylder af planter til nye bede og til at give væk af.
Hosta, Pæoner og Juleroser kan ikke fordrage at blive delt, lad dem være.
Stiklinger
Det er også nu man kan stikling formere et væld af planter,
Det man bruger, er halvmodne skud, dvs. kviste fra i år som er blevet lidt træede, men stadig har en blød grøn top.
Solbær, solstik, stikkelsbær, Buddleia, Hortensia, lavendler, salvie, rosmarin, kaprifolie, Buksbom er oplagte at lave nu og skal bare stå udenfor.
Pelargonier er så nemme at man bliver glad i låget, bare stik skud med nogle få blade på langs kanten af en lerpotte i stuen, stil i et nordvendt vindue og vent. Citronverbena og Vietnam koriander kan man behandle på samme måde, - indendørs. De slår også meget nemt rod.
 
Klip et skud, eller endnu bedre, træk skuddet af den gren det vokser ud af, med en lille smule af barken fra grenen, (en såkaldt hæl) på ca. 30 cm. Fjern alle blade undtagen de øverste to- tre stykker og stik dem dybt ned langs kanten af en 25- cm. høj potte, man har fyldt med muldjord. Klem jorden en smule sammen, men ikke for meget, der skal være luft i for at der kan dannes rødder. Træk en plasticpose du lavet 10 huller i over hele potten. Hold den fugtig men ikke våd. Stil hele arrangementet i skyggen udendørs, til der begynder at komme nye blade på kvistene. Det kan godt tage lang tid. Bare lad den stå til det sker, eller til at kvistene er helt døde, ikke alle stiklinger lykkes. Lad være med at hive i dem. Når et antal har skudt, kan du vende potten forsigtigt ud og potte stiklingerne om i hver sin potte. Når planten har en pæn størrelse kan du plante den ud, formentligt til næste sommer.
 
Du kan finde alle vores stiklinger til bær og prydplanter her:
Find vores stiklinger her
Og en enkelt opskrift på noget af det dejligste man kan bruge sine svampe, artiskokker, pebre, små courgetter mm. til.
Man kan lave det af en blanding af mange slags grøntsager eller bare en enkelt, det er en vidunderlig antipasta.
Verdure Sotto Olio
Italienske Olie/eddike Syltede grøntsager
4 dl. æbleeddike,
1,6 l vand,
4 spsk groft salt,
1 spsk hele, sorte peberkorn,
3 store fennikel,
Friskfangede svampe så mange som muligt,
10 hele store milde chili,
4 friske hvidløg – hele,
10 små artiskokker,
2 røde pebre,
200g hele oliven med sten
Olivenolie - meget
En håndfuld citrontimiankviste, salvieblade, fennikelblomster, friske laurbærblade, basilikum
Ordn artiskokkerne ved at fjerne alle stive blade, skræl stilken. Skær dem over på højkant, og fjern skægget, med en skarp lille kniv. Læg dem straks i en skål vand med en spsk. citronsaft, så de ikke mørkner. Hvidløgene skæres i kvarter, stænglen i mindre stykker, hvis den er helt frisk. Mindre friske hvidløg, hvor hinderne er tørre og uspiselige pilles i enkelte fed.
Røde pebre skæres i brede strimler. Evt. auberginer og courgetter i tykke skiver. Helt små courgetter kan bruges hele. Fennikel ordnes ved at fjerne evt. træede ydre dele, rodskiven, og stilkene, og så i ottendedele på højkant. Krydderurterne skylles meget, meget grundigt.
 Kog en lage af vand, eddike, salt og peber. Kog grøntsagerne en slags ad gangen til de er knapt møre. Chili koges i hel figur. Kom dem efterhånden i et stort eller flere små helt rene sylteglas. Brug en tang så du ikke rører ved grøntsagerne efter at de er kogt.
 Læg krydderurterne ned mellem grøntsagerne, med en pincet eller gaffel men gerne så de kan ses, dvs. op ad glasset. Når alle grøntsager er på plads i glas koger man lagen ind til ca. ½ l. Hæld varm over grøntsagerne. Fyld helt op med olivenolie, til grøntsagerne er helt dækket. Gok glasset mod bordet så evt. luftlommer stiger til vejrs. Fyld op igen med olie, efter en halv time. Man kan evt. proppe grøntsagerne ned under olien, så de bliver liggende, men ikke med fingrene, brug helt ren grydeske eller tang.
Og når man får lyst til at bruge af grøntsagerne skal det også foregå med en ren gaffel eller tang. Sørg for at resten af grøntsagerne ikke stikker op ad olien. Opbevar på køl.
Ugens tilbud
Kan du finde lige her:
Find det her
Love, Understanding, Peace, tenderness, kindness & Good karma…
Camilla Og Co.
 
Besøg vores netbutik her
Facebook
Twitter
Link
Website
Copyright ©
Fuglebjerggaard
Hemmingstrupvej 8
DK–3200 Helsinge
kontor@fuglebjerggaard.dk

Vil du ikke modtage disse mails?
Du kan opdatere din profil eller framelde dig