Copy
U-LANDSFORENINGEN SVALERNE
View this email in your browser
Facebook
Website


NYHEDSBREV
SEPTEMBER 2020

Indhold:
 
  • U-landsforeningen Svalerne deltager i Verdens Bedste Nyheder
  • Ny bestyrelse i U-landsforeningen Svalerne
  • Praktikant til fundraising 
  • Vi søger frivillig regnskabsfører
  • International Dag for Velgørenhed - giv Svalerne et støttebidrag eller bliv medlem

U-landsforeningen Svalerne deltager i Verdens Bedste Nyheder


Igen i år er U-landsforeningen Svalerne med i den landsdækkende event, VERDENS BEDSTE MORGEN, fredag d. 4. september klokken 7-9, hvor lokale frivillige fra U-landsforeningen Svalerne og Svalernes Fair Trade og Genbrugsbutik uddeler chokolade og aviser med konstruktive nyheder om klimakampen til morgenfriske danskere på Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbro, København.

Sammen med Verdens Bedste Nyheder og over 2300 andre frivillige landet over er vi med til at sætte fokus på verdens fremskridt gennem de sidste årtier. Undersøgelser har vist, at danskerne tror, det går meget værre ude i verden – at der er mere fattigdom, sult og nød – end virkeligheden er. Verdens Bedste Nyheder er sat i verden for at nuancere danskernes opfattelse af verdens udvikling ved at fokusere på de globale fremskridt, der sjældent får opmærksomhed i de danske medier. 

Fokus for Verdens Bedste Nyheder er stadig på HÅB og de POSITIVE historier med eksempler på, at det ER muligt at bygge en bedre og mere bæredygtig verden. Og den slags positive nyheder - at verden er bedre end vi tror - kan vi vist alle godt bruge i disse tider 


Verdens Bedste Morgen - i år er det en corona edition.
Fotograf:  Lauge Eilsøe-Madsen / Verdens Bedste Nyheder.
 

Ny bestyrelse i U-landsforeningen Svalerne
 

I vild hedebølge, med god afstand og håndsprit på bordet blev den årlige generalforsamling i U-landsforeningen Svalerne afholdt i København søndags d. 9. august, hvor en ny bestyrelse blev valgt:
Lis Rasmussen Kazal (formand)
Flemming Pedersen (næstformand)
Thomas Rugaard Poulsen (kasserer)
Birte Rugbjerg (menigt medlem, 2-årig periode)
Marie Vahl Hansen (menigt medlem, 1-årig periode).
Suppleanter i bestyrelsen blev: Jørgen Andersen og Marcia Hershkovitz.

Praktikant til fundraising 


I august måned har U-landsforeningen Svalerne haft en praktikant i virksomhedspraktik, der har haft fokus på fundraising og Svalernes ansigt udadtil. Vi håber nu, at en eller flere fonde vil finde os og vores arbejde interessant og støtte os økonomisk. 

Har du gode idéer til, hvordan U-landsforeningen Svalerne kan tiltrække nye støttebidragere eller medlemmer, så giv os gerne et praj på svalerne@svalerne.dk. Som altid er der kort fra tanke til handling i vores lille NGO, så udover at tænke de gode idéer, så må du også hjertens gerne være med til at udføre dem. 

Er du endnu ikke selv støttemedlem af U-landsforeningen Svalerne, men ønsker at blive det, så gøres det ganske nemt HER
 

Vi søger frivillig regnskabsfører


Vil du hjælpe U-landsforeningen Svalerne med at holde styr på økonomien og dermed være med til at hjælpe de allerfattigste i Indien og Bangladesh?

I U-landsforeningen Svalerne søger vi med lys og lygte efter en frivillig regnskabsfører. Gerne en person, som er stærk i tal og regnskab, som har ledige timer til overs hver uge og som ønsker at gøre en positiv forskel i et frivilligt arbejde. Helst en pensioneret regnskabsfører, som kan se sig selv engagere sig i mange år fremover i vores lille forening.

Kender du sådan én? Så tip os endelig eller del frivilligjobopslaget nedenfor i dit eget netværk: 

https://frivilligjob.dk/job/16358/frivillig-regnskabsforer

International Dag for Velgørenhed - giv Svalerne et støttebidrag eller bliv medlem


I følge FN-kalenderen er det på lørdag d. 5. september International Dag for Velgørenhed (International Day of Charity), så vi tillader os lige at kippe lidt med flaget for os selv (og andre gode NGO-kollegaer!).

U-landsforeningen Svalerne har støttet organisationer i først Indien og siden også i Bangladesh i 57 år. Vi støtter lokale organisationer i at forbedre levevilkårene for minoriteter, kasteløse, stammefolk og de mest udsatte - med særligt fokus på kvinders rettigheder.

Støt Svalerne i fortsat at støtte i Indien og Bangladesh. Bliv støttemedlem - det koster mindre end 1 kr. om dagen (350 kr. årligt eller kun 150 kr. årligt for pensionister, studerende og arbejdsløse): 
http://svalerne.dk/st%C3%B8t%20os/bliv%20medlem.html 

Du kan også give et valgfrit éngangsstøttebidrag enten via bankoverførsel til reg. nr. 3121 og konto nr. 3121048353 eller via MobilePay til 662297 (U-landsforeningen Svalerne). 

TAK, på forhånd, for at du støtter Svalerne i fortsat at flyve 

Copyright © U-landsforeningen Svalerne All rights reserved.
Du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra Svalerne

Vores adresse:
U-landsforeningen Svalerne
Århusgade 35
2100 København Ø
Danmark






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
U-landsforeningen Svalerne · Århusgade 35 · Copenhagen 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp