Copy
View this email in your browser
I dette nyhedsbrev fra Region Nordjylland kan du læse om ... 
  • Kulturens Visionsdag - tak for sidst!
  • Deltag i debatmøder om nordjyske kunstneres vilkår.
  • Årets sidste ansøgningsfrist til den lille kulturpulje.
  • Vi arbejder hjemmefra!

Tak for sidst!


Den 2. september afholdtes Kulturens Visionsdag i Hadsund Kulturcenter. Her mødtes kulturlivet på tværs af genrer og interesseområder for at diskutere, hvordan Region Nordjylland skal arbejde med kulturområdet de kommende to år.

Med stakkevis af noter og hovederne fyldte med inspiration, er processen henimod en revideret Kulturplan skudt godt i gang. Vi er overvældet af det store engagement i det nordjyske kulturliv, der var tydeligt i debatterne ved bordene og i oplæggene fra scenen fra både politikere, kunstnere og andre kanter af det rige kulturliv.

Vi takker for jeres input på centrale emner som kunstnernes vilkår, kultur & sundhed og mere samarbejde – og for alle jeres nytænkende og konkrete forslag til at styrke kulturlivet i Nordjylland generelt.

Efterbehandlingen er allerede begyndt. På baggrund af de mange inputs arbejder vi nu på en række justeringer af Kulturplanens fokusområder. Vi forventer at kunne præsentere en revideret kulturplan for 2021-2022 i starten af det nye år. 
Se Region Nordjyllands nuværende kulturplan

Kan vi løfte kunstnernes vilkår i Nordjylland?


Sæt kryds i kalenderen, når Nordjysk Guld inviterer til 4 debatmøder om Nordjyske kunstneres vilkår.

Nordjysk Guld er en projektgruppe, som arbejder på at fremme et bæredygtigt kunstmiljø, som kan tiltrække og fastholde talenter og professionelle kunstnere inden for billedkunst, film, forfatterskab, musik, performance og skuespil og beslægtede kunstarter i Region Nordjylland.

Nordjylland skal sikre fremtidige lokale, kulturelle, dynamiske og mangfoldige bymiljøer, hvor nyuddannede og professionelle kunstnere kan gro og etablere sig lokalt. For at det kan lykkes at gøre professionel kunst til en levevej for nordjyske kunstnere, er der behov for nytænkning.

Derfor inviterer Nordjysk Guld til debat, første gang hos 
  • Nordjyske Medier den 1.okt. 2020 kl.13.30 – 17.30.
Dertil kommer 3 møder i Region Nordjylland på henholdsvis:
  • Vendsyssel Teater den 3. nov. 2020
  • Skovsgaard Hotel den 16. feb. 2021
  • Rebildcenteret den 16. marts 2021
Læs mere om program, paneldeltagere og tilmelding på Nordjysk Gulds Facebook-side. Projektet er støttet af Region Nordjyllands lille kulturpulje. 
Find Nordjysk Guld på Facebook

Den lille kulturpulje


Årets sidste ansøgningsfrist er til Region Nordjyllands lille kulturpulje. Den støtter mindre projekter, forprojekter og forundersøgelser, hvor en hurtig og forholdsvist lille bevilling gør en stor forskel for den kulturelle udvikling i Nordjylland.

Projekterne skal indholdsmæssigt understøtte fokusområderne i Region Nordjyllands Kulturplan 2019-2022. Støttebeløb fra den lille kulturpulje ligger normalt mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. Der er 250.000 kr. til uddeling i denne ansøgningsrunde. 

Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. oktober 2020 kl. 24.00. 
Ansøgere kan forvente svar ca. 4 uger efter ansøgningsfristen.
Læs mere om den lille kulturpulje

Vi arbejder hjemmefra ...


På grund af det stigende smittetryk, arbejder vi hjemmefra - foreløbigt til og med den 4. oktober. Vi kan som altid stadig træffes pr. mail, på telefon og i videomøder. 

Med venlig hilsen,
Kultur-teamet i Region Nordjylland


Anne Marie Heide Hviid: tlf. 25 45 80 90, amhh@rn.dk 
Claus Svenstrup: tlf. 40 84 54 73, c.svenstrup@rn.dk
Jonas Lundquist, tlf. 61 34 14 59, j.lundquist@rn.dk
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt kulturnyheder fra Region Nordjylland.

Afmeld nyhedsbrev    Opdater dine præferencer 

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Region Nordjylland - Kulturnyt · Niels Bohrs Vej 30 · Aalborg Ø 9220 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp