Uddannelseshistorie.dk 

Nyhedsbrev fra Selskabet for skole- og uddannelseshistorie. 
September 2020.

Nyhedsbrevet bringer nyt om arrangementer, udgivelser og andet, som omhandler uddannelseshistorie.
Oplysninger om kommende arrangementer og udgivelser, som ønskes omtalt i Nyhedsbrevet, samt tilmelding til Nyhedsbrevet sendes til nyhedsbrev@uddannelseshistorie.dk
 Send nyhedsbrevet videre til andre interesserede!
__________________________________________________

 

CALL FOR PAPERS:

• Call for Papers til Uddannelseshistorie 2021

FORMIDLING

• Udstilling: Skolen i Genforeningens lys
• Genåbning af Jonstrupsamlingen

KONFERENCE:

• Nordic Educational History Conference 2022

 

CALL FOR PAPERS:
Call for Papers til Uddannelseshistorie 2021:

Kultur, religion og race
distinktioner og forskelsbehandling i skole og uddannelse

Selskabet for skole- og uddannelseshistorie inviterer hermed til artikelforslag med udgangspunkt i temaet kultur, religion og race.
Vi ønsker at belyse, hvordan man har sær- og forskelsbehandlet visse elevgrupper pga. af deres kulturelle, religiøse og/eller racemæssig baggrund. Vi ønsker dermed at tematisere både kulturelle og dannelsesmæssige idealer, og hvordan disse bl.a. har udmøntet sig i diskursive distinktioner indenfor skole- og uddannelsesverdenen imellem ”normal-gruppen” og de ”andre” som gruppe.
Med anden verdenskrig som bagtæppe blev kolonialisme, racelære, frenologi, eugenik m.v. diskrediteret internationalt. I FN-regi blev dette formuleret i menneskerettighedserklæringen fra 1948, som gør op med forskelsbehandling på baggrund af bl.a. race, farve, køn, sprog og religion.
Diskrimination ophørte påviseligt ikke af denne grund, men herved igangsattes en global udvikling, som ikke lader til at aftage i det 21. århundrede. Der er aktuelt en øget bevidsthed om diskrimination
af alle slags, og ambitioner om en mere nuanceret omgang med fortiden. Der gives undskyldninger for fortidens synder på regeringsniveau, og både nationalt og internationalt er der et opgør med personligheder og monumenter, som symboliserer fortidige eksempler på forskelsbehandling.
Temaet for Uddannelseshistorie 2021 forbinder dermed den større historie om fortidens og nutidens racisme og forskelsbehandling til skole- og uddannelsesforhold. Temaet beskæftiger sig med de grupper, der er blevet underlagt særlige tiltag og særlove, eller er blevet udsat for ”genopdragelse” ud fra sådanne begrundelser. Hvordan har forskelsbehandlingen udspillet sig inden for skole- og uddannelsessystemet? Hvilken praksis og hvilke lovgivningsmæssige rammer har mødet med andre kulturer gennem tiden givet anledning til?
Tidsmæssigt er dette tema ikke afgrænset til efter anden verdenskrig, men kan også omfatte særlige skoletiltag i kolonierne, den trinvise indførelse af et nationalt skolesystem, forandrede forhold for religiøse mindretal efter Grundlovens indførelse, mindretalsforhold i Sønderjylland, etniske
mindretal i den nyere folkeskole osv. Vi inviterer dermed til artikler, som kan belyse både tidlige og nyere eksempler på religiøs, kulturel og racemæssig forskelsbehandling.

Forslag til artikler i form af et kort abstract bedes sendt til redaktionen på
jesper.eckhardt.larsen@gmail.com senest 1. januar 2021.

Se mere i opslaget her.

FORMIDLING:
Udstilling: Skolen i Genforeningens lys

Projekt Skolehistorie på Det Kgl. Bibliotek/ Aarhus Universitet står bag en ny digital udstilling om genforeningens
indflydelse på elevernes skolegang både før, under og efter 1920. Udstillingen fortæller om, hvordan man i klasseværelset sikrede dannelsen af trofaste, fædrelandskærlige borgere – i kampen for nationens overlevelse.


Skolehistorie, Det Kgl. Bibliotek.

Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, skete det efter næsten seks årtier med konflikter og tovtrækkerier mellem Danmark og Preussen, det senere Tyskland. På begge sider af grænsen var klasseværelset en central spiller, når det gjaldt udformningen af fremtidens borgere. Og det fokus fortsatte op igennem 1900-tallet. En ny digital udstilling ser nærmere på de anskuelsestavler lærerne præsenterede eleverne for, den litteratur, der var med til at forme elevernes fædrelandsforståelse og den nationale fædrelandshistorie, der skulle sikre de kommende generationers tilknytning til Danmark. Men det var på bekostning af danske og tyske mindretalskulturer på begge sider af grænsen. En fremgangsmåde, der stadig ses i den danske skole i dag.

Kampen om de unge
Efter nederlaget til Preussen i 1864, måtte man tænke om i Danmark. Landet var blevet mindre, mere ubetydeligt, og måske i fare for helt at forsvinde. Man måtte se indad. I den digitale udstilling ’Hvor går grænsen?’ får vi et indblik i hvordan anskuelsesbilleder, litteratur og sprog blev brugt i undervisningen, for at give skoleeleverne en naturlig tilknytning til deres fædreland og forberede dem på at deltage i kampen for nationens overlevelse. Anskuelsesbilleder var illustrationer, der hang i skolestuen og illustrerede flora, fauna, historie, religion og andre fagområder. I de danske skoler fokuserede lærerne på at give de kommende generationer forståelse for det danske sprog, indsigt i den særlige danske kultur og viden om fædrelandshistorien, så de kunne støtte op om landets fortsatte eksistens. De danske elever blev præsenteret for anskuelsesbilleder af Danmarks oldtid, de barske vikinger, den nordiske mytologi og Danmarks historie. Fokus var på de opbyggelige fortællinger om slag, der blev vundet, fjender, der blev nedkæmpet og en stærk nation, der altid klarede sig, trods modstand. Den samme fortælling fandt sted syd for grænsen med omvendt fortegn.

Kulturkonflikt
Den heftige kulturkamp i skolen skete på bekostning af de mange skoleelever, der enten var en del af det danske mindretal syd for grænsen eller det tyske mindretal nord for grænsen. Det var en gammel sprogkonflikt med rødder langt tilbage i historien. Inden nederlaget i 1864 tvang den danske stat de tysksindede skolebørn ind i en dansk skolekultur i hertugdømmerne. Det var igennem børn og unge man skulle sikre nationens fremtid og de, der ikke havde danske rødder, søgte man at påvirke og assimilere i samfundet. En ikke uproblematisk tilgang, der skabte konflikter på kryds og tværs af kulturer, sprog og fysiske grænser.
Historiker og professor Ning de Coninck-Smith, fra DPU på Aarhus Universitet, sidder med i projektgruppen Skolehistorie, som står bag udstillingen. Hun finder emnet yderst relevant, ikke mindst i forbindelse med 100-året for Genforeningen:

”Genforeningen har haft stor betydning for vores selvforståelse og det vrimler med spændende fortællinger. Skolens rolle i årene omkring Genforeningen er virkelig vigtig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu forsøgt at råde bod på”.

Udstillingen kan ses her.


Skolehistorie, Det Kgl. Bibliotek.


Genåbning af Jonstrupsamlingen

Jonstrupsamlingen er nu igen åben efter coronalukningen, selvfølgelig med iagttagelse af alle gældende coronaregler.
 
Årets generalforsamling, der skulle have været afholdt d. 17. marts, blev i stedet gennemført d. 8. september, og der var genvalg på alle poster. Se mere på hjemmesiden.
 
Med baggrund i coronanedlukningen er den aktuelle særudstilling ”Husker du vor skoletid? – at gå i øvelsesskolen i Jonstrup” fra oktober 2019 forlænget med fire måneder. Den kommende særudstilling, som forventes åbnet primo februar 2021, omhandler anskuelsesundervisningen og de smukke anskuelsestavler, som formidlede den, og som nogle sikkert stadig husker fra deres egen skoletid.

Søndagsfortællinger
Jonstrupsamlingens søndagsfortællinger, der foregår kl. 14-16 i den gamle øvelsesskole, er åbne for alle, og der er gratis adgang. Se omtalen af de kommende søndagsfortællinger i det følgende, og sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Kommende søndagsfortællinger og andre aktiviteter i resten af 2020:
4. oktober fortæller Per K. Larsen fra Jonstrup ’89 om Jonstrupegnens nye stenmonument, ”Jonstrup fra boplads til by – historien hugget i sten”. Det viser Jonstrupegnens historie gennem 17.000 år på 21 store vandreblokke fra istiden, fundet ved byggemodningen af de nye bebyggelser på Flyvestation Syd. Stenene er udvalgt og udhugget med årstal, tidens navn og symbol af den lokale stenkunstner Olav Johannisson. Hvad hver sten repræsenterer, er beskrevet både i trykt og digital form og via QR-koder. Per K. Larsen har som initiativtager og projektleder et unikt kendskab til tilblivelsesprocessen, som også Jonstrupsamlingens Venner har været med i. Projektet blev påbegyndt september 2019 og officielt åbnet fredag d. 28. august i år. Det har været offentligt tilgængeligt under hele processen. Stenstrøningen, der ligger ved Perimetervej i Jonstrup mellem hangar 3 og 4 ud mod den store istidsslette, har egen hjemmeside.

Aktiviteter i efteråret 
13.-16. oktober (efterårsferieugen) er samlingen åben kl. 14-16 fra tirsdag til fredag (begge dage inkl.).
Med programmet ”Tag familien med i Jonstrupsamlingen” lægger vi i disse dage særlig vægt på familieorienterede aktiviteter om skolen før og nu, så tag børn og børnebørn med, og brug vore uforpligtende quizzer og opgaver om skolen i 1950’erne og skolen i dag som udgangspunkt for en god familiesnak om før og nu. Se også den faste udstilling og særudstillingen om øvelsesskolen, som på grund af coronalukningen er forlænget.
1. november fortæller Vagn Nørgaard om faget musik i skolen; han var i mange år musiklærer ved Jonstrup Statsseminarium i Lyngbytiden og har komponeret, dirigeret og udgivet kormusik for børnekor og voksenkor. Han fortæller også om, hvordan musikundervisningen på Jonstrup i Lyngbytiden forberedte de lærerstuderende til et kald som skolens musiklærere, så de kunne formidle glæden ved at lytte til, synge og spille musik. Det sker i dialog med Peder Kjøgx om musikfaget i skolen og på Jonstrup fra 1960’erne.
6. december er der som vanligt julestue i Jonstrupsamlingen med julehygge og oplæsning af julehistorie.

Program 2021
I 2021 er de fleste søndagsfortællinger allerede planlagt nu. Det gælder bl.a. arrangementer udsat fra forsommeren 2020, men også søndagsfortællinger om nye emner.
I første kvartal gennemføres følgende arrangementer:
3. januar fortæller Jørgen Ulriksen om gymnastikundervisningens historie i skolen, om gymnastikfaget på seminariet i Jonstruptiden og om gymnastikundervisningen i hans egen tid på Jonstrup. Jørgen Ulriksen er læreruddannet fra Jonstrup og tidligere bl.a. Undervisningsministeriets fagkonsulent i idræt og skoleleder ved Skovshoved Skole; han er nu frivillig ved Roskilde Museum. Arrangementet er udsat fra 2020.
3. februar kl. 15 er der åbningsreception for den næste særudstilling, der kommer til at handle om iagttagelsesundervisning og anskuelsestavler. Mere herom, når vi nærmer os åbningen, men så meget kan dog siges allerede nu, at Jonstrupsamlingen får mulighed for at låne og udstille nogle af de smukke anskuelsestavler fra den unikke samling på AU Library, Campus Emdrup.
7. februar introducerer Jens Bennedsen, specialkonsulent og projektleder af digitaliseringen af AU’s samling af anskuelsestavler, den nye særudstilling med fortællingen ”Europas største samling anskuelsestavler – hvad, hvordan og hvorfor”. Her fortæller han nogle af de mange gode historier om anskuelsestavlerne, og om hvorfor de var et skattet undervisningsmateriale i anskuelsesundervisningen fra ca. midten af 1800-tallet og 100 år frem.
7. marts beretter John Mynderup fra Værløseegnens Historiske Forenings fortællegruppe om det sociale og lokale Jonstrup omkring 1890. John Mynderup tager udgangspunkt i Valdemar Mortensens barndomserindringer fra Jonstrup Seminarium i denne tid. Valdemar, der var 9. barn af biologilærer Hans Mortensen, som havde embedsbolig i seminariets hovedbygning, skriver levende om hverdag og fest i Jonstrup omkring 1890. Hvis vejret er til det, skal vi ud at se på omgivelserne på en kort tur på ca. 1½ km, mens vi hører historier om seminariet, bygningerne, naboerne, præsterne, lærerne, forstander Tidemann, folkene på Skatholm, forfatteren Knud Hjortø, møllerne, Vangen og meget andet!

Udgivelser
Jonstrupsamlingens forlag har været aktivt under coronanedlukningen og udgivet hæftet ”Ildsjælen fra Jonstrup – Rudolf Bruhn 100 år”. Det gør på ny samlingens særudstilling 2018 tilgængelig for interesserede, selvom den måtte vige pladsen for den aktuelle særudstilling om Jonstrup Øvelsesskole. Det er foreningens 2. udgivelse på Forlaget Jonstrupsamlingens Venner; forlaget blev oprettet sidste år i forbindelse med udgivelsen af bogen om Jonstrup Øvelsesskoles historie. Begge bøger ligger klar til afhentning i samlingen for medlemmer af Jonstrupsamlingens Venner. For ikke medlemmer koster øvelsesskolebogen 60 kr., og for begge bøger tillægges forsendelsesomkostninger – kontakt annesoerensen@email.dk eller tlf. 2076 1079.

Et nyt hæfte om en anden af Jonstrups berømte sønner er på vej. Det handler om Rasmus Malling-Hansen (1835-90), som gik på Jonstrup Statsseminarium 1851-54. Han opfandt bl.a. skrivekuglen, som senere blev til skrivemaskinen. Som forstander for Det kongelige Døvstummeinstitut i København 1865-90 gjorde han en stor indsats for døves undervisning. Gennem hele livet fastholdt han interessen for sit gamle seminarium og var fx hovedtaler ved seminariets 100 årsfest i 1890. Hæftet er skrevet af Jørgen Malling Christensen, som er oldebarn af Rasmus Malling-Hansens bror og formand for Det Internationale Rasmus Malling-Hansen Selskab. Hæftet uddyber den søndagsfortælling, som Jørgen Malling Christensen skulle have holdt for os d. 7. juni i år, men den blev som bekendt udsat på grund af corona-nedlukningen. Nu gennemføres den i stedet søndag d. 6. juni 2021. Også dette hæfte er på grund af frivilliges indsats til gratis afhentning i samlingen. 

KONFERENCE:

Nordic Educational History Conference 2022

Den 25.-27. maj 2022 afholdes Nordic Educational History Conference på Aalborg Universitet under temaet "Global and Local Histories of Education and the States". Se nye opdateringer mht. konferencetemaet, call for papers og praktisk information her.