Copy
NYHEDSBREV
Se Nyhedsbrevet i en browser

Nye restriktioner vedr. Corana


På gårsdagens pressemøde i Statsministeriet blev der offentliggjort nye restriktioner i Danmark med det formål at begrænse spredningen af COVID-19.
 
Disse restriktioner gælder i hele landet fra i dag lørdag d. 19. september kl. 12.00. Restriktionerne er foreløbigt gældende til og med d. 4. oktober.
 
For os som golfklub betyder det, at klubbens restaurant skal lukke senest kl. 22.00 og at gæster i restauranten skal bære mundbind, når de ikke sidder ned. Kravet om mundbind gælder også for de ansatte, der har kontakt med gæster.
Reglerne omfatter ikke områder med udendørsservering som fx. klubhusets terrasse. Børn under 12 år er undtaget for brugen af mundbind.
Der vil være skærpet fokus på at sikre, at gæsterne holder en meters afstand.
Der bliver opsat skilte, der angiver hvor mange personer, der må være i de pågældende lokaler.
 
Reglerne om mundbind er ikke gældende i resten af klubhuset – dvs. i kælderetagen. Reglen om mundbind gælder ikke på terrasserne, men gælder hvis man skal ind og hente/bestille en øl inden man sætter sig på terrassen. Restauratøren må ikke servere for/sælge til personer, der ikke overholder disse regler.
 
Herudover sænkes forsamlingsforbuddet som bekendt fra de nuværende 100 personer til 50 personer.
 
Der må derfor fra i dag kl. 12.00 ikke forsamles mere end 50 personer i en gruppe på golfbanen. Dansk Golf Union fortolker det således, at der fortsat gerne må være mere end 50 personer på en golfbane, da en golfbane er et stort areal, men der må ikke være forsamlet mere end 50 personer i en gruppe på noget tidspunkt. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på p-pladsen og området omkring klubhuset – også under klubmesterskaber og lignende arrangementer.
 
Pas på jer selv og hinanden. Hjælp hinanden med at overholde reglerne, så vi ikke risikerer smitte og heller ikke fremprovokerer værre restriktioner.

Med venlig hilsen
Varde Golfklub

Copyright © 2020 Varde Golfklub, All rights reserved.


Ønsker du at ændre, hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan updatere dine preferencer eller Afmelde nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp