Copy
Vis denne e-mail i din browser
29. september 2020
 
Velkommen til hjemmekamp i Herre Håndbold Ligaen, hvor vi møder Skanderborg Håndbold lørdag den 10. oktober 2020 kl. 15.30 i Thy Hallerne.

Mors-Thy Håndbold er kommet godt fra land i Herre Håndbold Ligaen i denne sæson, hvor vi efter de første fem kampe har seks point efter sejre over TMS Ringsted, KIF Kolding og senest Ribe-Esbjerg HH. TTH Holstebro og Aalborg Håndbold - begge på udebane - har tilføjet de to nederlag til statistikken.

Lørdag d. 10. oktober spiller vi på hjemmebane igen, denne gang er det Thy Hallerne, der danner ramme om kampen, når Skanderborg Håndbold kommer på besøg.

Vi er igen tilbage på 500 personer i hallen til vores kampe, og det er inklusive spillere, ledere, officials, dommere, frivillige og presse m.fl. Man må stadig sidde sammen med nære relationer/familie, og Thy Hallerne er fortsat opdelt i 2 sektioner med hver deres indgang / toilet / kioskkøb, hvilket vi beder jer om at overholde sammen med de øvrige forholdsregler omkring Covid-19.

Det betyder også, at der ikke er VIP-arrangement inden kampen. Restriktioner og information om adgang og færdsel i hallen findes i forbindelse med billetkøb og på selve billetten. Vi opfordrer til, at alle overholder reglementet.

Billetsalget for medlemmer af Erhvervsklubben åbnes torsdag d. 1. oktober kl. 12.00 og løber frem til fredag d. 2. oktober kl. 23.59.
Herefter åbnes op for sæsonkortholdere og efterfølgende almindeligt billetsalg.

Alle skal bestille billet i billetsystemet. Dvs. at der ikke kan erhverves billetter ved personligt fremmøde eller opkald til Mors-Thy Håndbold, ligesom der ikke kan reserveres billetter på forhånd.

Har du problemer med bestilling af billetter, så kontakt Johannes Veje på jv@morsthy.dk

Jeres fortsatte opbakning og støtte til Mors-Thy Håndbold er altafgørende, og vi håber, at I - også i denne svære tid med Covid-19 - fortsat vil bakke op som i de tidligere sæsoner.
Twitter
Facebook
Website
© 2020 Mors-Thy Håndbold A/S


Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp