Copy
Se den her mail i din browser

Hedensted IF Erhvervsklub

Kære medlemmer af Hedensted IFs erhvervsklub.

Fodboldformand overrasket med kåring: Han er udvalgt som en af 50 frivillige helte

Emil Fibiger Petersen emfi@jyskemedier.dk Foto Palle Herløv.
 
Henrik Lundsgaard og 49 andre mennesker, der lægger kræfter i frivilligarbejde i fodboldklubber rundt om i landet, har fået en anerkendelse af DBU og Arbejdernes Landsbank. De er udvalgt blandt hundredvis af kandidater. Arkivfoto: Palle Herløv

Henrik Lundsgaard har fået et stort skulderklap for sin indsats som formand for Hedensted IF.
25 sep. 2020 kl. 09:04
Emil Fibiger Petersen emfi@jyskemedier.dk
 

Hedensted: Hos Hedensted IF blev formand Henrik Lundsgaard torsdag aften overrasket med en kåring som frivillig fodboldhelt.

Bag kåringen står DBU og Arbejdernes Landbank, som med kampagnen Hele Danmarks Frivillige har villet give 50 ildsjæle i landets fodboldklubber et skulderklap.

Med titlen følger klubsponsorat på 15.000 kroner, som kan bruges på bolde, udstyr eller uddannelse.

Henrik Lundsgaard er udvalgt på grund af sin mangeårige indsats for klubben, som han har været formand for siden 2009.

Kåringen skete efter klubbens generalforsamling og havde deltagelse af spillerne fra herre- og kvindeholdene. Omkring 100 personer klappede ham frem.

- Jeg er selvfølgelig utroligt stolt og beæret. Det vidner om, at de mange timer, jeg lægger i det frivillige arbejde, bliver værdsat. Jeg må også sige, at det ikke kun er mig, der skulle have prisen. Den er jo til klubben også. Uden de andre frivillige ville det ikke kunne lade sig gøre at drive sådan en fodboldklub. Så den er i den grad også til alle andre i Hedensted IF, siger Henrik Lundsgaard.

 

Lige da generalforsamlingen var slut, blev jeg trukket til side og kaldt ned foran klubhuset. Der stod hele seniorafdelingen klar og klappede mig frem til priskåringen. Jeg blev meget overrasket.

 

 
Det var formandens søn Mikkel Lindhart, som stod bag indstillingen. Han er selv aktiv i fodboldspiller i klubben.

- Min far har været spiller og træner, og han har været formand i 11 år. I den tid har klubben udviklet sig rigtig meget. Jeg har set, hvor mange timer han har brugt derude, og hvordan han har brændt for den, så da jeg opdagede, at man kunne nominere nogen, tænkte jeg, at han var oplagt at smide ind i puljen, siger Mikkel Lindhart.

Næstformand Per Holm kan skrive under på, at Henrik Lundsgaard har lagt mange kræfter i klubben – først som engageret træner og siden som formand.

- Han er ihærdig, går forrest og har lavet en masse godt bestyrelsesarbejde, især med erhvervsklubben, som nok er noget af det største, han har fået stillet på benene. Den er hans varemærke, siger næstformanden om netværket, der har knyttet lokale virksomheder til klubben.

hedensted idrætsforening erhvervsklub
Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Besøg vores hjemmeside Besøg vores hjemmeside
Copyright © 2020 Hedensted Erhvervsnetværk, All rights reserved.