Copy
Uge 42 - Oktober 2020

Vurdering af brug af luftrensere i sundhedssektoren i forbindelse med COVID-19 

COVID-19 smitter primært ved dråbe- og kontaktsmitte. COVID-19 kan dog også smitte ved aerosolgenererende procedurer, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske smitte i dårligt ventilerede rum, hvor mange mennesker er tæt samlet over længere tid. Guidelines fra det europæiske smitteagentur ECDC1, det amerikanske smitteagentur CDC2 og Verdenssundhedsorganisationen WHO3 anfører, at smitte kan ske i lukkede dårligt ventilerede rum, hvor mange er samlet i længere tid. ECDC, CDC og WHO anbefaler derfor, at man forbedrer ventilationen ved at øge luftskiftet og andel af friskluftforsyning.

CEI vurderer, at danske hospitaler generelt har en god ventilation med stor andel af friskluftforsyning. Derudover er der fra Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger om fx at undgå fyldte venteværelser ved hjælp af tidsbestilling for patienter.4 Hermed er det muligt både at opretholde afstand og at begrænse antal personer i rummet på samme tid. Alt andet lige vil færre personer i et rum reducere behovet for ventilation. 

CEI er blevet forespurgt, om luftrensere kan have en rolle i sundhedssektoren. Luftrensere kan være designet til at filtrere eller fjerne mikroorganismer i luft, der passerer igennem dem ved hjælp af fx hepafiltre, UVC-lys eller ozon.
CEI er ikke bekendt med studier, som viser, at anvendelse af luftrensere som smitteforebyggende tiltag skulle have dokumenteret klinisk effekt over for smitte med COVID-19.

Hverken ECDC, CDC eller WHO har anbefalinger for brug af luftrensere. Kun den amerikanske miljømyndighed EPA anbefaler, at luftrensning kan være et supplement til ventilation, men denne kan ikke stå alene5.

Konklusion 

På det foreliggende grundlag kan CEI ikke anbefale luftrensere til rutinemæssig brug i sundhedssektoren.

Luftrensere vil kunne overvejes anvendt i specifikke situationer, når anden ventilation eller udluftning ikke er mulig uden at gå på kompromis med indeklimaet (temperatur eller luftfugtighed). Brug af luftrensere kan ikke som enkeltstående foranstaltning reducere smitterisiko, da der fortsat vil være risiko for smitte via direkte og indirekte kontakt.

Ved eventuel anvendelse af luftrensere, som skaber luftstrømme, er det desuden vigtigt nøje at overveje placering af apparatet, så man minimerer risiko for at luftstrømmene kan bidrage til smittespredning i rummet.

Referencer

  1. European Centre for Disease Prevention and Control: Heating, ventilation and air-conditioning systems in the context of COVID-19. 22. juni 2020.
  2. Centers for Disease Control and Prevention: How COVID-19 Spreads. 5. oktober 2020. https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/prevent-getting-sick/how-covid-spreads.html. 
  3. World Health Organization: Transmission of SARS-CoV-2: Implications for infection prevention precautions. Scientific brief. 9. juli 2020. https://www.who.int/news-room/commentaries/detail/transmission-of-sars-cov-2-implications-for-infection-prevention-precautions. 
  4. Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning. 2. oktober 2020. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/covid-19-forebyggelse-af-smittespredning
  5. United States Environmental Protection Agency (EPA): Air Cleaners, HVAC Filters, and Coronavirus (COVID-19): https://www.epa.gov/coronavirus/air-cleaners-hvac-filters-and-coronavirus-covid-19.
Statens Serum Institut
Central Enhed for Infektionshygiejne
Artillerivej 5
2300 København S
Telefon 3268 3751
e-mail: ceimail@ssi.dk
 
Hvis du ønsker at framelde dig dette nyhedsbrev, så klik her.