Copy

Julechokoladen er på vej og bagerne forbereder sig

Chokoladeværkstedet gløder, og der dufter bogstaveligt talt af jul på hele Aurion. Alle glæder sig til frokostpausen, for er der mon nogle smagsprøver i dag? Mens ChokoladeLone pakker julekalendere til den store guldmedalje, forbereder Amanda og Søren sig på bagekurser i København.

Tilbud på julekalendere i oktober

Hvad der er sparet er tjent, siger man. Lige nu er der penge at spare i vores webshop. Hele oktober koster vores julekalendere 250 kr. Derefter stiger prisen til hhv. 269 kr. og 279 kr.

Vi har to slags julekalendere: en julekalender med blandet chokoladekonfekt fx hvid chokolade med tyttebærhindbærnougat, 70% mørk chokolade med orange, italiensk nougat, chokolade med tranebær og cashewnødder m.m.

Den anden julekalender er vegansk og er baseret på 70% mørk chokolade fx mørk malakoff, lakridschokolade m.m. En nyhed i kalenderen i år er mørk chokolade med mandelmus og lemon twist - lavet med citronsaft og citronskal. Den er bare lækker. 

Bag med Amanda og Søren

Den 27. og 28. november har du mulighed for at komme på bagekursus med to af Aurions bagere, Amanda og Søren, i København - nærmere bestemt på BaneGaarden.

BaneGaarden er Københavns nye grønne oase med fokus på økologi, biodynamik og gode madoplevelser. BaneGaarden falder helt i tråd med Aurions værdier om økologi, biodynamik, bæredygtighed og gode råvarer. Det er stifterne af Aarstiderne, der står bag initiativet, som vi støtter op om. 

På bagekurset med Amanda og Søren sætter vi fokus på det gode fuldkornsbrød. Vi vil bage sammen og ælte dej til brød og boller. Du får masser af gode bagetips, viden om korn og mel og en sjov og lærerig oplevelse. Vi bager både med surdej og gær, og du får brød, dej og en Aurion goodie bag med hjem. 

Pga. udbruddet af Corona er der begrænset antal pladser på hvert kursus, så man skal være hurtig. Der er masser af sprit og krav om mundbind, for vi skal passe godt på hinanden. 

Tilmelding, praktisk info, priser mv. finder du på vores hjemmeside.

Kom på surdejsbagekursus med Henrik

Vi har et rigtigt godt samarbejde med Surdejsbageren fra Aalborg Henrik Bruse Skougaard. I november arrangerer vi en række surdejsbagekurser i København på BaneGaarden tæt ved Enghavevej.

På kurset lærer du at bage med surdej og Henrik afmystificerer hele surdejsprocessen, når han på en uformel og afslappet måde lærer fra sig. Det er slet ikke svært at bage med surdej, når man først har været på kursus med Henrik. Vi laver dej, bager brød og hygger os.

Pga. udbruddet af Corona er der begrænset antal pladser på hvert kursus, så man skal være hurtig. Der er masser af sprit og krav om mundbind, for vi skal passe godt på hinanden. 

Tilmelding, praktisk info, priser mv. finder du på vores hjemmeside.

Kornworkshop med korn fra Livø

Livø er den skønneste ø i Limfjorden. Landmandsparret på Livø Avlsgaard producerer alt korn til os, og i øjeblikket er Bente og Karsten Kjærgaard ved at omlægge driften fra økologi til biodynamik. Hele familien har en brændende passion for korn, ikke mindst datteren Emilie, der med egne ord er en rigtig kornnørd. 

Emilie er næsten færdiguddannet som kok, men har allerede arbejdet på meget prominente steder og ikke mindst lavet mad i sommers sammen med Anne fra programmet Anne og Anders på DR. Emilie er kreativ og idérig og har et væld af gode opskrifter på, hvordan man kan bruge korn i madlavningen udover i bagværk. 

Den 21. og 22. november kan du møde Emilie og hendes mor Bente, når de afholder tre workshops på BaneGaarden. Vi skal bl.a. lave granola, pasta med urter, fritere kerner, lave kornfrikadeller og meget andet. 

Tilmelding, praktisk info, priser mv. finder du på vores hjemmeside.
Du har nu læst Aurions nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer seks gange om året - eller når vi har noget på hjerte.
Følg Aurion på Facebook
Følg Aurion på Instagram
Website
Del vores nyhedsbrev på din Facebookside Del vores nyhedsbrev på din Facebookside
Send nyhedsbrevet videre Send nyhedsbrevet videre
Copyright © *|2017|* *|Aurion A/S|*, All rights reserved.
Aurion er Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri. Stiftet i 1974. Aurion er førende på biodynamiske og økologiske korn- og melprodukter og har Danmarks største kornsortiment.

Aurions adresse er:
Aurion A/S - Guldagervej 525 - DK-9800 Hjørring
Web: aurion.dk

Vores e-mail er:
Aurion A/S
Guldagervej 525, Hjørring.
Hjørring 9800
Denmark

Føj os til din adressebog


Ønsker du at opdatere dine oplysninger? Eller ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevlisten.

Email Marketing Powered by Mailchimp