Copy
Se evt. denne mail i din browser

Nu har søerne fået navn

I dag afslørede Tommeruppernes Lokalråd endeligt navnet på området ved de nye søer i Tommerup. 
 
Den 27. februar gik konkurrencen i gang. Rigtigt mange var inde på Tommerupperne.dk og Facebook for at give deres bud. 
 
Vinderen blev Pia Stolberg Jensen, som var en af de første til at komme med et bud - og efterfølgende kom flere med lignende bud. 
Det var dog ikke muligt at indsende det samme bud flere gange. 

Pia Stolberg Jensens forslag var Kirkebjergsøerne.
-Jeg synes bare det er et godt navn, når det nu ligger på Kirkebjerg. Så det var bare oplagt.
Vi går tit ture hernede og oplever årstidernes skiften, så det er rigtigt dejligt, siger den glade vinder.
 
Pia og hendes mand Anders har boet i Tommerup i 12 år, og har også set hvordan den lidt kedelige mark, nu er forvandlet til et spændende naturområde.
 - Før søerne blev lavet, gik vi her aldrig, nu er vi tit forbi. Det er fx sjovt at se de små ællinger der har været her.

Officielt navn
Navneforslagene blev først sorteret af eksperter på Assens Kommune, så det overholder alle regler. 
 
Siden valgte medlemmerne af Tommeruppernes Lokalråd så endeligt, det navn vi afslører i dag.
Et navn der passer naturligt til stedet og som er fint at udtale på fynsk. 
Navnet Kirkebjergsøerne er også godkendt af byrådet. 
 
Indvielse
Det skulle have været afsløret 2. maj - men det satte en træls virus en stopper for. 
Området skulle så have været indviet lørdag. Det er nu udskudt til 8. maj næste år. 
 
Pia af navnekonkurrencen bor lige i nærheden og har dagligt fornøjelse af det nye område. Et helt særligt sted hvor et teknisk klimaanlæg er kombineret med et flot rekreativt område. 
 
Her kommer der mange folk og nyder vand, natur og ænder. 

Buketten var købt lokalt hos Poetry Blomster og gavekurven er købt hos Butik Sortebro.
 
De nye søer er udført af Assens Forsyning som har brugt over 22 mio kr. på projektet der også omfatter genåbning af Rævedamsafløbet og endnu en sø ved Skolevej i Tommerup.
Assens Kommune har også taget kraftigt del i projektet sammen med Havørred Fyn og Miljøstyrelsen.
 
Eventet blev holdt coronasikkert og sendt live på Facebook.
https://www.facebook.com/tommerupperne/videos/1025871081262725
 
Se billeder af den lange fødsel af Kirkebjergsøerne her:
https://tommerupperne.dk/klimasoeer-i-tommerup/
 

Del på Facebook Del på Facebook
Send et tweet Send et tweet
Send til en ven Send til en ven
Kommende arrangementer:
Tommeruppernes Lokalråd holder ONLINE generalforsamling den 19. november.
Vi er meget interesseret i at få kandidater til bestyrelsen, der har lyst til at være med til, at bruge de 1.400.000 kroner vi har samlet ind til de rekreative områder, der er ved at blive bygget i Tommerup Stationsby.

Kontakt fx lokalrådsformand Martin Winther-Gaasvig, hvis du vil høre mere om at være bestyrelsesmedlem i lokalrådet.
Skriv til formand@tommerupperne.dk 

Se flere arrangementer i vores kalender her:
https://tommerupperne.dk/tommeruppernes-lokalraad/kalender/ 

Har du arrangementer til kalenderen?
Så skriv til kalender@tommerupperne.dk
Nordea-fonden, Friluftsrådet, More Play-puljen og Assens Kommune har givet tilsagn om støtte for 1.400.000 kroner til de rekreative arealer ved Tallerupsøerne.

Tak fordi du læser med! Del så flere får nyt om Tommerupperne.
Hvis du mener, der er flere der skal vide mere om Tommerupperne og læse vores nyhedsbreve, så send gerne denne mail videre,
hvor de kan tilmelde sig på:

https://tommerupperne.dk/kontakt-til-lokalraadet/nyhedsbreve/

Twitter
Instagram
Facebook
Hjemmeside
Postadresse:
Tommeruppernes Lokalråd
Skelskovvej 1
Tommerup 5690
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du får disse nyhedsbreve?
Opdater indstillinger eller Afmeld nyhedsbrev / unsubscribe.

Email Marketing Powered by Mailchimp