Copy

-------------------------------------------------------------------------------

Coronavirussen har igen været højt på dagsordenen i Skive Kommune. Som følge af høje smittetal i kommunen, kom der  en anbefaling til kultur- og fritidslivet om at lukke ned for aktiviteterne i en periode henover efterårsferien. Heldigvis viste smittetallene sig at være faldet i uge 43, og kultur- og fritidslivet kunne igen få lov at åbne.
Hele episoden bekræfter os i Skive Idrætssamvirke i det vi allerede viste; nemlig at idrætsforeningerne i Skive Kommune udviser et kæmpe stort ansvar - ikke mindst når det gælder coronavirussen. Det kræver sit at skulle omstille sig og sin idræt, men I beviser gang på gang, at I kan klare skærene. Stor ros til jer alle! 

3. RUNDE AF DIF OG DGI'S CORONAHJÆLPEPULJE

For tredje gang er DIF og DGI's coronahjælpepulje åben for ansøgninger.

Hvis din forening har tabt penge på grund af coronavirussen, så er der nu mulighed for at I kan søge om støtte. 
Puljen er også åben for de foreninger, som tidligere har ansøgt og fået et beløb bevilliget gennem puljen.
Coronahjælpepuljen kan søges for tab helt tilbage fra de første coronarestriktioner i marts og frem til d. 31. december 2020. 

Puljen er åben for ansøgninger fra d. 12. oktober til fredag d. 30. oktober kl. 12.00.
Læs mere om puljen og ansøgningskriterierne her

 

KURSUSREFUSION 2020

HUSK at I nu kan indsende ansøgninger for kursusrefusion til Skive Idrætssamvirke.
Ansøgningerne skal indsendes senest mandag d. 2. november 2020.

Som noget nyt i år har vi erstattet det skivbare ansøgningsskema med en elektronisk udgave. I finder skemaet, retningslinjerne og vejledningen på Skive Idrætssamvirkes hjemmeside her.  

START- OG UDVIKLINGSPULJEN I SKIVE KOMMUNE

Skive Kommune administrerer en række puljer, som kan søges bl.a. af idrætsforeningerne. 
Ikke mindst start- og udviklingspuljen der yder tilskud indenfor følgende kategorier:
  • Nye initiativer
  • Udviklingsarbejde af folkeoplysende karakter
  • Folkeoplysende aktiviteter, som tiltrækker børn, unge og nye grupper
  • Tværgående aktivitetstilbud 
  • Opstart af nye foreninger
  • Samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål
Ansøgningsfristen er løbende, og I kan læse mere om puljen og ansøge her

ONLINE KURSUS I CORONAHJÆLPEPULJEN

OBS KORT FRIST!
I forbindelse med den 3. runde af DIF og DGI's coronahjælpepulje afvikler DGI et gratis onlinekursus i morgen onsdag d. 21. oktober kl. 19.00.

Her kan I bl.a. få hjælp til hvordan I søger puljen, få et overblik over ansøgningskriterierne samt stille spørgsmål om puljen.
Læs mere om onlinekurset og tilmeld jer her

FORENINGSBESØG BOKSEKLUBBEN LIMFJORD

Traditionen tro har Skive Idrætssamvirke været på foreningsbesøg - og i september måned gik besøget til Bokseklubben Limfjord.
Her besøgte SIS klubbens børnehold, hvor den stod på store smil, sved på panden og en masse omgange med sjippetorvet.

BKL er efter sin flytning til Bilstrupvej lykkedes med at få en stor medlemsvækst på fitness området. Samtidig har klubben åbent for en ny aktivitet; nemlig thaiboksning. 
I kan læse mere om SIS' besøg hos klubben på vores facebookside her

SIS KONKURRENCE

Tilbage i juni måned afviklede Skive Idrætssamvirke en konkurrence, der udfordrede idrætsfællesskaber i at dele deres bedst bud på, hvordan de holdt gange i fællesskabet under corona nedlukningen.
2. pladsen gik til Skive Orienteringsklub, Skive AMOK, for deres flotte samarbejde med Ungdomsskolen og Dansk Orienterings-forbund. 

Orienteringsklubben har udviklet den første kommune samarbejdsaftale. Det betyder, at folkeskolerne og udvalgte uddannelsesinstitutioner i Skive Kommune får lavet et orienteringskort og poster i deres nærområde, hvilket bl.a. kan bruges i undervisningssammenhæng. 
Stort tillykke til Skive AMOK med præmien!
Kontakt information:
Sekretariatsleder:
Louise Lanng
Tlf: 30 32 77 44
lm@skiveidraetssamvirke.dk

Formand
Lis. K. Jensen
Tlf.: 21 31 60 13
lkj@skiveidraetssamvirke.dk

Postadresse: 
Skive Idrætssamvirke
Frederiksdal Alle 7,
7800 Skive
Danmark
Praktiske informationer: 

Kontoret er åbent for telefonisk henvendelse:
Mandag - Torsdag kl. 08:00 -15:00
Fredag                     kl. 08:00 -13:00
 
(Der tages forbehold for møder og aktiviteter ud af huset)

 







This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Skive Idrætssamvirke · Frederiksdal Alle 7, Skive, Danmark · Skive 7800 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp