Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 22. oktober 2020
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Denne gang kan du læse om en stor konference om engagement, om nye midler i kampen for civilsamfundets råderum og så er der hele tre stillingsopslag.

Husk for øvrigt, at CISU har en opslagstavle, hvor man kan få indhold med her i nyhedsbrevet.

God læselyst.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Kom med til online konference: Hvordan engagerer vi flere borgere i arbejdet for en bedre verden?

CISU er 26 november vært for en konference, hvor man kan blive klogere på, hvad der driver mennesker til at engagere sig for en sag, og hvordan man som organisation eller kommunikatør kan motivere og engagere dem.

Vi dykker ned i det hele på konferencen om folkeligt engagement den 26. november fra 14.00-18.00, hvor man blandt andet:
- Bliver klædt på til at bruge de nyeste metoder til at engagere danskere i arbejdet for en mere bæredygtig og retfærdig verden – også i den nuværende situation med COVID19.
- Får inspiration gennem praktiske eksempler fra felten og konkrete redskaber til at styrke mobilisering af frivillige for en sag.
- Bliver klogere på brugen af engagerende kommunikation.
- Får mulighed for et netværke med andre, der også interesserer sig for folkeligt engagement.


På konferencen kan du opleve både danske og internationale oplægsholdere.

Vi er blandt andet stolte over at kunne byde velkommen til key-note speaker Corbin Trent, som er tidligere kommunikationschef for Alexandria Ocasio-Cortez, tidligere kommunikationsmedarbejder for Bernie Sanders samt co-founder af Justice Democrats og Brand New Congress 

Se hele listen af oplægsholdere og meld dig til her.

 

Støtten til civilsamfundets råderum bliver forøget

I den politiske aftale omkring hjælpepakke III til at afbøde konsekvenserne af COVID-19 i udviklingslande, bliver der tilført midler til den nyoprettede støtteform Styrkelse af civilsamfundets råderum.

Det er en støtteform under CISUs Civilsamfundspulje, og den har til formål at styrke modstandsdygtige og uafhængige civilsamfund i det globale syd, hvor COVID-19-krisen har medført indskrænket råderum for civilsamfundsarbejde. I alt 25 millioner kroner bliver tilført de allerede bevilgede 15 millioner kroner, og der er fortsat åbent for en bred ansøgerkreds.

CISU arbejder nu med Udenrigsministeriet om den konkrete implementering, da der i forligsteksten også kan ses nogle justeringer i forhold til den nuværende måde, støtteformen er iværksat på.

Læs mere om midlerne her

CISUs bestyrelse har konstitueret sig

På sit første bestyrelsesmøde siden generalforsamlingen har CISUs bestyrelse konstitueret sig.

De valgte poster fordeler sig således:

Forperson Katrine Skamris, Ghana Venskab
Næstforperson Runa Bruun, Rights for All Women (RAW)
Kasserer Andrew J. Bende, Civil Connections Community Foundation (CCCF)

Gode råd til ansøgninger til engagementspuljen

Der har været sidste ansøgningsfrist til indsatser fra 100.000 til 1.500.000 kroner i Engagementspuljen, men puljen er stadig åben for ansøgninger på indsatser op til 100.000 kroner.
Sidstnævnte kan søges løbende indtil 1. marts 2021, dog med forbehold for at puljen kan løbe tør for midler inden da.
I skrivende stund er der bevilget midler til fire indsatser op til 100.000 kroner, der engagerer danskerne i udviklingsarbejde, og flere er til behandling i bevillingssystemet.
- Men der har også været en del afslag, forklarer Maria Haahr, CISU-rådgiver på Engagementspuljen og fortsætter:

- Derfor har vi samlet nogle gode erfaringer til jer, der skal i gang med at søge indsatser til den løbende frist til Engagementspuljen. Rådene kan også bruges, hvis man vil søge andre puljer i CISU, siger hun.

Læs om og bliv inspireret af de projekter, der er støttet af Engagementspuljen.

Fire råd til organisationer, der overvejer at søge engagementsindsatser op til 100.000:

1) Læs puljens formål grundigt
I formålet kan man f.eks. læse, at indsatserne skal have fokus på at engagere danskere i udviklingsarbejde fremfor at oplyse danskere om vilkårene for verdens fattigste.

2) Orientér dig i CISUs øvrige puljer
Se på, om nogle af de andre puljer bedre kan støtte den indsats, organisationen ønsker at lave. Det kunne f.eks. være CISUs Oplysningspulje eller Små Indsatser under Civilsamfundspuljen.

3) Brug ansøgningsskemaet til at designe indsatsen og svar på alle spørgsmålene
Hvis ansøgningen er meget kort, og spørgsmål ikke bliver besvaret, kan der være større sandsynlighed for, at indsatsen ikke lever op til puljens krav. 

4) Søg rådgivning ved CISUs rådgivere
Igennem et medlemskab af CISU kan man få gratis rådgivning i CISU til at forbedre sine ansøgninger og indsatser. Organisationer, der ikke er medlem, kan man få kort vejledning i puljens retningslinjer over telefon.

Bestil en rådgivning her.

CISU søger konsulenter/rådgivere med humanitær erfaring

CISU søger erfarne konsulenter og rådgivere, der brænder for at bidrage til nyudvikling af vores arbejde.

CISUs puljer har de seneste år fået et øget fokus på civilsamfundsindsatser i skrøbelige kontekster og i decideret humanitære situationer. Derfor er der brug for kompetencer inden for humanitært arbejde, skrøbelige kontekster og i nexus mellem udvikling, humanitært arbejde og fred. Der er tale om stillinger, der kan være fuldtid eller deltid, men i en tidsbegrænset periode, hvor man vil indgå i teamet af rådgivere der fokuserer deres arbejde på nødhjælp og arbejdet i skrøbelige kontekster.

Læs opslaget her


Derudover er der lige nu opslag om

Nye landegrupper for arbejdet med råderum

Organisationer, der er aktive med partnere i lande, hvor civilsamfundets råderum er under pres, kan nu finde sammen i grupper.
I Globalt Fokus’ arbejdsgruppe omkring civic space, hvor CISU er aktiv for at varetage medlemsorganisationernes interesse, er der taget initiativ til at oprette en række specifikke landegrupper.

Målet med landegrupperne er at skabe et netværk af organisationer, der arbejder i et pågældende land, dele viden og opdateringer. Det er forhåbningen at det kan være et stærkt og nyttigt værktøj i forhold til at lægge pres på det officielle Danmark til at adressere situationerne rundt om i verden. De oprettede landegrupper er: Uganda, Tanzania, Kenya, Bangladesh, Filippinerne, Palæstina, Jordan, Egypten, Østeuropa og Kaukasus, Sydøsteuropa (Balkan). Herudover, sigtes der på at koordinere med de eksisterende landegrupper for henholdsvis Colombia, Zimbabwe og Nicaragua.

CISUs medlemsorganisationer er hermed inviteret til at deltage, da det er dem og deres partnere, der har fingeren på pulsen.
Skriv direkte til arl@cisu.dk og sb@globaltfokus.dk for at blive linket til en landegruppe. Der forventes aktiv deltagelse og fælles koordinering.

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle. I efteråret er der følgende tilbud:

 
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.