Copy
View this email in your browser
Region Midtjylland indbyder lokale aktionsgrupper (LAG) og
kommuner til at indstille én kandidat fra hver kommune til Region Midtjyllands Landsbypris 2021. Prisen er på 150.000 kr.


Formålet med prisen er at understøtte udvikling og fornyelse i regionens landsbyer samt at synliggøre landsbyer og landdistrikter som attraktive steder at leve.

I Randers Kommune skal landsbyprisen søges gennem LAG Randers-Favrskov. LAG har ansøgningsfrist d. 11. januar 2021. LAG-bestyrelsen prioriterer, hvem der går videre til regionen. Læs mere her og send ansøgningen til LAG-koordinator Mette Risager på mr@lagranders-favrskov.dk
"Den bæredygtige landsby" – Få tilskud på op til 100.000 kroner

Tænker du, at grønne byggematerialer, biodiversitet, lokalt produceret strøm eller andre miljøvenlige løsninger og fællesskaber kan understøtte og fremme udviklingen i din landsby, så er det med at få søgt Region Midts pulje, hvor der kan hentes tilskud på op til 100.000 kr.

Der er deadline d. 11. november 2020. Læs mere her eller tag fat i sbc@randers.dk eller lms@randers.dk fra forvaltningen for at høre nærmere.

Opsamling fundraising for foreninger i Randers Kommune

Randers Kommune afholdt d. 22. oktober fundraising arrangement for kommunens forening.

Tak til de knap 45 deltagere der var logget på i løbet af arrangementet, som for første gang blev afholdt virtuelt. Vi håber I fik noget ud af det. Vi er meget positive over hvor fint det egentligt fungerede, og vi er meget glade for, at I havde mod på at være med og deltage aktivt med spørgsmål.

Når det er sagt, håber vi naturligvis, at vi kan mødes fysisk næste år. Husk at I er velkomne til at kontakte os alle, hvis I har spørgsmål.

Læs mere og se slides fra dagen her

Vil du være med til at udvikle din landsby?
Har I nogle ideer til jeres landsby, som I gerne vil have realiseret? Politikerne vil sommeren 2021 udvælge nye byer til områdefornyelse. Interesserede landsbyer inviteres derfor allerede nu til at tilkendegive jeres interesse. Indsend en kort ansøgning som beskriver motivationen, det lokale engagement, og hvorfor en områdefornyelse vil gøre en forskel i netop jeres landsby. Det må max. fylde en A4-side og skal indsendes til plan@randers.dk senest 30. november 2020.

Læs mere om områdefornyelser her, hvor du også kan læse mere om det online informationsmøde, der bliver afholdt d. 12. november 2020.
Nordeafonden støtter projekter i landsbyerne 
To landsbyer i Randers kommune fik del i Nordeafondens ”Her bor vi pulje”. 
Med Her bor vi-puljen uddeles i 2020 60 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet i landsbyer i Danmark.

Randers Kommune og Gjerlev Lokalråd har modtaget 500.000 kroner i støtte til at anlægge nye mødesteder og udendørs faciliteter ved Aktivitetshuset i Gjerlev. 

Asferg og Purhus IF modtager 306.000 kroner i støtte til et projekt der omhandler trivsel, bevægelse og sundhed. 

Læs mere om puljen og Nordeafonden her
Nyt nyhedsbrev om bofællesskaber på vej
Kan du ikke få nok nyhedsbreve? Så kan vi fortælle, at der er et nyt et af slagsen lige på trapperne! 
I Randers Kommune oplever vi en stigende efterspørgsel efter forskellige former for bofællesskaber, hvorfor emnet nu får sit eget nyhedsbrev. Her vil der bl.a. blive informeret om kommende arrangementer og spirende bofællesskaber. Første udgave kommer inden udgangen af året, og vil du gerne skrive op til det, kan du skrive til
velkommen@randers.dk

 
Twitter
Facebook
Website
Copyright © 2020 Randers Kommune, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp