Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev til klyngekoordinatorer
Oktober 2020
Indhold:
  • PLO's og Danske Regioners udmelding om fysiske klyngemøder
  • Klyngepakke om håndtering af COVID-19 i klinikken
  • Guide til virtuelle klyngemøder
  • Vejledning til brug af online-systemerne Zoom og Teams
Læsetid ca. 5 minutter.
Kære klyngekoordinator

Udviklingen i forbindelse med Covid-19 gør, at klyngearbejdet står i en udfordrende situation. Alt tyder på, at det varer et godt stykke tid, før I kan mødes igen fysisk i klyngerne. 

I KiAP vil vi gøre alt for at støtte dig som klyngekoordinator i arbejdet med at afholde virtuelle møder, og vi vil i den kommende tid udsende en række nyhedsbreve, som har fokus på dette.

Da vi i denne ekstraordinære tid har brug for at komme hurtigt i kontakt med alle klyngekoordinatorer, er I alle blevet tilmeldt nyhedsbrevet automatisk.

Hvis du ikke ønsker det, skal du skrive en mail til klynger@kiap.dk og skrive ”Nej til nyhedsbrev”.

Venlig hilsen

Rikke Agergaard
Programchef
 
PLO's og Danske Regioners udmelding om fysiske klyngemøder
 
Både PLO og KiAP modtager en del forespørgsler om, hvorvidt det er lovligt og forsvarligt at afholde fysiske klyngemøder i den nuværende situation.
 
KiAP har på den baggrund kontaktet Sundhedsstyrelsen, som har oplyst, at klyngerne som udgangspunkt hører ind under forsamlingsforbuddet på max. 10 personer, som i første omgang løber frem til og med den 22. november.
 
Der er dog det, de kalder det store forsamlingsloft med op til 500 personer, som gælder for større møder, sportsbegivenheder, biografer eller konferencer, som afholdes i professionelle rammer og hvor kravet er, at man sidder ned hele tiden og kigger fremad mod en scene eller lignende.

Dette vurderes dog ikke til at være egnet til klyngemøder, idet klyngemøderne oftest baserer sig på dialog og gruppearbejde. Det er heller ikke tilladt at gå ud i mindre grupper i forbindelse med et større plenummøde indenfor de nuværende retningslinjer.
 
PLO og Danske Regioner har forståelse for, at det kan være svært at opretholde det sædvanlige kvalitetsarbejde i klyngerne, når man ikke kan mødes fysisk og det vil derfor heller ikke påvirke klyngernes økonomi. Der opfordres dog til at afprøve virtuelle muligheder for at afholde klyngemøder.
 
Du vil derfor en af de kommende dage modtage materiale fra KiAP, der kan hjælpe klyngerne i gang med de virtuelle møder.
 
Hvis du har spørgsmål om virtuelle møder, kan du enten kontakte KiAP eller de regionale kvalitetsenheder.
 
Klyngepakke om håndtering af COVID-19 i klinikken

Det har været en stor opgave for almen praksis at håndtere COVID-19. KiAP har derfor udarbejdet en klyngepakke med et bud på, hvordan man kan afholde et klyngemøde om håndteringen af COVID-19 i klinikken.

Her kan klyngens medlemmer få mulighed for at reflektere over, hvordan det er gået med implementeringen af de mange ændringer den seneste tid, dele erfaringer og få ny inspiration til, hvordan fremtiden med COVID-19 bedst håndteres.

Du kan læse klyngepakken her. (Kan findes på hjemmesiden senere i dag fredag)
Du kan læse drejebogen til klyngemødet her.
 
Guide til virtuelle klyngemøder

KiAP har udarbejdet en guide til virtuelle møder, hvor du bl.a. kan læse om regionernes tilbud og hjælp til at afholde virtuelle møder, Sydhavnsklyngens erfaringer med at afholde virtuelle klyngemøder samt en række gode råd udarbejdet af PLO-E.

Du kan finde guiden til virtuelle klyngemøder her.
Vejledning til brug af online-systemerne Zoom og Teams

For at klyngerne kan fortsætte arbejdet i en tid, hvor fysiske klyngemøder ikke er mulige, har KiAP udarbejdet en vejledning til brug for Zoom og Teams. Det er to af de mest udbredte platforme på markedet for afholdelse af virtuelle møder.
 
Begge systemer findes i gratisudgaver, men det vil være en fordel at købe licens, da det giver flere muligheder. Eksempelvis er gratisversionen af Zoom begrænset til, at møderne har en maksimal varighed på 40 minutter. 
 
Det er muligt at anvende klyngemidler til indkøb af licens, teknisk assistance og facilitering af virtuelle møder.

De enkelte regioner tilbyder også hjælp til at afholde virtuelle møder. Du finder de enkelte regioners mødesystemer og tilbud på side 2-3 i guiden til virtuelle klyngemøder. Guiden finder du her.
 
Du finder vejledningen til brug af Zoom her og Teams her.

Du kan finde flere informationer om virtuelle møder her.
 
Twitter
Facebook
Website
Tak fordi du har læst med. Det sætter vi stor pris på.  

Administration af klynger og brug af klyngepakker:
Telefon: 5170 1115 eller 2726 6754
Mail: Klynger@kiap.dk

Teknisk support:
Telefon: 7196 8844
Mail: Support@kiap.dk

Afmeld nyhedsbrev:
Mail til klynger@kiap.dk, og skriv ”Nej til nyhedsbrev” i emnefeltet.






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
KiAP · C/O Lægeorganisationer · Stockholmsgade 55, st. · Kobenhavn 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp