Copy

Nyhedsbrev november 2020

Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward

"Nyt" mitCFU - mere bekvemt og nemmere

Fra d. 1. januar 2021 bliver det nemmere at booke i mitCFU. Alle materialer fra Udlånssamlingen og Informationssamlingen bookes direkte i mitCFU, og vi ophører derfor med Dantek Booking. Som bruger kan du let se, hvornår et ønsket materiale er ledigt og antal eksemplarer, som er til rådighed. 

I det nye år vil vi tilbyde rekvirerede mitCFU kurser, hvor vi kommer ud på gymnasierne og giver tips og tricks til hvordan læremiddelportalens mange forskelligartede undervisningsmaterialer kan anvendes i undervisningen. Vi informerer nærmere om tilbuddet i næste nyhedsbrev.

NYHED - SMS-service

Fremover vil vi sende en SMS, når vi leverer materialer til skolerne. Tjek om din profil har dit nuværende nummer Indtast dit mobil nr. i mitCFU under:​ Funktioner ->​ Mine oplysninger

Tv-nyheder på mitCFU - fokus på USA

USA´s politiske cirkus

Vi bestræber os på at holde jer ajour med seneste nyt om præsidentvalget og valgkampen. Et glimrende indspark om emnet er udsendelsesrækken ”USAs politiske cirkus”. Her stiller de politiske analytikere John Heilemann, Mark McKinnon og Alex Wagner skarpt på amerikansk politik under Trump og tager dig med bag scenen, når Trump og Bidens valgkampagner buldrer afsted mod præsidentvalget i november.

Hver udsendelse har sit eget tema. Bl.a.: brevstemmer, kampen om højesteret, Trump smittet med covid-19 og urolighederne i Kenosha. Alle udsendelser har en pædagogisk note og er forsynet med kapitelmærkning.
 
Yderligere findes en række relevante udsendelser på huskesedlen Valg i USA 2020. bl.a. udsendelserne Amerika ifølge Gram, og der er meget mere at finde i vores arkiv.
USA´s politiske cirkus

Terrorisme - kan optræde i mange forklædninger

I lyset af terrorangrebet på den franske lærer den 16. oktober 2020, kan det være interessant at se på terrorisme i et historisk perspektiv. Her er Ku Klux Klan et eksempel på en terrororganisation, der trækker tråde langt tilbage i historien.

Historien om Ku Klux Klan 

Fransk dokumentarserie i 2 afsnit. Den har over 3000 mord på samvittigheden. Ku Klux Klan er den ældste højreekstremistiske organisation i USA. Den blev oprettet i 1865 og har i årtier terroriseret landet med vold og mord. Men hvad ved vi egentlig om den hemmelige klan?
Historien om Ku Klux Klan

Filmnyheder på mitCFU

Før frosten 

Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede, og endnu en hård vinter venter forude for bonden Jens. For at overleve vinteren, og for at give ham og familien et endnu bedre liv, indgår Jens en pagt med storbonden, på den nærliggende gård. Det gør, at han tvinges til at give afkald på noget af det, han holder allermest af.
Før frosten

Das Zeugenhaus

Tysk historisk drama fra 2014. Nürnberg, 1945. Krigsforbryderprocessen mod nazisternes topfolk skal til at begynde. I en beslaglagt villa indrettes der pensionat, hvor vidner for både anklagemyndighed og forsvar skal huses. Husets værtinde, grevinden af Bélàvar, gør sit bedste for at skabe en kultiveret atmosfære blandt gæsterne.
Das Zeugenhaus
Maria Preisler Nørgaard, mail: mpn@ucn.dk tlf.: 7269 0831
Carsten Landbo-Sørensen, mail: cls@ucn.dk tlf.: 7269 0859
Facebook
Twitter
Link
Website

Problemer med at se indholdet? Se nyhedsbrevet i din browser

Kontakt redaktionen
cfu@ucn.dk 

Ønsker du at ændre dit abonnement?
Du kan ændre i din opsætning eller opsige dit abonnement






This email was sent to <<Din e-mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Center for Undervisningsmidler (CFU) · Mylius Erichsens Vej 137 · Aalborg SØ 9210 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp