Copy
View this email in your browser

Endelig juletid





Kender du det, at man går en tur til jul og kommer til at kigge ind over plankeværket hos naboerne, hvor hele haven emmer af jul, og hyggen og det gyldne lys stråler ud af vinduerne?  Den stemning er vores inspiration i år. Temaet er ‘Christmas in the Winter Garden’ - og vi er i fuld gang med at planlægge og producere al den julepynt og alle de kranse og dekorationer, som skal gøre julen ekstra smuk i år. Vi kan slet ikke vente med at vise jer, hvad vi har fundet på.

Vi holder lukket d. 4. og 5. november, hvor vi pynter op i hele butikken. Webshoppen vil dog stadig være åben og vi leverer som normalt. Fra d. 6. kl. 14:00 åbner vi dørene for alle. 

Men dette år er der endnu flere overvejelser, end der plejer - for ud over alle de kreative dekorationer, der skal laves, så er vi også nødt til at forholde os til de aktuelle restriktioner i forbindelse med Covid-19 - og til almindelig sund fornuft. Julen er en tid, hvor mange lægger vejen forbi vores lokaler, og hvor der samtidig er mindre plads på grund af de mange dekorationer. 

I juletiden vil vi derfor gerne gøre opmærksom på: 

 - På åbningsdagen byder vi på små lækkerier og vi serverer julethe til dem, der må vente udenfor på at komme ind.
 - Inden døre serverer vi julestemning og et lille glas - med fuldt fokus på afstand og corona-hygiejne. 
 - Vi vil bede jer om at vente ude, hvis I kan se, der er mere end 3 kunder i butikken. Vi vil gøre vores bedste for at servere en varm julethe og hygge op om jer, der har tålmodighed til at vente ude, til der er god plads i butikken.  
 - Vi bærer selv mundbind eller visir i butikken, og det vil vi også bede jer om. 
 - Hvis I kommer i en gruppe på mere end 3 personer, så vær forberedt på, at I ikke alle kan se butikken samtidig. 
 - Kommer I sammen i store grupper på flere end 6 personer, vil vi bede jer om at give os besked om dette i forvejen på tlf. 70707820, så vi er klar til at tage imod jer, og evt. sammen kan aftale et tidspunkt, hvor der typisk ikke er så travlt. 
 - Som noget nyt i år, vil vores webshop også være fuld af julepynt, dekorationer og kranse, som vi sender til hele landet.

Vi håber på alles forståelse for dette - og håber på, vi alligevel ser jer i juletiden, bare nu med god afstand, håndsprit, mundbind og tålmodighed til at vente lidt mere end normalt. 

Vi glæder os til at vise jer julen 2020!

De bedste hilsener
Team Florist Lars Jon

 


Ny digital blomsterskole





Som vi har skrevet før, gør den aktuelle situation det svært at afholde kurser, og vi må indse, at vi ikke kommer til at holde meget blomsterskole denne jul. 

Men vi har en anden plan. I slutningen af denne uge begynder vi at lancere vores nye digitale blomsterskole i stedet, hvor Lars Jon underviser digitalt hjemme hos dig.

Den digitale blomsterskole er en stribe af DIY-dekorationer og gode juleidéer, som du kan lave hjemme, både alene og sammen med andre. I vores webshop vil du kunne købe alle de nødvendige materialer - og værktøjet, hvis du mangler det. Du får en opskrift og adgang til en instruktionsvideo, hvor Lars Jon viser, hvordan du gør. 

Idéerne købes enkeltvis og kræver ikke noget abonnement. 

Vi håber, I vil tage godt imod den digitale blomsterskole - vi glæder os til at vise den til jer. 
Share
Forward
Copyright © 2020 Florist Lars Jon, All rights reserved.


Vil du ændre den måde, du modtager disse mails? Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp