Kære Linedanser er skrevet af Per Krøis Kjærsgaard, der oprindelig kommer fra vores lokalområde i Hjørring. Han skrev sangen til sin nieces konfirmation på en sejltur i Stillehavet i 1997-1998. Sangen handler om et billede på livet, og opfordrer til at træde ud på linen og at ville og turde livet med alle de glæder, sorger, udfordringer og valg, det rummer. For enden af problemerne venter nemlig stjerneskuddene, himlen, lykken, evnen til at sige til og fra samt din egen vej.
Forfatteren fortæller selv, at sangen først og fremmest handler om fællesskab. Et fællesskab hvor vi kan være os selv (og os selv bekendt) samtidig med, at vi giver de andre i fællesskabet den samme mulighed. Som der står i sangen: ”Være én, men én iblandt”.
Og netop behovet for fællesskab og en fælles følelse er noget som har præget 2020. I takt med at det danske samfund lukkede ned, blomstrede fællessangen, og vi fik virkelig at opleve og føle, hvor stor betydning den danske sangskat har for vores kultur og vores fællesskab.
I Neuropædagogisk Kompetencecenter har vi fra marts og det meste af foråret arbejdet hjemmefra, og forsøgt at gå alternative veje i arbejdet med undervisning og forskning. Vi har eksperimenteret med virtuel undervisning, supervision og møder, og vi må erkende, at vi er nødt til at gå nye veje i forhold til undervisning og didaktik, så vi kan mødes og lære uden at mødes fysisk. Det giver nogle muligheder og nogle begrænsningerne.
Nedlukningen har også betydet, at vi er gået sammen om at skrive en antologi om pædagogisk neuropsykologi i samarbejde med Dafolo. Vi forventer at bogen udkommer ultimo maj 2021.
Nu er vi gået ind i efteråret 2020, og vi er heldigvis stille og roligt i gang igen. I september måned har vi afholdt tre konferencer med Susan Hart. En konference i Holbæk og to i Hjørring. Det var dejligt at være på banen igen, og jeg tror alle i kompetencecentret glæder sig til, at kommer mere ud igen, og møde jer alle i praksisfeltet, selvom der fortsat vil være udfordringer.
|