Copy
View this email in your browser

Kære  <<Fornavn>>. 
 

Du vil gerne noget andet. Måske vil du gerne rejse. Måske vil du gerne flytte på landet. Måske vil du starte som selvstændig strikkedesigner. Måske vil du begynde at handle med antikviteter eller være online freeancer … 
 

Uanset hvilke tanker du går med, om du vil det ene eller det andet, så gælder det om at finde nogle ligesindede du kan sparre med når du er på vej ind i en forandringsproces.

Værdien af at have et netværk du kan spejle dig i, og hvor andre går med samme tanker som dig, er uvurderligt.
Hvis du, som jeg, flytter til udlandet, så giver det sig selv, at du må finde et nyt netværk. Men selv hvis du ikke rykker udenlands og både har gode arbejdskolleger, gamle studievenner osv., så har du stadig brug for et nyt/større netværk. Hvorfor? 

 

Fordi et nyt netværk kan hjælpe med at rykke dig. Både privat og professionelt. 

 

Ovenstående foto er taget for nyligt, da jeg lavede en fotoreportage af en virkelig smuk lejlighed i Barcelona. Gemma i den lyseblå bluse, mødte jeg på Instagram (garanteret over et hashtag der havde noget med planter og Barcelona at gøre!) og efter at have kommenteret hinandens fotos lidt tid, spurgte jeg om ikke vi skulle mødes en dag til en vermouth på stranden (ja, det er altså det vi drikker kl. 11 hernede, haha!). Det møde blev til et venskab og til et nyt professionalt netværk for mig, da Gemma fik mig ind som skribent hos The Barcelona Edit. Derudover har vi netop nu samarbejdet om omtalte fotoreportage (der forhåbentlig snart ser dagens lys i en avis eller et magasin i Danmark ...).

På utrolig kort tid, har jeg skabt et fantastisk netværk, både privat og professionelt hernede (og online!). Hvordan? Via de sociale medier. Primært Instagram. 

Det er den første kommentar jeg får når jeg fortæller at vi har fået de fleste venner via IG. Efterfulgt af et lidt grinende “hvordan møder du så folk på IG?”.
 

Der findes overordnet to typer Instagrammere: De der primært bruger det til at dele fotos med familien og private venner, og de der bruger det som afløb for deres interesser og/eller i forbindelse med deres forretning. Det er sidstnævnte du skal have fat i (og selv blive, hvis du ikke allerede er det!). 


IG er virkelig en vidunderlig kanal direkte ind til andre. Via relevante hashtags kan du møde andre, der har samme interesser/står i samme situation som dig. Og jeg vil vove at påstå, at de fleste der er aktive på IG, gerne vil socialisere. Det er jo derfor man poster fotos af sit nye strikketøj - fordi man gerne vil vise hvad man har lavet og sludre med andre der har gang i samme type projekt. Det er også derfor vi melder os ind i forskellige Facebook grupper - for at finde inspiration og sparring. Nu skal du så bare til at udnytte det og skabe nogle relationer!

 

Hvordan gør man så? Kan man godt bare skrive til en fremmed på Instagram/LinkedIn/Facebook?

 

JA, det kan man! Selvfølgelig kan man da det! Naturligvis kræver det at I har nogle referencepunkter (fx begge er vilde med strikketøj, eller netop er sprunget ud som selvstændige), ellers giver det heller ikke så meget mening jo.

Se her hvordan nogle af vores første bekendskaber (ud over omtalte Gemma) er startet med beskeder fra til/fra komplet fremmede:

 

At skabe et nyt netværk betyder ikke, at du siger farvel til det gamle. Det netyder bare at du skaber et nyt netværk til netop den situation du er i nu. Din bedste ven fra studietiden vil dig sikkert det bedste, men han/hun er måske ikke samme sted i livet som dig, så der er ikke så meget praktisk sparring at hente.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så gør din Instagram mere personlig. Ikke nødvendigvis privat, men personlig.

Hvis du er forretningsdrivende, er ovenstående endnu mere essentielt. DU er dit brand, så vis dine følgere og potentielle kunder hvilken person der gemmer sig bag, og de vil hurtigere kunne afkode hvem du er (mere om dette i en anden mail).
 

Tør du skrive til en fremmed på Instagram? Giv dig selv en udfordring og begynd at opbygge et netværk online, der kan hjælpe dig tættere på dine drømme.

Hvad tænker du om ovenstående? Send mig en mail og lad min høre dine tanker og endnu bedre: Lad mig høre hvordan det går med at få skabt et nyt netværk :)

Instagram
Website
Copyright ©ChristinaRovira

Min mailadresse er: christinarovira@gmail.com






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Christina Rovira · Passeig De Sant Joan 36 3-1 · BARCELONA, Barcelona 08010 · Spain