Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 4. december 2020
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Det er årets næstsidste, og denne gang kan du læse om, at Råderumspuljen åbner i næste uge, at sidste runde i Engagementspuljen er overstået og om en veloverstået konference med 200 deltagere.

God læselyst og god weekend.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Ny bevillingskonsulent til Civilsamfundspuljen


Der har været opslået to stillinger som bevillingskonsulent til Civilsamfundspuljens bevillingssystem. Den ene stilling blev genbesat af Sten Andreasen, som har været bevillingskonsulent siden 2014.

Den anden blev givet til Marianne Victor Hansen, som har været selvstændig konsulent i 16 år. Hun er uddannet i statskundskab og historie med mere end 25 års erfaring inden for udviklingsbistand. Hun har arbejdet ude og hjemme for Oxfam-Ibis og MS Action Aid og er pt. deltidsansat af Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) på et projekt i Malawi der styrker unge og kvinders involvering og indflydelse i politik.
 

Sidste faste ansøgningsrunde i Engagementspuljen er afgjort


Ansøgningerne til anden og sidste faste ansøgningsrunde til engagementsindsatser mellem 100.000 og 150.000 kroner er nu blevet behandlet af bevillingssystemet. Alle ansøgere har fået svar.

De tre hovedkonklusioner efter runden er: 
  • Der blev bevilget 8 millioner til 8 engagementsindsatser.
  • 17 indsatser for i alt 18 millioner kroner blev vurderet støtteværdige, men fik afslag på grund af for få midler.
  • CISU opfordrer til, at alle der har fået støtteværdige afslag, og andre med gode projekter, overvejer at søge indsatser op til 100.000 kroner til den løbende ansøgningsfrist.

Støtteform til styrkelse af civilsamfundets råderum åbner 10/12


Arbejdet med at sikre et civilt råderum for civilsamfundsorganisationer og deres partnere er centralt, særligt under COVID-19, hvor der har været en voldsom tilbagegang i demokratiske tilstande mange steder i verden.

Fra 10. december vil det være muligt at ansøge op mod 3 millioner kroner til indsatser. Det sker efter at høringsrunden nu er afsluttet, og CISU kun afventer de endelige godkendelse af retningslinjerne fra udenrigsministeriet, efter input fra høringsrunden er indarbejdet.

Følg med her, hvor de endelige retningslinjer og ansøgningsskemaer vil blive lagt op snarest muligt.

17. december inviterer vi til webinar, hvor man kan høre nærmere om de opdaterede retningslinjer for støtteformen.

Tilmeld dig her og modtag link.

Webinaret afholdes på engelsk.

CISU holder juleferie fra 22 december

Fra og med onsdag 23. december og til søndag 3. januar holder CISU lukket, og telefonerne vil ikke blive besvaret. Man kan dog selvfølgelig stadig sende mails til cisu@cisu.dk.

CISUs rådgivning holder juleferie fra d. 21. december til d. 4. januar.

Sidste rådgivningsfordeling i 2020 vil være d. 15. december. Første fordeling vil være d. 5. januar. 

 

Stor begejstring for online konference om folkeligt engagement

 
Næsten 200 deltagere fra over 100 organisationer, virksomheder og institutioner deltog torsdag 26/11 i CISUs online konference: Hvordan engagerer vi flere borgere i arbejdet for en bedre verden?

En af deltagerne var Katrine Skamris, forperson i CISU. Hun beskriver konferencens indhold som yderst inspirerende, men er først og fremmest begejstret over den store og aktive deltagelse.

- Det var helt fantastisk at se mangfoldigheden i personer, der deltog og havde lyst til at samles om at blive inspireret til nye måder at engagere danskere i udviklingsarbejde, siger hun.
Læs hele historien her.


Læs også netmediet Sameksistens.dk’s reportager fra to af oplæggene på konferencen.

Her kan du læse en reportage om Mirjam Van Vossens oplæg om udviklingskommunikation og her en reportage om Steve McFarlands oplæg om community organizing.

 

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle. I efteråret er der følgende tilbud: Kursuskalenderen for 2021 er med i næste nyhedsbrev


 
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.