Fotoudstilling om livet i flygtningelejren Moria

EU runder 2020 af med historisk topmøde

Efter flere års dramatiske forhandlinger landede EU' stats og regeringschefer på sidste uges topmøde det endelige kompromis om EU’s kommende syvårs-budget og den nye genopretningsfond der skal hjælpe den corona-ramte europæiske økonomi tilbage på sporet. Nu udestår de nationale parlamenters behandling af sagen, og vi håber det kommer til at ske i en fart så de mange penge i fonden kan komme ud og stimulere økonomien. 

Langt størstedelen af aftalen om den store hjælpepakke og det kommende syvårs-budget er for længst på plads, og eneste det udestående har været uenighederne om EU’s nye instrument til forsvar for de basale retsstatsprincipper der har været en vigtig del af forhandlingerne og en prioritet for parlamentet og mange af EU's regeringer i årevis.

Topmødet endte med en aftale der langt fra er perfekt, men et stort skridt i den rigtige retning. Fremover kræver sanktioner mod lande der bryder retsstatsprincippet, ikke enstemmighed, og det er bestemt godt nyt - vi havde dog gerne set en mekanisme der var endnu mere ambitiøs! EU's stats- og regeringschefer skærpede også tiltag mod Tyrkiet på grund af landets aktiviteter i det østlige middelhav.

Topmødet er efter planen det sidste i 2020, og det blev en klar markering af at EU formår at træffe store beslutninger der gør det europæiske samarbejde stærkere både udadtil og indadtil!

Rådet vedtager fesent 2030-klimamål

EU’s klimaudledninger skal nedbringes med ’mindst 55%’ i 2030. Sådan lyder stats- og regeringsledernes indstilling til forhandlingerne om EU's klimalov efter sidste uges topmøde.

Er det så godt eller skidt?

Det er skidt fordi det ikke er på niveau med Parisaftalen og videnskaben som siger at Europa skal reducere med 65% i 2030. Samtidig er mindst 55% dog et stort spring op fra det hidtidige mål på 40%, og det er positivt at statslederne kunne enes om at oppe ambitionerne.

Men, men, men: Der er flere nuancer at holde sig for øje. For det første er der tale om et mål på "mindst 55%". Det er godt fordi det holder døren åben for at man kan reducere mere end 55% - dog må man spørge sig selv hvem der skulle blive sur hvis man 'kom til' at reducere for meget? For det andet er der desværre tale om et såkaldt ’netto’-mål hvor øget CO2-optag i skove og landbrug kan modregnes. Det vil i praksis sige at man kan nøjes med at reducere med cirka 52% og stadig nå målet om 55%.

Det vigtigste er dog at intet endnu er afgjort. Parlamentets indstilling til klimaloven kræver en reduktion på 60% - uden CO2-optag og andre tricks. I det nye år begynder forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen, og der kæmper de Grønne videre for en klimalov der overholder Parisaftalen.

Rådet skal også kæmpe for sin egen ligestilling

Europa-Parlamentet stemmer om sin position og stiller to spørgsmål til Rådet om dets sammensætning og ligestilling på denne uges plenar. Tilkendegivelsen kommer efter Rådet i december 2019 understregede at de mål der er fastsat for ligestilling mellem kønnene, ikke var nået og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke ligestillingen.
 
Helena Dalli er kommissær for ligestilling, og Europa-Parlamentet har sit ligestillingsudvalg, men der er ikke noget der modsvarer det i Rådet til særligt at arbejde for sagen. Og ministre og statssekretærer der er ansvarlige for ligestilling mellem kønnene, har ikke noget særligt forum for drøftelser.
 
Derfor vil Europa-Parlamentet holde Rådet op på sine egne rådskonklusioner. Målene for ligestilling er langt fra opfyldt, og hvis vi som EU-institution ikke selv vil gå forrest, har vi ingen ret til at kritisere medlemsstaterne. Derfor ønsker Europa-Parlamentet at Rådet vedtager flere forpligtende ligestillingspolitikker og skaber et brugbart forum til at arbejde for ligestilling i Rådet.

Hvordan undgår vi vaccine-nationalisme?

I England er de gået i gang, i USA har FDA sagt ja, og senest 29. december vil det Europæiske Medicinalagentur godkende to vacciner til brug i Europa. Men hvad så derefter?
 
I følge New York times produceres der kun nok til at vaccinere 50% af europæerne i 2021 – og det selvom EU sammen med andre rige lande har opkøbt det meste af den globale produktion. Men ingen er sikre førend alle er sikre og hvis vi har forhåbninger om en normalisering i 2021, skal vi undgå vaccinenationalisme og sikre lige adgang, fair priser og gennemsigtighed i industrien. Onsdag aften er der debat på plenaren, følg med her.