Copy

Før vi dømmer 2020 helt ude ...

Ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er Danmark det syvende bedste land at drive virksomhed i. Vi vil gerne være det bedste land og Greve den bedste kommune at erhverve sig ved virksomhedsdrift i.

Derfor arbejder vi som repræsentanter for Greves erhvervsindsats for at løfte og styrke jeres virksomheder. Selvom nuancerne ofte fortaber sig i den offentlige debat, så går velfærd og velstand hånd i hånd med de rette betingelser for vores erhvervsliv og investeringer i dets styrkepositioner. 

På den baggrund søger ErhvervsCentret, bl.a. i et nyt motiveret samarbejde med Teknik- og Miljø, Jobcentret og erhvervsforeningen GreveSolrødErhverv svar på, hvordan vi styrker vilkårene for Greves virksomheder, så vi sikrer velfærd og velstand. Skal vi lykkes med det, er der brug for et fornyet fokus på det, vi skal leve af i fremtiden.

Nogle virksomheder har kæmpet og kæmper fortsat for overlevelse som følge af coronakrisen. Mange har omstillet sig og flere har vækstet, nærmest i trods. Vi glæder os til at fortælle flere af jeres historier, om jeres succeser og udfordringer i det nye år.

I årets sidste udgave af nyhedsmailen, lægger vi fra land med lykønskninger til de fem vindere af Greve Business Awards:

Greve Erhvervspris – Bilka i WAVES

Greve Iværksætterpris – NaviTools

Greve Uddannelsespris – TeenageMentor

Greve Miljøpris – BioInsect ApS

Greve CSR-pris – McDonald's Greve


Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke årets sponsorer af Greve Business Awards, uden hvis støtte og engagement denne anerkendelse af Greves virksomheder næppe havde været mulig. Tak til RTM A/S, WINadvokaterLEMAN, WAVES og GreveSolrødErhverv!

Med ønsket om en god jul og et godt nytår, god læselyst!


Simon Hauberg-Lund
Erhvervschef i Greve Kommune

Billedtekst: Varehuschef Jakob Larsen modtager Greve Erhvervspris på vegne af Bilka i WAVES.

Facebook
LinkedIn
Website
Email
Omtale og videospots fra Greve Business Awards 2020

Din virksomheds adgang til hjælpepakker

Få overblik over statens coronahjælpepakker til virksomheder og gode råd til at sikre din virksomheds overlevelse i en krisetid.

I kølvandet på de seneste øgede restriktioner genåbnes der nu for de generelle hjælpepakker. Dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv vil have adgang ordningerne.

Det betyder, at der igen bliver åbnet bredt op for kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen til selvstændige m.v. Kravet for at få del i ordningerne er en omsætningsnedgang på 30 pct.


Få overblik over hjælpepakkerne. Hvad de indeholder, og hvilke krav, de stiller til din virksomhed. Få ydermere en række gode råd til, hvordan du tackler din virksomheds økonomiske udfordringer og sikrer dens overlevelse i en svær tid.

For mere information

Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34.

Statens hjælpepakker
BØRSENS GAZELLER 2020

Børsen har kåret årets gazeller

Dagbladet Børsen har kåret årets gazellevirksomheder, hvor i alt 1.894 har opnået placering på listen over landets hurtigst vækstende virksomheder.

I Greve Kommune er 18 virksomheder kåret, i Solrød Kommune syv (7). Ydermere blev Hobbii, som driver et 10.000 m2 stort lager i Greve, ved den virtuelle ceremoni den 9. december, kåret til Årets gazellevirksomhed.

Herfra skal lyde et stort og rungende tillykke til årets lokale gazellevirksomheder!

Gazelle er en betegnelse for en hurtigt voksende virksomhed, der som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelleundersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995.

Se årets lokale gazeller 2020
LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020

Greve tiltrækker mange nye virksomheder

Greve går frem i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse. Ud af undersøgelsens ni kategorier er Greve Kommune gået frem i størstedelen. Kommunen scorer især højt, når det gælder tilflytning og antallet af nystartede virksomheder. 

DI har i 2020, for 11. år i træk, taget temperaturen på det danske erhvervsklima i landets kommuner og selvom der er fremgang at spore, så er der stadig rum for forbedring, hvis Greve Kommunes store ambitioner på erhvervsområdet skal indfries.

–Jeg hæfter mig ved, at Greve kommune samlet set er gået frem. Og at vi har et meget stærkt image, hvor virksomhederne er tilfredse med dialogen med politikerne. Det er tilfredsstillende. På andre områder er der plads til forbedring. Det anerkender vi, og blandt andet derfor har vi ansat en ny erhvervschef og er i gang med en række initiativer, der er til gavn for erhvervslivet, kommenterer borgmester Pernille Beckmann.

Erhvervschef i Greve Kommune, Simon Hauberg-Lund, ser frem til at løfte erhvervsområdet endnu mere. 

–Det er godt at se, at Greve er rykket frem på listen. Og at mange har valgt at gå selvstændig. Jeg har en klar ambition om, at Greve skal være blandt de mest attraktive erhvervskommuner. Der har Greve været før, og der skal vi hen igen. Ærmerne er smøget op, og vi er i gang med en solid og ambitiøs plan for, hvordan vi kommer i mål, siger Simon Hauberg-Lund.

I Solrød Kommune repræsenterer resultatet – en samlet 32. plads – besvarelser fra 489 arbejdspladser. Det er en fremgang på tre pladser i forhold til 2019.

Greve Kommunes erhvervsvenlighed

SMVpro: Mærk dine initiativer på bundlinjen

Erhvervshus Sjælland tilbyder en temperaturmåling på din virksomheds aktuelle situation og procesrådgivning med tilskud.

Har du initiativer i din virksomhed, som skal sættes i gang? Og skal de have endnu mere fart og flere ressourcer tilført?

smvPRO sætter fokus på netop dine behov, og tilfører dem professionel rådgivning.

Læs mere og bliv kontaktet

Kommende kurser, workshops, foredrag,
arrangementer m.m.

Du kan læse mere og tilmelde dig vores spændende workshops, foredrag og arrangementer på ErhvervsCentrets hjemmeside.
Gratis foredrag: Startup Info-møde for iværksættere

På mødet får du konkrete råd og værdifuld inspiration til opstartsfasen samt viden om, hvor der er gratis hjælp at få. Du møder rådgivere med specialistviden inden for jura, skat, moms, økonomi, salg og markedsføring m.m., som vil give dig viden og gode råd til opstartsfasen, forretningsudviklingen og belyse faldgruber i iværksætteriets tidlige faser.

Torsdag 21. januar kl. 16.30-21.00 i ErhvervsCentret
Læs mere og tilmeld dig
Gratis foredrag: Marketing for SMV'ere

Du får et foredrag med fokus på, hvordan du får mere gavn af din online markedsføring. Skal du til at markedsføre din virksomhed, men er i tvivl om hvor du skal starte eller mangler inspiration, så er dette foredrag relevant for dig og din forretning.

Til foredraget introduceres du til Business Canvas-modellen, som er det ultimative værktøj til at få et samlet overblik over din virksomhed. Du får desuden metoder til at segmentere dine kunder og viden, der hjælper dig til at finde din virksomheds bedste udbytter, som du kan bruge i din markedsføring. 

Torsdag 28. januar kl. 16.00-18.30 i ErhvervsCentret
Læs mere og tilmeld dig

Kontakt Greve-Solrød Erhvervsservice


Greve-Solrød Erhvervsservice hjælper iværksættere og virksomheder med gratis vejledning og kurser.

Kontakt Simon Hauberg-Lund og Greve-Solrød Erhvervsservice 
på telefon 3691 5003 eller 
sha@greve.dk  

Læs mere her, hvis du er iværksætter

Meld dig ind i facebookgruppen for iværksættere

Kontakt en virksomhedskonsulent i Jobcentret  

 
Kontakt Jobcentret og hør om mulighederne for at få en ny medarbejder i din virksomhed.

Mandag-onsdag: 8.00-15.30, torsdag: 8.00-17.00 og fredag: 8.00-13.30

Telefon: 4397 8080 eller e-mail:
virksomhedsservice@greve.dk

Læs mere og kontakt virksomhedskonsulenterne
Greve – et besøg værd
Facebook
LinkedIn
Website
Byråds- og udvalgsinformation
  • Byrådet
  • Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget
  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • Plan- og Udviklingsudvalget
  • Skole- og Børneudvalget
  • Social-, Sundhed- og Psykiatriudvalget
  • Teknik- og Miljøudvalget
Facebook
LinkedIn
Website
Email

Frameld dig nyhedsbrevet    Opdater dine oplysninger
Email Marketing Powered by Mailchimp