Copy
NYHEDSBREV
Se Nyhedsbrevet i en browser

Nye restriktioner


Som I ved, er de restriktioner, der før kun var gældende i dele af landet nu udvidet til også at gælde Varde Kommune.
 
Den gode nyhed er, at vi stadig må spille golf, og at vi stadig må mødes op til 10 personer på banen.
 
De dårlige nyheder er, at klubhuset lukker ned indtil 3.1.2021 (foreløbigt).
 
Da Shoppen holder åbent, vil lobbyen også være åbent (husk maks. 6 personer ad gangen i lobbyen) og de to toiletter i lobbyen – men ikke omklædningsrummene - vil derfor også være tilgængelige.
 
Ligesom i foråret forudsætter adgangen til toiletterne, at alle er indstillede på at rengøre både før og efter brug, ligesom vi vil afspritte håndtag m.v., når vi kommer forbi.
 
Kontoret er også lukket rent fysisk, men Lis og Sanne reagerer naturligvis på mails og telefonopkald.

Regionsgolf 2021



HUSK - sidste frist for at tilmelde sig regionsgolf er den 5. januar 2021 kl. 23.59.
Tilmelding via Golfbox - tryk her 

Træningsbolde


Vi har igen fundet træningsbolde på banen (se billedet). Denne gang er bolden fundet ved green på hul 10. Disse er endda markeret med personligt kendetegn.

Det pointeres lige her, at træningsboldene IKKE må bruges på 18 huls banen og Par-3 banen.
De må KUN bruges på drivingrangen - Andet er tyveri.



  
 

Sommergreens

Fra torsdag morgen den 17. december spilles der på sommergreens. Når der kommer frost, spilles der igen til vintergreens.
Greenkeeperne vurderer løbende.

Så derfor - Hold øje med om det orange flag er sat op mellem hul 1 og 10. Hvis det er, så betyder det, at der spilles fra vinterteesteder og til vintergreens.


 

Vintermåtter


Vi opfordrer til, at alle bruger vintermåtter – simpelthen fordi banen er meget våd og blød.

Vintermåtten bruges, når din bold ligger på en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, og en putter ikke bruges til slaget.

Måtterne koster 75 kr. pr. stk. De ligger i lobbyen, og kan betales via MobilaPay eller på Proboxen.

Hjælp os med at passe på banen, så banens grundstand er høj til foråret, hvilket er i alles interesse.

Skaffet flest medlemmer i 2020
 

Torben Sørensen har været med til at skaffe nye medlemmer til golfklubben.
Han var den, som har skaffet flest i 2020.

Torben får her en gavekurv sponseret af Hr. Skov Blåvand.

Glædelig jul
 



 

Nyt fra Proshoppen


.







 

Proshoppens åbningstider


Shoppen er åben!  Max. 4 personer ad gangen, og alle skal bære mundbind.
Vi tager vores forholdsregler, og der er håndsprit tilgængeligt.

Vi træffes også efter aftale på tlf. 2712 9750 / 4244 9750 / 3013 9750

Med venlig hilsen
Varde Golfklub

Copyright © 2020 Varde Golfklub, All rights reserved.


Ønsker du at ændre, hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan updatere dine preferencer eller Afmelde nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp