Copy
Julens gudstjenester, nyt menighedsråd, Kend din Kirke, Teknik, praktisk team, Alpha.
FynsValgmenighed

Hvad med julens gudstjenester?

Med fare for allerede at være forældet, når dette læses skriver jeg alligevel: ja, vi ses til gudstjeneste juleaften.  

Ja, og faktisk også før det, for allerede på søndag er der gudstjeneste, når vi fejrer 4. søndag i advent sammen.

Juleaften er der to gudstjenester, kl. 10.00 og kl. 11.15. Det er vigtigt, at du booker plads på www.fynsvalgmenighed.dk, for vi har nedjusteret på, hvor mange vi kan have plads til. 

Til januar er der først gudstjeneste den 10. Det betyder, at der er gudstjeneste tre søndage i træk i januar; nemlig den 10., den 17. og den 24. januar. 

Som sagt: som det ser ud i skrivende stund må vi samles til gudstjenester hen over julen. Ja, faktisk lyder opfordringen nogle steder fra, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at holde gudstjeneste. For der er - nu som sjældent før i vores levetid - brug for at fokusere på håbet mere end på frygten. På løftet mere end på truslerne.

Det betyder selvfølgelig også, at vi skal gøre alt, vi kan, for at sikre de bedste forhold for at samles til gudstjeneste i denne tid. Så det gør vi. 

Og derudover livestreames alt selvfølgelig stadig til live.fynsvalgmenighed.dk 


Vi ses - om Gud vil
Christoffer

Næste gudstjeneste

Velkommen til adventsgudstjeneste i Jacobskirken og på http://live.fyva.me

Mod en ærlig jul
Det er fjerde søndag i advent. Vi skal tænde det fjerde lys og synge om Ærens konge, der kommer. Og så skal vi tale om at tage imod ham med et ærligt hjerte. Uden forstillelse og “lånte fjer”. For dér kan vi tage imod ham og der kan vi tage imod hinanden. 

Tilmelding:
Tilmeld dig gudstjenesten på www.fynsvalgmenighed.dk. Tilmeldingen er åben indtil der ikke er flere pladser tilbage. Husk at melde dig fra, hvis ikke du får brug for din plads.

Coffee to go
Efter gudstjensten er der coffee to go; grib en coffee to go og gå en tur med en ven eller to. I kan eventuelt aftale det på forhånd.

Og husk dit mundbind.

Om kaffe og stole

Det praktiske i kirken kommer til at foregå på en lidt anden måde i det nye år. Fra februar træder en ny ordning i kraft. 

Udvalgte medlemmer kommer til at deltage i et praktisk team et halvt år ad gangen. Teamet bliver så stort, at hvert medlem/par får ca. 3 søndage på et halvt år. Når det halve år er gået, vil der gå omtrent 2 år før de igen skal være praktiske. Det er alle kirkens medlemmer der kommer til at være en del af denne ordning (medmindre man har en aftale med mig om at være undtaget).

På denne måde kommer man til at være et lille ’udvalgt team’, der står for det praktiske i et halvt år, og man har derfor mulighed for at lærer rutinen lidt at kende. Når det halve år så er overstået, har man mulighed for at slappe af i laaaang tid - helt indtil man skal på igen.  
 
Jeg laver halvårs-teamet, og fordeler søndagene ligeligt mellem teamet. Jeg håber, at I vil tage godt imod denne ordning. Som tingene ser ud nu, er det den måde, der giver mest mening at ordne det praktiske på.  
 
Ordningen gælder kun eftermiddagsgudstjenesterne. Til aftengudstjenesterne vil der komme et fast mini praktisk team, der sørger for at dække aftengudstjenesterne ind.  

Dem, der bliver en del af teamet i foråret, får besked inden jul. 
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig. (ella-marie@live.dk
 
Ella

Skal du være med i vores teknikgruppe?

We're hiring!

Til enhver gudstjeneste er der brug for folk (voksne, børn og teenagere), som kan styre lyd, slides og video. Simon byder dig velkommen i gruppen, og du bliver instrueret i en opgave, som du kan finde ud af, og som du er tryg ved. Der er flere forskellige slags opgaver, og nogle opgaver er lettere eller sværere end andre, så der er helt sikkert også en opgave til dig.

Hvis du vil være en del af teknik-holdet - så er der 3 ting, du skal kunne svare ja til:

  1. Du skal have lyst til at arbejde med teknik (lyd, slides og video)

  2. Du skal have lyst til at blive en del af en sjov gruppe, hvor du får ansvar og hjælper andre

  3. Du skal kunne møde ind tidligt, de søndage, du har en opgave - gerne fra kl. 13.30

Interesseret? Kontakt Simon HER

Bedeuge i Evangelisk Alliance

Hvert år i januar mødes kirkerne på tværs i Odense for at bede for byen, for kirken og for verden. Vær med i år fra 11.-15. januar. 

Hver aften, mandag til fredag, mødes man i en ny kirke, med nye musikere, nye talere og et nyt fællesskab, der sætter rammen for, at vi ber sammen. 

Kom og oplev de andre menigheder i byen. Mandag er det eksempelvis på Grønløkkevej, tirsdag hos Indre Mission i Betania, onsdag i Bykirken, torsdag i Baptistkirken og fredag er der ungdomsaften i Jacobskirken. 

Se mere i det vedhæftede program HER

Morgenbøn

Vær med i bønnen for Fyn og verden tirsdag-fredag morgen kl. 10.00

Vi mødes på Zoom, læser en kort bibeltekst sammen og ber for det, som er aktuelt lige nu. 

Som kirke er vi sendt til den verden, vi lever i. Vores første opgave er at bede. Så det vil vi blive ved med. 

Følg dette link og vær med i bønnen. 

https://us02web.zoom.us/j/84006048794...

Kalender

Se kalenderen på www.fynsvalgmenighed.dk nederst på forsiden.

Vi rykker rundt på gudstjenesterne i januar

I januar vil der være gudstjeneste eftermiddagsgudstjeneste den 10., 17. januar og AftenGudstjeneste den 24. januar.

Der er mange ting at tage hensyn til den 3. januar, hvor vi normalt ville have gudstjeneste. Dels er folk måske knap kommet hjem fra ferie, dels er der stadig strammet på coronareglerne. Alt i alt virker det som en bedre idé at flytte gudstjenesten til 10. januar. Så det gør vi. Husk det. 

Alpha i Fyns Valgmenighed

Vi glæder os meget over, at vi til foråret kan holde Alpha i Fyns Valgmenighed. 

Over hele verden har flere milioner efterhånden fundet Jesus gennem Alphakurser. Konceptet er så simpelt: mad, input og fordomsfri samtaler, hvor alle holdninger og spørgsmål er velkomne. 

Ud over at lede til Jesus, har det styrket venskaber, fordi der pludselig bliver givet mulighed for at tale om tro, tvivl og dybe tanker. 

Se den her lille video for at høre mere.

Dato for opstart kommer efter nytår, da vi stadig afventer coronasituationen. 

Juleaftensgudstjeneste

I år er der sandelig to at vælge imellem. 

Alle skal have mulighed for at være med, og alle skal have mulighed for at tage familie og venner med til juleaftensgudstjeneste i Fyns Valgmenighed. 

Vi har fået de tidlige tider i Jacobskirken. Derfor ligger første gudstjeneste kl. 10.00 og anden gudstjeneste kl. 11.15.

Så tilmeld dig allerede nu på www.fynsvalgmenighed.dk

Meld til - og meld fra

Så er der plads til flere.  

Vi er i den heldige situation, at vi er rigtig mange, som gerne vil i kirke om søndagen! Derfor er det vigtigt, at du husker at tilmelde dig gudstjenesten på søndag.

MEN: Hvis du senere opdager, at du ikke kan komme alligevel, så husk at AFMELDE dig igen. Der er en anden, som gerne vil have din plads.

DERFOR: Fortvivl ikke, hvis du endnu ikke har fået en plads. Gå ind på søndag og tjek, om andre har frigjort en plads, som du kan få.

Både til- og afmelding foregår på www.fynsvalgmenighed.dk

Nyt menighedsråd

Det er tid at hilse på det nye menighedsråd
Hvert år på generalforsamlingen i november er der valg til menighedsrådet. Menighedsrådet er dem, der sammen med Christoffer leder menigheden i løbet af året. 

I år skulle der skiftes ud på to pladser. Mangeårigt medlem og formand, Jan Korsholm havde valgt at stoppe. Det samme havde Anne Poulsen, som også har siddet med en række år. 

Til at udfylde pladserne blev Anders Seekjær og Simon Ravn valgt. 

Det nye råd har konstitueret sig således: 

Formand: Simon Ravn
Næstformand: Claus Færch
Kasserer: Gitte Jacobsen
Menigt medlem: Julie Sørensen
Menigt medlem: Hanne Muff Kofoed
Menigt medlem: Anders Seekjær
Valgmenighedspræst: Christoffer Højlund

Du er altid velkommen til at kontakte menighedsrådet, eksempelvis gennem formanden på traels@me.com

Kend din Kirke

Introaften for nye medlemmer

Er Fyns Valgmenighed din kirke, eller vil du bare gerne høre lidt mere om, hvad det egentlig vil sige at være medlem af en valgmenighed? Så skal du sætte den 23. februar i kalenderen. For der er der Kend din Kirke. 

Se mere på facebook og på hjemmesiden
Copyright © 2020 Fyns Valgmenighed, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp