Der sker noget nyt på torvet i Tommerup Stationsby.
Tommerup Grillen er lukket, efter et svært år med corona - men nu skal der være noget helt andet i lokalerne.
Når udlejeren Flemming Bui er klar med lokalerne, vil to fotografer flytte ind. Her skal der oprettes fotostudier, hvor især babyer og gravide skal foreviges.
Brudepar vil også komme og lave aftaler om fotografering ude i landet. Men alle andre kan også få taget portrætter.
Som liberalt erhverv er det dog ikke muligt at åbne før efter den 17. januar. Fotograferne håber at de kan komme i gang i de nye lokaler straks derefter.
- Vi er klar til at rykke vores ting ind, så snart udlejeren giver grønt lys, og vil formentlig være på plads et par dage efter. Vi skal have hængt baggrunde op, sat lys, møbler ind, og gøre det lidt hyggeligt i et lille lounge område, hvor forældre kan slappe af mens Tina laver newborn billeder, fortæller Jan Igaard.
Fotografstudiet er een ting, men viften er bredt godt ud til private og erhverv med foto, video og drone optagelser.
Der er også planer om at kunne tilbyde grafisk service, til dem der har brug for hjælp på det område.
Har du arrangementer til kalenderen?
Så skriv til kalender@tommerupperne.dk
Godt nytår og tak fordi du læser med!
Del så flere får nyt om Tommerupperne.
Hvis du mener, der er flere der skal vide mere om Tommerupperne og læse vores nyhedsbreve, så send gerne denne mail videre,
hvor de kan tilmelde sig på: