Copy
Danish Beauty Awards Nyhedsbrev - Torsdag den 14. januar 2021

Deadline for tilmelding i morgen 15. januar 2021

Du kan nå at få noget med i konkurrencen, hvis du tilmelder senest i morgen den 15. januar 2021.

Tilmeld på danishbeautyaward.dk/tilmeld-produkt/ - login er DBA2021. Udfyld tilmeldingsformularen og upload information om produkt, behandling eller beautysted. Prisen er DKK 1.800 ex moms pr. tilmelding. Vi tager også meget gerne imod dit bud på Årets Ildsjæl eller Årets Klassiker. Det koster ikke noget.

Har du spørgsmål, så kontakt Anne-Dorte Mathiesen på adm@danishbeautyaward.dk.
 

Trend: Fra AntiAge Til AntiStress

Julia Lahme er dommer ved Danish Beauty Award 2021. Julia er etnolog, forfatter, CEO hos @ Lahme Kommunikation, og desuden Danish Beauty Awards ekspert, når det kommer til livsstil og trends: 
 
"Produktudviklere og de, der lever af at sælge kosmetikprodukter, bør i den kommende tid hæfte sig ved denne mikro-trend, med potentiale til at blive en makrotrend i både indre og ydre beauty. Vi har igennem længere tid set, at kvinder og mænd er begyndt at tage stilling til begrebet anti age. Mange nicheprodukter er gået bort fra denne betegnelse og har i stedet kastet sig over andre ord, men også andet indhold i kategorier, der før var tætbefolkede af antiage-produkter. ”Holistisk” har været et af disse blide overgangsord og også et helt udgangspunkt for en måde at gribe sin egen pleje an på. 
 
Pandemien har givet os mange andre behov, mange andre overvejelser og dermed et noget andet syn på os selv og vores omverden, end vi havde inden det store C ramte os. Mange mennesker har dagligt befundet sig i nye og uvante situationer. Nogen har siddet i skærmmøder hele dagen og oplever, at huden reagerer. Andre har fået ”mascne” - maske-acne, og endnu andre oplever, at den psykiske stress sætter sig i hud, hår og negle. Disse kollektive oplevelser skubber på den ene side til vores måde at være sammen på, men også til vores måde at se og opleve vores egne behov på. Pludselig er ageing ikke mere det, vi ser tydeligst på vores hud, men derimod oplever vi, at den nye virkelighed sætter sine spor. Derfor vil vi i 2021 og 2022 se noget, der har potentiale til at blive en hel kategori i sig selv, nemlig anti-stress. Antiage vil ikke forsvinde, men flere vil vende sig bort fra at se aldring som deres største udfordring og i stedet søge efter produkter, der behandler de stresstegn, man oplever, har sat ind." 

Ved Danish Beauty Award 2021 er der tre kategorier til ansigtsplejeprodukter som sædvanligt. Der er dog også en helt ny kategori Årets Serum, der har fokus på blandt andet de aktive ingredienser og specialiserede ingredienser mod fx forurening, stress eller blåt lys. Se alle kategorier beskrevet her
Tilmeld nu
Skønneste hilsner fra
DANISH BEAUTY AWARD
Anne-Dorte Mathiesen
Danish Beauty Award
Følg Danish Beauty Award
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
View this email in your browser
Copyright ©  2007-2021 Danish Beauty Award - All rights reserved.
 
Danish Beauty Award - Blomstermarken 25 - DK-3060 Espergærde - Denmark
M: +45 2291 2476 - E: adm@danishbeautyaward.dk - W: danishbeautyaward.dk 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Danish Beauty Award · Blomstermarken 25 · Espergærde 3060 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp