Copy
VI GLÆDER OS til sommer <3                                                                           Se email i en browser
Foreningen LIVKOM - Livsberigende kommunikation

Summercamp/ Familielejr på Rosenlund d. 11-17. juli

Vi er i fuld gang med forberedelserne til årets sommerlejr, og glæder os til at synke ned i Rosenlunds varme favn med en masse af jer.

Ugen vil indeholde samvær, læring, sang, måske en tur til stranden, fælles aftensmads-lavning, plads til følelser og behov (også dine!), et nærende fællesskab i samskabelse.

Meget vil være som det plejer, men vi har i år valgt en mere konkret struktur for ugen! Vores første hele dag efter ankomst har vi fastlagt et program både formiddag og eftermiddag. Ugen igennem vil formiddagen være reserveret til IVK/giraf-sessioner. Om formiddagen vil der ligeledes, som noget nyt være pasning til de mindste børn, således at forældre kan hellige sig at være til stede og suge læring til sig.

Det er selvfølgelig stadigt frivilligt om man vil deltage i alle, nogle eller ingen af de udbudte sessioner. Og der vil stadig være plads og opfordring til at ”vove at ønske”, at efterspørge, noget man gerne ser ske. Hvem ved? Måske man kunne risikere at få hvad man ønskede sig. Dette kan foregå både formiddag, eftermiddag og aften. Vi er stadig samskabende omkring lejren, men nu dog med lidt mere struktur og med ekstra støtte til børneforældre.
Vi vil søndag og mandag have planlagt nogle fælles lege, så vi kan komme godt fra start og lande blidt i Rosenlunds rammer. I samme ånd vil vi mandag aften lave en lille ”ryste-sammen-tur” for de unge fra 12-18 år. Derudover har vi valgt at lægge Landsbyen, forberedelse til landsbyen og Non-talent Show ind som en fast del af programmet, da disse er blevet velkomne traditioner på Rosenlunds summercamp.
  • Landsbyen er vores årlige ”gør-det-selv markedsplads” hvor især børn og unge skaber boder og liv til en fælles eftermiddag. Mon borgmesteren dukker op i år?
  • Non-Talent Show er vores åbne scene - med det fine tvist at det ikke at have talent værdsættes stort. Optræd med hvad du har lyst til. Fortæl dårlige far-vittigheder, syng for os (med eller uden tone i livet), eller optræd med hvad-som-helst du har lyst til at vise eller afprøve.
Uanset hvor vi er med COVID-19 til sommer, så vær sikker på at vi vil overholde alle gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. I samme ånd er det også muligt at tilmelde sig og så sidenhen ændre dette med fuld tilbagebetaling af depositum, såfremt at COVID-19 måtte være grunden. Tryghed og sikkerhed er jo som bekendt også behov :-)
Ugen i overskrifter og tilmeld dig trygt!

Kærlig hilsen
Karsten, Kirsten, Sus, Tania og Michael

 

Glem ikke:

Generalforsamling d. 27. februar

Flere kurser om IVK

Del LIVKOMS nyhedsbrev Del LIVKOMS nyhedsbrev
Pip om LIVKOM Pip om LIVKOM
Send til en ven Send til en ven
Copyright © 2021 Foreningen Livsberigende Kommunikation, All rights reserved.