Copy
Hej!
 
Vi er nu i gang - og det er gået rigtigt godt de første 3 uger!!

Børnene – det er altid lidt spændende med nye børn.  Hvordan fungerer de sammen? Vil de afleveres? Hvad siger de til de nye voksne?
MEN det hele er gået over forventning! Glade og positive børn!

Forældrene er lige så glade som børnene og vi har holdt opstartssamtaler med dem alle. Der er en hyggelig stemning ved aflevering og afhentning af børnene! Godt samarbejde.

Lokalet fungerer fint – Loftet er forvandlet fra festlokale til børnehave! Det er blevet rigtigt fint med små afdelinger i salen og flotte plakater. Vi har 100m2 legerum så det er godt, ikke mindst i coronatider. Der er et fint samarbejde med halinspektøren, som er behjælpelig med flere praktiske ting.

Brandvagterne har klaret sit arbejde og mere til. Ingen ildebrande. Vi har så mange frivillige at vi klarer os, men der er plads til nogen enkelt mere.

Skoven er rigtigt flot. Varieret med en fin lille bæk. Den har vi bygget en bro over, og vi har desuden fældet nogle træer og lavet en shelter, så vi kan sidde og spise madpakker i tørvejr hvis det regner.

Vejret har været fint at være ude i. Vi har været på skovtur 3-4 timer hver dag, og spist 15 frokoster på 16 dage i skoven! Seje børn! Røde kinder. Mange oplevelser. Beskidte og lidt halvvåde flyverdragter. 
Da der var sne kælkede vi i bakkerne udenfor skoven – tænk at vi har fået sne! Det glæder vidst de voksne næsten lige så meget som børnene, når vi bl.a. har kørt ”tog” ned ad bakkerne!

Tilmeldinger kommer der hele tiden, så 1. marts er vi allerede 16 børn.
På sigt er der dog stadigvæk 10 af de 46 pladser ledige. 

Skriv gerne til leif@naturboernehaven-i-langaa.dk (eller svar på denne mail), hvis I ønsker at høre mere om børnehaven eller blive skrevet op.

Gaver har vi fået en del af, så nu mangler vi kun udklædningstøj, regntøj, termotøj og bøger.

 
Venlig Hilsen

Else, Rebecca, Leif og bestyrelsen
 
Website
Følg os på Facebook
Send en mail til os
Copyright © 2021 Naturbørnehaven i Langå, All rights reserved.


Vil du afmeldes nyhedsbrevet fra Naturbørnehaven i Langå? Så klik på dette link.

Email Marketing Powered by Mailchimp