Parlamentet tager stilling til ’retten til at koble af’

Europas permanente flygtningekrise fortsætter

Siden Moria-flygtningelejren brændte, er mere end 2.000 flygtninge blevet fordelt imellem ti EU-lande. Den danske regering nægter fortsat at tage imod såvel flygtninge som uledsagede flygtningebørn med den begrundelse at hvis vi siger ja til nogle, vil det tiltrække flere.
 
Imidlertid har antallet af nyankomne flygtninge og migranter aldrig været lavere. Ikke siden tallet for første gang blev opgjort i 1989 har så få søgt om asyl i Danmark - ikke mindst på grund af øget grænsekontrol og ulovlige ’push-backs’ hvor flygtninge nægtes retten til at søge asyl.

På grænsen mellem Bosnien og EU-landet Kroatien opholder flere tusinde flygtninge og migranter sig i nedlagte bygninger, uden mulighed for at søge asyl. Lokale NGO'er må ikke komme ind til dem med nødhjælp. Tirsdag fra cirka kl. 11 debatterer MEP'erne sagen med EU-Kommissionen og Ministerrådet (regeringerne). Se med her.

Sejr for Frankrig skaber håb for en fremtidig tech-skat

Sidste år vedtog Frankrig en tech-skat på 3% for store digitale virksomheder som Google og Facebook. Det faldt på ingen måde i god jord i USA hvor mange af tech-giganterne har hovedsæde. Som straf indførte Trump-administrationen en afgift på 25% af alle importerede franske varer der skulle træde i kraft 6. januar i år.
 
Men nu bekræfter kilder at USA har valgt at annullere handelssanktionen. Det er først og fremmest en kæmpe sejr for Frankrig der har stået fast trods af massivt pres fra USA. Men det er også en sejr for EU og hele verden fordi det er første skridt mod en retfærdig og progressiv beskatning af tech-giganterne.
 
Derfor håber vi i SF og den Grønne Gruppe at 2021 bliver året hvor vi endelig får en digital skat. Det er på tide at disse giganter bidrager til fælleskassen på lige fod med alle andre!

Hvordan garanterer vi global adgang til vacciner?

Går vi en nogenlunde normal sommer i møde? Det er der efterhånden grund til at håbe på, men hvor vi i Danmark har udsigt til at alle er vaccineret inden for et par måneder, står langt de fleste i lavindkomstlande til at vente op til flere år.
 
Tirsdag debatterer Europaparlamentarikerne sagen med Kommissionen og Ministerrådet (regeringerne). Ligesom verden gjorde under HIV/AIDS-epidemien, vil de grønne skubbe på for at vi i en kortere periode ser bort fra reglerne om intellektuel ejendomsret. Normalt beskytter de patentindehaveren, men i øjeblikket begrænser de store dele af verdens adgang til vacciner. Du kan følge debatten tirsdag kl. 08.30 her.

Kira knokler for en grønnere og mere social ansvarlig EU-økonomi

 
I Europa-Parlamentet er vi i netop gået i gang med arbejdet på den såkaldte 'semesterrapport'. Rapporten kommer en gang om året og er et tjek af medlemslandenes økonomi og beskæftigelse. Det er her retningen for Unionens økonomiske politik og strategi sættes.
 
Kira er skyggeordfører på rapporten både i beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget. Det betyder at det er hendes job at sikre at De Grønnes og SF’s prioriteter er repræsenteret i rapporten. Lige nu er rapporten langt fra så progressiv som den skal være. Der er slet ikke nok fokus på klimakrisen, stigende ulighed og et socialt sikkerhedsnet for Europas borgere under og efter coronakrisen.
 
Det er tre af Kiras hovedprioriteter, og selvom Parlamentets højrefløj stritter imod forslagene, så gør vi hvad vi kan for at sikre en progressiv, grøn og socialt ansvarlig semesterrapport.

Formandsvalg i tyske CDU varsler mere af det samme

Keine Experimente. Det var konklusionen på lørdagens valg af Armin Laschet som ny formand for tyske CDU. Laschet anses for en midtsøgende konsensuspolitiker som vil fortsætte i Merkels spor. Det er ikke givet på forhånd at CDU stiller med kanslerkandidaten, søsterpartiet CSU’s formand, Markus Söder, kan også være i spil. Det ved vi mere om til marts/april.
 
Men hvem er Armin Laschet ud over at være en ny udgave af Merkel? Laschet blev valgt til forbundsdagen i 1994, sad i Europa-Parlamentet fra 1999-2005, har tidligere været integrationsminister og er nu ministerpræsident i Tysklands befolkningsrigeste delstat, Nordrhein-Westfalen. Politisk set ønsker Laschet mere af det samme. Men der har længe eksisteret uenighed i det kristen-konservative parti, og de mere højredrejede vil uden tvivl agitere for en mere national-konservativ retning. Merkel formåede at holde de største oprør i ave, men mon ikke de bryder frem nu?
 
Hvad vil Laschet med EU? Han er en del af den pro-europæiske fløj, han taler flydende fransk, og vi kan forvente at Merkels satsning på et endnu mere intensivt fransk-tysk samarbejde fortsætter. Desværre fortsætter det manglende opgør med Orbán nok. Og uden tysk støtte smider EPP-gruppen i EP ikke Orbáns parti Fidesz på porten.
 
Alt imens håber vi at endnu flere tyskere får blik for Die Grünen hvis dansk-talende formand, Robert Harbeck, står for en anderledes progressiv politik.