Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 4. februar 2021
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Det er et nyhedsbrev, alle kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer modtager automatisk, og som man kan skrive sig op til, hvis man vil høre nyt fra CISU og de næsten 300 medlemsorganisationer.

Udover nyhedsbrevet kan man finde nyt om CISU og medlemsorganisationerne på vores hjemmeside, på de sociale medier og nu også som podcast. Det kan du læse mere om herunder.

God fornøjelse

Kim Jensen

PS: Man kan lige nu søge op til 15.000 kroner til oplysningsaktiviteter under den løbende ansøgningsfrist i CISU oplysningspulje. Læs mere her.
Nyheder fra CISU 

Tag med på kursusweekend

Det er sjovere at blive klogere sammen med andre! Det vil CISU gerne sætte rammerne for, og til efteråret 2021 afholde en kursusweekend på en højskole for engagerede i CISUs medlemsorganisationer. Det bliver formentlig en en weekend med forskellige kursustilbud for både nye og erfarne folk og med forskelligt fagligt fokus + fælles aktiviteter, foredrag og masser af højskolestemning.

Hvis du vil være blandt de første til at høre mere, kan du udfylde skemaet på CISUs hjemmeside.
 

Kursuskalenderen er i luften

Selvom vi ikke kan mødes fysisk, er der fuld gang i CISUs forårskurser, og nogle er helt ved det gamle: Der findes en kursuskalender, hvor man kan orientere sig om forårets kurser.

Hent kalenderen som pdf her, den pynter både på hjemme- og almindelige kontorer.

Du kan også se forårets kurser nederst i nyhedsbrevet.
 

Kom på kursus og få en stærkere bestyrelse

 
En velfungerende bestyrelse er forudsætningen for en bæredygtig forening. Derfor sætter CISU med kursuset spot på bestyrelsens vigtige roller og nogle af de udfordringer, man som bestyrelse kan støde på. 
Over to dage afholdes to webinarer, hvor man kan deltage i begge, eller dele dem mellem sig i bestyrelsen.  
Det første (9/3) har fokus på det juridiske og økonomiske ansvar, som har været efterspurgt fra mange. Advokat, Anders Ehlers giver et oplæg med god mulighed for at spørge ind. 
Det andet (11/3) sætter fokus på bestyrelsens strategiske ledelsesopgave, hvor organisationspsykologisk rådgiver Mette Boye holder et oplæg.
 

Få CISU mellem ørerne

CISU findes fremover også som podcast, og som det er med så meget andet i CISU bliver den i høj grad tegnet af CISUs næsten 300 medlemsorganisationer.
cisu.dk/podcast vil man fremover kunne finde en række af podcasts produceret af CISUs medlemsorganisationer og samlet på en fælles platform. Derudover vil der lejlighedsvist blive produceret podcasts om temaer fra den folkeligt forankrede del af udviklingssamarbejdet.

Den første podcast på platformen er en introduktion, og så ligger der allerede nu fire spændende episoder, hvor medlemsorganisationen Skoleliv i Nepal fortæller om seksualitet og grænser blandt unge nepalesere.

De næste er fra FANT og Global Aktion.

Hvis man har en idé til en podcast til CISU Mellem Ørerne, kan man skrive til Kim Jensen på kj@cisu.dk.

Adgang til Altinget gennem CISU

 
CISU har en aftale med Altinget, der sikrer mindre organisationer mulighed for at give en repræsentant personlig adgang til Altingets portaler for henholdsvis Udvikling og Civilsamfund.
Adgangen sikrer, at også organisationer med begrænsede midler har adgang til at følge nyheder og blande sig i debatten på Altinget. Aftalen er kommet i stand med den betingelse, at allerede eksisterende kunder ikke kan nyde godt af den gratis adgang.
Som medlemsorganisation kan man få adgang til Altinget for en person med tilknytning til CISU ved at sende en mail til sebb@altinget.dk med kj@cisu.dk. I mailen skal man oplyse, hvilken medlemsorganisation, men repræsenterer og hvilke af portalerne, man ønsker adgang til. Så får man en login, der ikke kan deles. Det er vigtigt, at man bruger en mail, der er tilknyttet medlemsorganisationen.

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.