Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 17. februar 2021
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Det er et nyhedsbrev, alle kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer modtager automatisk, og som man kan skrive sig op til, hvis man vil høre nyt fra CISU og de næsten 300 medlemsorganisationer.

I dette nyhedsbreve er der en kæmpe tak for deltagelsen i medlemsundersøgelsen, en opfordring til at deltage i en konference om den nye udviklingsstrategi og en påmindelse om at omlægge aktiviteter som følge af corona.

God læselyst

Kim Jensen

PS: Der er også et stillingsopslag.

PPS: Man kan stadig søge op til 15.000 kroner til oplysningsaktiviteter under den løbende ansøgningsfrist i CISU oplysningspulje. Læs mere her.
Nyheder fra CISU 

187 deltog i CISUs medlemsundersøgelse

Fristen for at deltage i CISUs medlemsundersøgelse er nu overskredet, og de mange besvarelser vil nu blive analyseret. 187 organisationer deltog.
- Der skal lyde et kæmpe tak til alle deltagerne. Svarene vil blandt andet blive brugt, når vi skal fortælle politikerne om medlemsorganisationers store arbejde, siger stabsmedarbejder Andrea Kiel Christensen.

Første mulighed at bruge det bliver 25. februar, hvor CISU til Debatkonference om indhold i en ny udviklingsstrategi. Her kan man være med til at påvirke strategien yderligere.  
 
På konferencen fremlægger en håndfuld medlemsorganisationer nogle budskaber for udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og en række udviklingsordførere. Der er også mulighed for at blive klogere på ministeren og udviklingsordførernes prioriteter for strategien og at gå i dialog med dem om det.  

40 organisationer gav input til fælles bidrag til en ny udviklingsstrategi

Fredag den 5. februar sendte CISU et fælles skriftligt bidrag til Udenrigsministeriet om indhold i en ny udviklingsstrategi.  
Inden da havde CISU afholdt et medlemsmøde om samme emne med mere end 60 deltagere og opfordret medlemsorganisationerne til at indsende yderligere skriftlige input til det fælles bidrag.  
 
Det gjorde hele 40 organisationer, hvoraf størstedelen også sendte egne input direkte til Udenrigsministeriet.  
 
Det fælles bidrag fra CISU berører i særlig grad fremtidig støtte til civilsamfundet og fremtidig støtte til puljeordninger.  
 
Det skriftlige bidrag kan læses her. 

Stillingsopslag: CISU søger rådgiver (tidsbegrænset)

 
CISU søger engageret rådgiver, der brænder for at videreudvikle danske organisationers arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden.
 
Kunne du tænke dig at bruge dine kompetencer og erfaring til i) at træne og rådgive danske folkelige foreningers arbejde for sammen med deres internationale partnere at skabe en mere retfærdig verden og ii) at videreudvikle CISUs læringstilgange til i øget grad at inkludere online baseret kapacitetsudvikling.

Så læs mere her

Husk at tilpasse indsatser til corona

 
COVID-19 er fortsat en stor udfordring mange steder i verden. Udover de menneskelige konsekvenser, har det stadig stor betydning for implementeringen af indsatser. Rigtig mange af CISUs bevillingshavere har ændret deres indsatser ved at tilrette aktiviteter så de kan gennemføres, eller ved at ændre indsatsen til aktiviteter som er med til at afbøde nogle af konsekvenserne af COVID-19. Derudover er der mange som sætter enkelte aktiviteter på standby og søger om forlængelser af indsatser. Dette er også en mulighed.
CISU opfordrer kraftigt alle bevillingshavere til at overveje om det giver mening at lave om i aktiviteter så det er tilpasset til den nye kontekst. Man kan finde eksempler og inspiration fra andre indsatser i linket her

Hvis der er tale om følgende ændringer, skal de forhåndsgodkendes af CISU (se i CISUs forvaltningsvejledning)
  • Ændringer vedrørende den godkendte indsatsperiode. For eksempel forlængelse af perioden.
  • Ændringer vedrørende indsatsens formål, partnerskab eller målgruppe. For eksempel hvis man må aflyse eller ønsker at tilføje aktiviteter, der har betydning for realisering af indsatsens formål.
  • Når omfordeling af midler mellem hovedbudgetlinjer overstiger 10 % af den mindste hovedbudgetlinje, der omfordeles til eller fra.
  • Når omfordeling af midler vedrører budgettet for lønomkostninger, personaleydelser og revision.
  • Når man vil bruge budgetmarginen til at udvide eller omformulere indsatsen.
  • Når man vil bruge budgetmarginen på lønomkostninger, personaleydelser eller revision.
Hvis man er medlemsorganisation, er man meget velkommen til at søge rådgivning vedrørende eventuelle ændringer i indsatsen.
Det gør man her

Få CISU mellem ørerne

CISU findes også som podcast, og som det er med så meget andet i CISU bliver den i høj grad tegnet af CISUs næsten 300 medlemsorganisationer.
cisu.dk/podcast kan man finde en række af podcasts produceret af CISUs medlemsorganisationer og fremover lejlighedsvist podcasts fra CISUs sekreatariat om temaer fra den folkeligt forankrede del af udviklingssamarbejdet.

Lige nu kan du lytte til historier om

  • Seksualitet og grænser blandt unge nepaleser
  • Vestsahara - Afrikas sidste Koloni
  • Sport og Udvikling

CISU Mellem Ørerne findes naturligvis også i de fleste podcast-udbydere.

Hvis man har en idé til en podcast til CISU Mellem Ørerne, kan man skrive til Kim Jensen på kj@cisu.dk.

Netværk inviterer til seminarer om børns rettigheder

 
Netværket Child Protection Network, der tæller adskillige af CISUs medlemsorganisationer,  inviterer til en række seminarer om børns rettigheder.
Det første er 4. marts 2021 og har titlen “The Right of Every Child to Care”. Seminaret er det første i en række seminarer om børn, der enten er uden deres forældre eller i risiko for at miste forældrenes pleje. De syv seminarer er for organisationer, der beskæftiger sig med international udvikling, og vil blive brugt til at  diskutere og lære mere om spørgsmål relateret til børnebeskyttelse og børn, der lever i alternativ pleje.
Man er meget velkommen uanset om man er fra en mindre NGO, er frivillig, arbejder inden for forskning eller kommer fra en stor international NGO.

Læs mere og find tilmelding her

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.