Copy
Fortsat coronanedlukning, menighedsrådets konstituering
Se denne e-mail online

NYT fra Købnerkirken  #2

29. januar 2021                    en fri kirke for alle

KIRKEN ER FORTSAT LUKKET
Vi savner alle sammen at mødes i kirken. Men situationen lige nu er både en vurdering af, hvad man kan inden for gældende restriktioner - lige så meget som en vurdering af, hvad man bør - hvad der er klogt.
Det er lige nu menighedsrådets vurdering, at vi holder kirken og alle aktiviteter lukket ned som en del af den samlede samfundsindsats mod COVID-19.
De nuværende restriktioner gælder foreløbigt indtil 28. februar, men det er pt ikke vores forventning, at vi kommer til at åbne mere op før til marts. Vi kan blive glædeligt overraskede, og så vil vi lade jer det vide straks!
Vi har i menighedsrådet haft en samtale om, hvilke alternative aktiviteter, vi kan lave - primært online, men også i omsorgsarbejdet. Se mere herom i nærværende nyhedsbrev og følg for eksempel facebook-gruppen for små videohilsner og opmuntringer fra menighedens medlemmer.
Man vil kunne opdage, at der er (få) mennesker inde i kirkebygningen fra tid til anden under nedlukningen. Det er fordi, det er en oplagt chance til oprydning og rengøring i en tom kirke. 
Samtidig er der mulighed for at holde interne relevante møder (max 5 personer) i lokalerne, med sprit og rigelig afstand, som netop er mulig i fx kirkesalen. Kontakt menighedsrådet, hvis du har brug for at holde et møde i kirken.
Vi sender opmuntring til alle og glæder os til, vi igen kan mødes i kirken.
Indtil da, lad os huske omsorg for hinanden.
 
Menighedsrådet
VIRTUEL KIRKEKAFFE PÅ SØNDAG KL. 11.00
Vi forsøger os med 30 minutters digital kirkekaffe på søndag den 31. januar kl. 11-11.30. Det vil være dejligt at 'se' jer allesammen. Vi prøver som menighedsråd at finde på tiltag, der kan holde modet og fællesskabet oppe i denne tid.
Hvis konceptet fungerer, holder vi det igen søndag den 14. februar - med fastelavnstema og udklædning! Sæt X i kalenderen.
Tanken er, at man forinden har læst gudstjenesteoplægget, som lægges ud forud for kirkekaffen. Så kan vi sammen drøfte spørgsmål og refleksioner. Vi ser, hvordan det fungerer :-)
LINK:

https://zoom.us/j/99764966028?pwd=QmVFVUQzdE1UZE9DbEdyMWcwazZhQT09

Meeting ID: 997 6496 6028
Kode: Wdca5b
 
Det burde virke i enhver browser - eller man kan downloade Zoom app på sin telefon.
Brug kirkens facebook-gruppe, hvis du ikke kan få det til at virke - så er der nok én, der hjælper!
Håber vi ses på skærmen - på søndag den 31. januar kl. 11-11.30.
 
På vegne af menighedsrådet
Signe

 
MENIGHEDSRÅDET ER KONSTITUERET
Menighedsrådet mødtes for første gang lørdag d. 23. januar til et noget anderledes konstituerende møde end normalt. I stedet for et heldagsmøde på Amager, blev det et kortere møde bag hver vores computer.
Selvom mødet fik en anden karakter end det plejer at have, blev det alligevel til en produktiv snak om mange forskellige ting, selvfølgelig først og fremmest konstituering og covid-19.
Menighedsrådet er forpligtet af forretningsordenen til at konstituere sig med formand, mødeleder og sekretær. Det er blevet således:

Formand: Pia Nielsen
Mødeleder: Nina Vang
Sekretær: Signe Lund Christensen
LISTER OVER OPGAVER I FORBINDELSE MED GUDSTJENESTERNE
Der hænger nu lister i kirkesalen, hvor det er muligt at skrive sig på som ansvarlig for at løse nogle af de praktiske opgaver i forbindelse med vores gudstjenester. Der er flere forskellige opgaver, så der er plads til alle, uanset om det passer bedst at hjælpe før eller efter gudstjenesten. Hvis vi hjælper hinanden bliver det ikke bare lettere at nå det praktiske hver søndag, det vil også være en hyggelig måde at være sammen på, udover den tid vi deler til selve gudstjenesten.
Har du spørgsmål til listerne eller opgaverne er du velkommen til at tage fat i en fra menighedsrådet og høre nærmere.
MUNDBIND I KIRKEN
Husk at kravet om mundbind i lokaler med offentlig adgang også gælder i kirker. Det vil sige, at man skal bære mundbind når man går og står i kirken, men det må tages af når man sidder ned. Vi har engangsmundbind man kan få på, hvis man skulle have glemt et selv, men vi opfordrer alle til at have et med hjemmefra.

Lad os glædes over at vi trods alt stadig må mødes og sammen sørge for at passe på hinanden.
HJÆLP MED AT GØRE NYHEDSBREVET AKTUELT
Vi gør vores bedste for at få alt med i nyhedsbrevet, men vi har brug for jeres hjælp, så det hele kommer med. Derfor vil vi gerne høre om alt det, der sker, så vi minder hinanden om det mangfoldige liv, der er i vores menighed. Du er også velkommen til at dele gode historier fra hverdagen i Købnerkirken.

Har du noget til næste nyhedsbrev kan du sende det til
nlsn.pia@gmail.com, så kommer det med i næste nyhedsbrev
KALENDER
  • Søndage: Gudstjenesteoplæg eller hilsen
  • Øvrige dage: mulighed for at dele en videohilsen eller refleksion
Se kalenderen her: http://koebnerkirken.dk/kalender/
KONTAKT KØBNERKIRKEN


Købnerkirkens mail: info@koebnerkirken.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag seneste nyt fra Købnerkirken: http://koebnerkirken.dk/abonner-paa-koebnerkirkens-nyhedsbrev

Støt Købnerkirken: Bankkonto: 2191 0713582328.  MobilePay: 19703


Følg med www.koebnerkirken.dk 

Del på Facebook
Del på Twitter
Videresend til en ven
Copyright © 2021 Købnerkirken, All rights reserved.


Vil du ændre noget?
Her kan du opdatere dine oplysninger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp